DenmarkMedlem siden 22 okt. 13Last online 4 years ago

  • kathrineschulz

    mumbled "Cecilies dagbog"

    D. 28-10-2012
    Kære Dagbog.
    I dag fortalte jeg Jeppe om min sygdom, det var virkelig svært at få det sagt, men jeg synes jo også at han ret til at vide hvad der var galt med mig, og hvorfor jeg hele tiden var ved en veninde eller på et besøg et andet sted. Jeg synes at han tog det meget pænt, det virkede ikke rigtig som om han var så overrasket. Jeg håber ikke han går rundt og har det skidt nu på grund af mig, for jeg elsker ham jo. Jeg håber ikke at han slår op med mig nu på grund af sygdommen, det er faktisk det jeg er mest bange for, derfor ventede jeg også så lang tid jeg kunne. Det var en underlig følelse jeg havde i kroppen bagefter, jeg har jo aldrig sagt det til nogen før, udover Jeppe selvfølgelig. Det er som om at efter jeg har sagt det til Jeppe, er jeg også blevet mere bevidst omkring, at jeg faktisk har sygdommen, men i starten troede jeg bare det var noget jeg bilede mig selv ind, for hvorfor skulle det lige ske for mig? Jeg har så mange spørgsmål, men tror aldrig jeg får svar på dem alle, det når jeg nok ikke inden jeg skal dø. Ordet dø er underligt for mig, jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til det, for jeg ved jo at alle mennesker skal dø på et tidspunkt, men hvornår, hvornår skal jeg dø? Vinder jeg over kræften? De spørgsmål er nok dem der køre mest rundt i mit hoved.
    Tak for i dag, nu vil jeg lægge mig til at sove knus Cecilie.
Loading ...