KvindeDenmarkMedlem siden 26 mar. 14Last online 1 years ago

Det gør mig glad at observere. At observere farverne på himlen, lyset der er omkring mig, lydene omkring mig og de små træk der gør alting til noget helt for sig selv. Det er de observationer der har lært mig at beskrive det farvefyldte maleri vi lever i. Og det er de observationer jeg vil forsøge at formidle. Til jer, til verden og til mit eget forvirrede sind.

Jeg var en pige på 16 år, som har en forkærlighed for tekster med et spændende sprog. Jeg eksperimenterer både med små tekster, lyrik og noveller.
Jeg Er en pige på 18, og føler det de andre kalder 'voksen' komme krybende...

  • Astrid L Toft

    mumbled "Kåd - en voksendom på vej"

    Jeg skriver ikke så meget som jeg har gjort - men på baggrund af nylige hendelser vil jeg dog alligevel dele dette digt med alt for mange interne referencer med jer:


    Kåd - det er vel sommer
    Vi smider sko, strømper, hæmninger
    og der noget dejligt, charmerende og uforpligtende ved dine
    fregnede overarme
    solbrændte tindinger og
    blegede krøller.

    Efter en øl, to, fire? Lyser lysten,
    ungdommen
    også ud af dine
    matte
    smilende
    berusede øjne,
    spejlet af
    de fire øl der ses i mine.

    ''Man er da ung så længe man er tættere på de 25 end de 30''

    - Nårh ja, vi mangler lidt en 'hverver'
    - og det kan kun være mig
    men som du går der på den anden side af cyklen, og
    fortæller om dine fremtidsdrømme
    føler jeg at endnu et lille stykke af dig
    tilhører mig -

    Var det ikke meningen at du ville have et pizza slice på vej hjem??


    ('' 'Kinda needy' - such good English. Can I change your word for 'desperate'?'')
  • Astrid L Toft
    Freja! Aftryk gør indtryk! Det er helt klart højdepunktet af denne samling. Og nu læser jeg det lige igen, for igen at græde. Du er skøn - og tak for igen at mærke Ådalen
    Og de var så lykkelige
    Og de var så lykke...
    6
    521
    6
    Mit år på Ådalen var det bedste og værste år i mit liv, og jeg fortryder det, men vil alligevel tage 20 år til. Jeg var så lykkelig og ulykkelig og for første gang nogensinde var jeg et helt menneske,...
  • Astrid L Toft

    mumbled "Taggeleg - elsker/hader"

    Som så mange andre er jeg nu også blevet tagget i den her 'tre-ting-jeg-hader,-tre-ting-jeg-elsker'-ting, og for at være ærlig er det ikke helt så nemt som jeg troede... Jeg vil give det et skud, men det er altså svært at skære ned til kun tre (specielt med elsker)...

    Jeg elsker:
    Musik.
    Uden tvivl. Musik kan så meget. Det kan få mig til at græde, grine højt og skræmmende, huske alt det jeg savner og det jeg ikke savner overhovedet. Mest af alt kan det opsluge mig. Så mange folk siger at musik er det største verdenssprog. Jeg er ikke enig. Overhovedet. Musik har langt flere forskellige sprog end man tror. For eksempel synes jeg slet ikke at indisk folkemusik er det samme sprog som funk. Jeg synes heller ikke at jodlen er samme sprog som heavy metal. I kan nok godt se hvor jeg er på vej hen. Der er få musiksprog jeg ikke forstår, og meget meget få sprog jeg ikke er interesserede i at forstå. Musik kan bare det hele.
    Ådalen.
    Måske ville man sige at jeg skulle komme videre, men det ved jeg ike om jeg nogensinde kan. Ådalen er den efterskole jeg gik på for snart et år siden. Der var (og er) den her atmosfære som indeholder alle de følelser der gør dig lykkelig. En trang til at leve i evig solksin. En hjemmefølelse jeg aldrig har fundet andre steder. En accept jeg ikke tror på er at finde i samme grad et andet sted jeg vil sætte mine ben. Jeg kan ikke beskrive de følelser jeg har for Ådalen med ord. Men en ting er sikkert. Ådalen i hjertet, for evigt.
    Mennesker.
    Jeg elsker at studere alle de sære vaner mennesker har. Hvorfor foretrækker flere irske damer lyserød end danske damer gør? Hvorfor har vi fundet på at fylde gummi med helium? Hvorfor har vi et behov for storhed, personlighed og viden? Hvad helvede er vi egentlig? Dét elsker jeg at spekulere over. Og for pokker hvor er mennesker altså spændende. Dem alle sammen.

