1. En normal aften
Jeg så mig i spejlet. Håret, makeuppen, tøjet. Alt var perfekt. Hun smilede. Så var jeg klar til at fyre den af. I spejlet så jeg døren smække op, og mine to bedste veninder kom nærmeste væltende ind på mit værelse. De var begge iført lårkorte kjoler og havde håret sat op oven på hovedet. De lignede hinanden, men de var også modsætninger. Catrine havde flødefarvet hud og sort hår, mens Diana havde lys hud og helt blondt hår. De gjorde altid et stort nummer ud af at være ens modsætninger. De var som yin og yang. Catrine i hvid og Diana i sort.
"Er du klar?" spurgte Diana
"Er vores privatchauffør kommet?" spurgte Catrine og så knækkede de sammen af grin.
"Yay. Han venter" Diana kastede et selvsikkert blik i spejlet. Hun blinkede til sig selv med de falske øjenvipper.
"Du mangler i hvert fald ikke selvtillid" mumlede jeg. Så låste vi døren til vores lejlighed og gik ned til bilen. Min bror Kim ventede i den. Han kørte os altid.
"Hvornår har i tænkt jer at tage kørekort?" sagde han, da vi kastede os ind i bilen. Catrine sad foran.
Jeg fnøs. Han havde overhovedet ikke noget imod at køre os. Ikke når Catrine var med. Hun havde allerede det søde smil på.
Han drejde nøglen om og fandt et par oversize solbriller frem.
"Hallo. Det er mørkt!" jeg grinede. Han ignorerede mig og smilede selvsikkert til Catrine. Hun fnes.
Han kørte ind på en parkeringsplads og var ved at køre ind i en skinnende mercedes.
"Du kører jo sindsygt" sukkede Diana "måske skulle vi skaffe os kørekort. Hvis vi vil overleve"
Kim fnøs bare og vi hoppede ud af bilen.
Dørmændene lod os komme forbi uden videre. Luften var varm inde i lokalet. Musikken kørte højt ud af højtalerne og der var proppet med folk. Catrine var lige ved at støde ind i et par der var klistret op af hinanden.
Vi spredte os. Jeg hang lidt i baren og så på mine veninder. Diana dansede med en fuld fyr, og Catrine var ikke i nærheden. Så fangede han mit blik. Han stod med armene over kors. Han var ikke et muskebundt, men heller ikke uden nogle muskler. Hans øjne var dækket af solbriller, men hans hud var lys. Lysere end Dianas. Jeg stod lidt og kiggede på ham. Så tog jeg mig sammen og gik over mod ham.
"Hej" sagde jeg højt nok til at overdøve musikken der dunkede.Jeg kastede mit hår tilbage. Han kiggede væk fra det usynlige punkt over mit hoved og lige på mig.
"Hej"