KvindeDenmarkMedlem siden 25 apr. 12Alder 20Last online 8 months ago

dancing with the devil

  • Quintessence
    Quintessence
    6
    545
    7
    af Foxy
  • Foxy
    2 years agoSvar
    Ej, vil lige fortælle noget totalt ligegyldigt, men ret sjovt: Jeg læste denne da jeg var på rejse. Husker ikke helt hvor, tror det var i Italien eller Grækenland, og huskede igen på den, da jeg ankom i Kroatien og gik rundt i en gammel by, hvor det var meget varmt og tørt (det var bygget i ruinerne af et slot, så det var sådan... ørken-farvet, you know? Like sand? Og nedslidt). Pointen er, jeg huskede igen på historien, og somehow i mit hoved blev den videredigtet til sådan, endnu længere fremme i historien, hvor folk var kommet til 2.0 og havde vænnet sig en anelse til det - de kulturforskelle, der ville komme. For det første var jeg i tvivl om racisme stadig ville være relevant? Ville folk tro på videnskaben og acceptere at race er irrelevant, eller ville det, endnu mere end tidligere, være et problem? Jeg forestillede mig i hvert fald at frugtbarhed blev noget af det vigtigste, da menneskehedens overlevelse jo var målet, og de nu var på en frodig nok planet. Basically faldt jeg så over idéen om forbudt kærlighed, og her ville kærlighed mellem unge jo være fint. Selv ting som teenagegraviditeter ville jo være socialt acceptable, fordi, ja, jo hurtigere jo bedre, tænkte jeg?
    Men så tænkte jeg på homoseksualitet. Og så sad jeg ligesom og skrev min egen historie om to piger inde i mit hoved, og er blevet så forelsket i den ene karakter, like, når man bare virkelig vil lære en karakter, man har skabt, at kende, you know? Basically, homoseksualitet er endnu værre nu, da homoseksuelle jo ikke er frugtbare og ikke kan få børn, og afkom er det vigtigste. Basically gik jeg rundt for mig selv i solen og fandt på en meget angsty, men sød historie om forbudt kærlighed, HERRE TOTALT meget inspireret af din. Eller, like, har også læst andre med lignende plot, men jeg fandt på det med afsæt i din, og, ja, synes altid det siger lidt om en historie, hvis den rammer og inspirerer folk så meget. :3
    Serenity
    Serenity
    43
    1706
    20
    ”Daisy… Daisy Kidd. ” Højtaleren summer igen, og jeg springer forskrækket opad min stol. Nu er det nu.
  • Foxy

    mumbled "At tage enhver chance, man bliver givet"

    3 years agoSvar
    1 Like
    Jeg var under CFW i Sverige, og kom hjem i går aftes, hvor jeg igen skrev på min historie (Quintessence) og publicerede den. Jeg ville gerne have været ude i går aftes til sidste fashion week-aften, men fik en bølge dårlig selvtillid og følte mig alt for grim til at gå ud offentligt, specielt når der var fotografer overalt. Jeg ville ellers gerne have mødt Adam, der endelig var i Danmark igen.
    Men jeg lod chancen passere, og besluttede mig henover natten for, at jeg i hvert fald ikke skulle gøre det samme igen. Og så publicerede jeg min historie, som jeg ikke engang vidste, om jeg havde tænkt mig at publicere. Jeg føler, den er en anelse skamfuld. Sådan havde jeg det også med One Direction-fanfics, men dem kunne folk jo lide at læse, og jeg kunne altid sige, at det var fordi jeg kunne lide, at folk læste mine historier. Det var det til en hvis grad også (jeg blev faktisk fan af dem, da jeg researchede dem til en historie), men Quintessence er pure and utter obsession, og mit fokus er den stakkels Alex Turner, og ikke engang hele bandet (som jeg dog bliver mere og mere vild med, deres ældre sange er altså også fantastiske). Selvfølgelig er resten af bandet også inspireret af dem, men følte ikke, at jeg kunne være bekendt at kopiere dem alle uden at kalde det fanfiction, og specielt fordi jeg godt kunne lide den kunstneriske frihed ved bare at være inspireret af ham til hovedrollen og så bygge mit eget band op med deres egen historie (og få lov til at skrive sangene selv!!!). Og så bliver den håbløse, pinlige idé faktisk til en rimelig fed chance for at forbedre mine skrivefærdigheder, ikke?
    Maria F.
    3 years ago
    Lyder spændende! :D (Y)
  • Foxy
    3 years agoSvar
    Er indtil videre kun lige begyndt med første kapitel, men det slog mig lige, at det minder mig ret meget om min situation i 5. klasse, da jeg forelskede mig i min vikar, der bare var sindssyg flot.
    Og nu har jeg fundet ud af, at jeg skal til samme fest som ham. Nu er vores aldersforskel lidt mindre alvorlig, og det har altid været min drøm at score ham *spændt smiley*.
    Et forbudt begær
    Et forbudt begær
    86
    7181
    140
    Evangeline Reyes’ billedkunstlærer, Anita, er kommet ud for en forfærdelig ulykke, og det er ikke sikkert, at hun nogensinde kommer tilbage til skolen. Dette resulterer i, at klassen nu skal have en vikar,...
    E.F.
    3 years ago
    Uh, spændende!

