KvindeDenmarkMedlem siden 8 sep. 13Alder 20Last online 3 months ago



Jeg er blot endnu et sølle individ til samlingen.

  • Rainbow Warrior
    Alle elsker ris og ros og bornholmere. Du kan få lidt af det hele her.
    Jeg har læst din prolog.
    Den giver et godt indblik i, hvad historien omhandler, hvilke problematikker der er i omløb og ikke mindst en ung piges mange tanker omkring seksualitet.
    Jeg synes, at du formår at gøre prologen fangende. Bl.a. fordi historien er realistisk og let at relatere til. Den er ungdommelig og minder lidt om de bøger kaldet "Fyre og flammer".
    Du kommer godt af sted med at gøre dine personer karikerede, Julie og faren. Den sidste spalte giver et genialt billede af, hvilket slags type faren er, og selve tekstens udtryk/sprogbrug giver også et tydeligt billede af Julies person.
    Du har nogle finurlige vendinger, som også er typiske for din skrivestil (ja, jeg har læst flittigt): Strammede mine læber til en andemund/Og skiftede det ene ben ud med det andet/Uden nogle rumper at varme/En værre sladre tante/Hænger fast på dillen med sms’er.
    Det er de her udtryk, sproglige formuleringer, der gør, at historien bliver underholdende, interessant og din egen. For ellers er det jo et meget ordinært plot, du arbejder med. Jo flere af disse sproglige finurligheder, du får med, desto bedre og mere særpræget bliver din historie. "Mere, mere" skreg den lille bornholmer.
    Skal jeg sætte en finger på noget, andet end en gennemlæsning for stavefejl og diverse uklarheder, måtte du godt gå yderligere i dybden med Julie. Hendes relation til Jacob er lidt overfladisk. Kom med anekdoter, historier. De er bedstevenner. Hvordan, hvorfor? Julies tvivl til sin seksualitet og hendes spontane flytning måtte også gerne udpensles, så man bliver sat endnu bedre ind i, hvilken sindsstemning en 20 årig seksuelt forstyrret, nytilflyttet pige har.
    Møsh og tjøsh.
    Lost at sea
    Lost at sea
    5
    1910
    8
    Jeg ville ønske man kunne vælge en genre der hed Kærlighed/Drama. Anyway, der ikke meget at sige om den her historie, den er også ny for mig, men jeg tror at den kunne blive til noget. Efter en længere...
  • Rainbow Warrior
    3 Likes
    Man får sig lidt af et chok, når der lige pludselig ud af det blå, dukker sådan en tilfældig besked op på sin mail omkring, man har vundet førstepladsen. Jeg måtte lige nive mig i armen et par gange eller tre for at forstå det. Jeg er nu beæret og inderligt taknemlig. Tak for at mine nedrige tanker om det senmoderne samfund er blevet anerkendt. Baha! Mit liv er dejligt, og tillykke til alle de andre, som også bliver udgivet. Der er virkelig nogle guldkorn!
  • Rainbow Warrior
    Er du klar til en ballade med ris og ros? Lad os håbe:
    Det er ganske betagende, således du starter hele digtet op. Det er nærmest en problemstilling, man får givet - ”En bi flyver ind i et træ og dør. Naturens orden, vores natur, vores orden.”Det skaber en rød tråd gennem hele digtet, da det bliver ved med at komme op igen. Desuden er det også et meget brutalt ”statement”, hvilket gør det straks mere indbydende at dykke længere ned i. Det er stærkt og solidt, noget der sagtens kan bære hele digtet.
    Undervejs har du nogle helt utrolige referencer, der virkelig fik mig til at måbe. I særdeleshed den her; Verden er en menneskemaskine. Indkast baby - Den er så genial, så gennemtænkt, enkel og nedrig. Umådelig smukt! Dem måtte der egentlig godt være nogle flere af. Det giver teksten en vis karakter. Det er barsk og spydigt, men foruden at blive formeget.
    Den form for sarkasme jeg visse steder læser i digtet, gør at din mening nærmest kommer klippestærk ud.
    Det er også dejligt, sådan som du leger med ordet Utopia og skaber det stikmodsatte – dystopi. Det er virkelig et brug af antonymer i særklasse.
    Jeg kan rigtig godt lide digtets helhed. Jeg synes, at diverse elementer passer godt sammen, hvilket desuden skyldes, at du er umådelig god til at formidle dig. Skulle jeg derimod sætte en finger på noget, måske for visse blot en mindre bagatel, så synes jeg ikke, at du skal benytte skrifttegn, såsom komma og punktum. Det tvinger læseren til at holde faste pauser, i stedet for at de kommer naturligt til læseren. Det ville være mere flydende, hvis du undlod dem.
