KvindeDenmarkMedlem siden 17 okt. 13Last online 2 months ago

  • Writing Is Art
    Det er super fedt, at du starter med et persongalleri, så man får et billede af, hvilke personer man kommer til at møde.
    Jeg regner selvfølgelig med, at der kommer flere kapitler hen ad vejen, da man hidtil ikke har fundet ud af, at hun er gravid. Hvis der går mange kapitler, inden man får noget at vide om dette, synes jeg, at du skal 'skjule' det i dit resume. På den måde har man ikke tanken i sit hoved gennem hele historien, at hun bliver gravid. Så bliver det mere et af de der 'wow'-momenter.
    Kapitel 1 - Det er fedt, at du starter ud med in media res og beskriver Katjas omgivelser. Jeg ville måske have fortrukket, at Katja først i slutningen af 1. kapitlet finder ud af, at han er kendt. Det er nemlig spændende, at hun bliver ved med at prøve at placere, hvor hun har set ham henne før. Man får indtryk af et fedt forhold mellem de to. Et uskyldigt genert lille flirteri. Opstillingen kan jeg også rigtig godt lide.

    Kapitel 2 - Et godt kapitel. Jeg kan godt lide din reference om Kim Kardashian. Man bliver jo introduceret til 2 nye personer i kapitlet, og det synes jeg, at du gør på en god måde. Man får Katjas følelser og holdninger til personen med.

    Kapitel 3 - Jeg kan godt lide, at du skifter i synsvinkel, sådan man får hver af deres synspunkter på situationen. Jeg er dog ikke så vild med din opstilling i dette kapitel. Det kører meget ud i én pære, og det gør det uoverskueligt at læse. Man mister nemlig nemt fokus som læser. Det ville derfor være en god ide at lave et par afsnit ind i mellem.

    Kapitel 4 - Her er der også lige et stykke i midten, som godt kunne trænge til et afsnit eller to. Det fungerer godt, at du efterlader en med viden om, at moren skal tale med ham om noget vigtigt. Det får læseren til at få lyst til at læse videre.

    Alt i alt synes jeg det er en super god historie. Du er helt klart en dygtig forfatter, som jeg tror, bruger meget tid på at skrive. Dette er forresten min første gang, at jeg giver feedback, men jeg håber, at du kan bruge det til noget :)
    Upstream Love
    Upstream Love
    35
    14.3k
    63
    Katja vågner ved en ung mands side efter en vild nat. Det tager ikke lang tid, inden hun opdager, at det er selveste Alex Lee; en verdenskendt og populær sanger. Katja går hurtigt i glemmebogen på Alex,...
    Fia V.
    1 years ago
    Tak for feedback :) Jeg læser gerne omkring lix 50, så jeg er vant til en ret tung tekst med lange afsnit, så tak for lidt feedback på min afsnitlængde, da det er noget jeg tit får at vide, at jeg skal ændre.
    Og ja, jeg burde måske lade det blive lidt længere, men vågnede jeg en morgen ved siden af en eller anden kendis, som jeg kender til, ville jeg nok opdage det med det samme, og da jeg synes, at Katja skal være en kvik ung kvinde, vil jeg ikke lade det tage for lang tid, selvom hun har tømremænd :)
    Jeg tænker, at graviditeten kommer snart frem, men jeg vil ikke lade hende opdage det urealistisk tidligt.

    Du er allerede god til at give feedback, men øvelse gør jo mester :) Jeg synes stadig, at jeg ikke er særlig god til at give feedback, selvom jeg gør det måske hver anden dag.
  • Writing Is Art

    Kritik på første Movella

    Hej allesammen. Jeg har lige skrevet min første Movella som mit bud på konkurrencen 'Det svære farvel'. Vil I give mig noget feedback på den?
    Det farvel jeg aldrig fik"På det tidspunkt anede jeg intet om, at mit liv skulle til at tage en voldsom og forfærdelig drejning" - 'Det farvel jeg aldrig fik' er historien om...

    YourDarling
    1 years ago
    1 Like
    Den er rigtig god. Jeg elsker du ikke siger hvem der er kommet ud for uheldet før sidste sætning. Det giver en spænding. Håber du vandt :D
Loading ...