    Jeg faldt også for en lærer på min efterskole, men han havde både kone og datter, så jeg vidste, at der ikke ville ske noget - jeg måtte bare kigge på ham på afstand ;)
    Foxy
    3 years ago
    I morgen aften er festen, der er dog stor chance for, at han har kone nu, for han er like 30 år, haha!
    E.F.
    3 years ago
    Hahah, du kan altid håbe, at han ikke har nogen kone :)

    Men måske er det lidt som i min historie:
    "Så du lige hans lejlighed? Den var jo enorm! Og ekstremt flot indrettet! Han må virkelig være dygtig til at indrette, eller også må hans kone være designer eller sådan noget."
    "Kone..?" Udbrød jeg. Det var egentligt ikke meningen, at det skulle være blevet sagt, men jeg kunne ikke tage det tilbage nu.
    "Ja, kone," sagde hun, "Jeg går da ud fra, at sådan en rig, uddannet, flot og forholdsvis ung mand har en kone, ellers må der da være noget helt galt med ham."
  • Foxy

    mumbled "Tanker fra et ukendt sted"

    3 years agoSvar
    I takt med at jeg er begyndt at bruge appen Episode, hvor brugere og forfattere selv kan gå ind og skrive deres egne historier - som så får sat ansigter på i form af ikke så imponerende tegneseriefigurer, men stadig et fascinerende koncept. Visuelle historier, meget ala tegneserier, altså en blanding af tv-tegneserier og papir-tegneserier. Jeg forsøger mig ad, når mit internet lader mig gøre det, og når jeg bare følger de andre historier, der alle er en smule kliché og uprofessionelle bobler det alligevel op med idéer - idéer der ikke, er mine egne, men som jeg alligevel på en eller anden måde digter videre på. Jeg begynder at se det for mig igen, og mine fingre klør igen efter at få åbnet et tomt dokument og bare lade tankerne flyde.
    En anden ting er de tanker, jeg ikke selv ser som "idéer". Mine breve til Hende, de anonyme beskeder. Jeg føler mig sikrere, mere magtfuld, når hun ikke kan dømme andet end de ord, jeg giver hende, og selv Hun har intet imod det.
    Hun komplimenterer mig. Hun fortæller mig, jeg er klog, og Hun siger, mine ord er en gave. Jeg tror på Hende, for hvorfor skulle Hun lyve til det anonyme ikon? Hun fortæller mig, at mine tanker giver Hende gåsehud, at Hun ikke kan slippe mine idéer. Mine ord er smukkere der, hos Hende, og jeg kan stå og nyde følelsen af stolthedens stråler i lidt tid. Jeg indser, at kunst ikke begrænses til historier, digte eller andet, der kan kategoriseres i genrer. Kunsten er de tanker, der får mig til at føle, de æstetiske sider. Jeg tror, alt kan gøres til en kunst hvis man gør det med passion.
  • Foxy
    5 years agoSvar
    Jizz, den der med at møde forældrene. Tror at Harry ville være mere vild med min mor end med mig. :(
    One direction - Preference
    One direction -...
    34
    33.7k
    7
    Jeg er helt tosset med de her "preferences" som jeg finder på nettet. Jeg har ingen rettigheder eller what-so-ever til dem her. Jeg skriver også nogle danske imagines (som jeg selv finder på), så...
    Trrine_BT
    5 years ago
    Hahha:D Samme her :P
Loading ...