    Du fortjener et skulderklap for Utopia. Det er lige i øjet. Godt arbejde.
    Utopia
    Utopia
    3
    381
    11
    Om verden. Om alt, der er galt, om intet, der er rigtigt: Om samfundet.
    Lonnie.
    2 years ago
    Tusind tak for din kommentar. :) Den gjorde lige min dag en hel del bedre. Det her digt har været et enormt eksperiment for mig, både fordi jeg for det meste skriver mine digte på engelsk, men også fordi jeg virkelig bare har leget med tingene her, så er super glad for du kan lide det. Tænkte ikke over det med tegnsætningen før du sagde det, men nu kan jeg godt se det. Der er i hvert fald en stor del af dem der skal fjernes.
    Endnu engang mange tak for du også har taget dig tid til at skrive en god og rigtig brugbar kommentar. :D
  • Rainbow Warrior
    1 Like
    Jeg faldt lige over din Movella, da jeg syntes, at den virkede anerledes, atypisk.
    Jeg vil gerne have lov til at smide med lidt ris samt ros;
    Først og fremmest vil jeg starte ud med, at jeg på mange måder synes, at din idé med historien er et nyt pus. Her tager jeg i særdeleshed hensyn til det faktum, at det er kongelige, vi har med at gøre, og at du rent faktisk, til min store forbløffelse, har styr på dine fagbegreber, der indbefatter emnet. Ganske dejligt at se. Derimod er al det med elvere og overnaturlige kræfter dog straks mere ordinært, selvom det er lokkende og fascinerende at læse om.
    Et lille punkt til det med "de overnaturlige evner" er, at det måske er lidt kortfattet den måde, vi bliver kastet ud i dem på - prinsen og prinsessen er født med dem. Hvorledes det kan lade sig gøre eller noget, får jeg ikke just en forståelse af? Men fri fantasi kan nu også være et glimrende redskab i en historie.
    Du er nærmest gennem hele historien ganske velformulerende. Du skriver godt, ikke blot kort og præcist, men du uddyber også en del, hvilket er mere end blot skønt at se. Der er en god blanding mellem handling og beskrivelse. Dog der visse steder, i særdeleshed når genstande, objekter, skal beskrives, godt måtte være lidt flere adjektiver, adverbier såsom; "Hans mørke hår var sat på en elegant måde"(Hvad er helt konkret elegant?), "Var i aften klædt i 3. års væbnernes uniform."(Hvorledes ser sådan en uniform ud?) og "Tog jeg den lange kjole af"(Er kjolen bare lang? Har den ingen farve eller form, eventuelt skræddersyet?". Disse mangler er dog blot i de få, og det vil ikke just tage lang til at forbedre dem, og gøre dem ekstraordinære.
    Jeg bemærkede også, at du flere steder havde problemer med "af" og "ad", hvornår forekommer hvad. Derfor vil jeg lige give dig et mindre fingerpeg - Af og ad:
    1) Du har problemer med forskellen på af og ad. Ad er en flydende bevægelse mod noget – jeg gik ind ad døren (du kan evt. sætte ”mod” ind i stedet for, og se om det passer), hvor af derimod er væk fra noget – jeg træk proppen af flasken (du kan evt. sætte ”fra” ind i stedet for, og se om det passer). Hjælpelink: elkan.dk/sprog/af_ad.asp.
    Din tegnsætning er ellers yderst glimrende. Du sætter komma og punktum de rigtige steder og ved hvornår, at du skal benytte dig af udråbstegn og spørgsmålstegn.
    Ser jeg på helheden af din historie, som dog kun er på 1 kapitel lige for øjeblikket, er den velskrevet. Du formulerer dig flot, fanger læseren i det eventyrlige plot og formår at skabe en handling, der ikke bliver for trættende og tung, men du kunne godt uddybe de elementer, der optræder i historien yderligere, hvilket inkluderer; personer(enkelte), Den Store Skov, Kræfter, Kongeskoven, Skovfolket.
    Fortsæt endelig med historien. Jeg vil med glæde læse videre på den, da den jo egentlig er vældig betagende!
    Asha af Sania
    Asha af Sania
    61
    11.4k
    76
    Prinsessen Asha har i næsten 7 år levet med sin bror Anthonys had. Hun er blevet slået, skubbet, sparket og kostet rundt med hver dag, og hun kan ikke sige fra eller slå igen. Det hele bliver værre,...
    Joeiy
    3 years ago
    1 Like
    Tusind tak for din feedback! Jeg er meget glad for at du gider give dig tid til at uddybe din feedback så meget! De ting du beskriver, er noget jeg ikke selv har lagt mærke til, så det vil jeg gå igang med at kigge på ;)
    Tusind tak igen!
Loading ...