    Ting jeg hader:
    Mennesker.
    Ligesom mennesker er spændende, sjove, vidunderlige, forunderlig og utrolige, så er de fandme også nogle røvhuller. Øv, hvor jeg hader dem en gang imellem. Inklusiv mig selv. Hvor er vi altså alle sammen nogle idioter en gang imellem.
    At få hovedet under vand.
    Voldsomt skræmmende og en vildt ulækker følelse. Min sære vandskræk er mig en barriere for ellers gerne at ville sejle rundt til Danmarks øer i havkajak. Astrid, tag dig sammen.
    Tomater.
    Adr.

    Hurra hurra, det var det. Jeg tagger @[Espresso] @[Macchiato] og @[månebarn] . Dem savner jeg nemlig.
    Macchiato
    2 years ago
    hov, det er jo mig
    Astrid L Toft
    2 years ago
    ja det er
    Macchiato
    2 years ago
    savner også dig <3
  • Astrid L Toft
    Delyager indtil videre med disse seksten digte. Jeg læser gerne andre bidrag til inspiration, og giver også gerne lidt feedback. Held og lykke til alle deltagere!

    TystJeg har skrevet og skrevet. Og så skrevet lidt mere. Men ord er bare ord, i de fleste tilfælde. Jeg har udvalgt de digte, jeg synes stadig betyder nogen....
  • Astrid L Toft
    Okay, jeg har længe tænkt på at give dig lidt feedback på mistelten, ligesom jeg gjorde med Kærmindesøstre, og så må du undskylde hvis noget af det bliver lidt for meget eller uforståeligt.... Her kommer det ihvertfald.
    Mistelten bærer rimelig meget præg af ikke at være helt så gennemtænkt som kærmindesøstre, hvilket jeg virkelig synes er en skam, da kærmindesøstre nu var så utrolig velskrevet og havde en virkelig god og balanceret storyline. Jeg synes på mange måder at mistelten har en tendens til at gå lidt i stå, fordi handlingen ligesom ikke rigtig er på vej nogen steder hen. Jeg ved ikke om dette ændrer sig lidt når Esthers del kommer på, men jeg synes ihvertfald at mistelten til tider kan gå lidt i ring, uden rigtig at have noget mål.
    Derudover synes jeg også at der er rigtig mange ting, der ligesom er 'glemt'. F.eks. synes jeg slet ikke at det er realistisk at Mette aldrig rigtig tænker på Esther. De ser trods alt hinanden rimelig ofte, og jeg ville mene at hele episoden med Peters lig og nogle af de gode samtaler de har haft burde bringe dem tættere sammen. Og hvad med Esther? Siden hun har meldt sig ud af ungdomspartiet, kunne man så ikke godt forestille sig at hun kunne finde på at opsøge Mette, for at lære lidt om den anden side af sagen?
    Og hvorfor tænker Mette aldrig på Daniel? Eller trøster Betty, hun besøgte ham jo rimelig ofte? Og hvordan i alverden fandt de ud af at han var der?
    Har de aldrig en eller anden mindeceremoni for Peter? En tradition med at tænde et lys hver aften? Et eller andet i den stil? Jeg mener, han er jo trods alt Mettes bror, og ikke bare et eller andet tilfældigt medlem af gruppen.
    Laver Mette og Iben aldrig modstandarbejde mens de arbejder i cafeen? Er alt det bare gået i stå?
    Okay, til det jeg egentlig synes er det største problem: Jeg synes måske at denne movella til tider bliver lidt pladderromantisk. Mette-og-Iben mig her, Mette-og-Iben mig der, så, hovsa, som Var Betty også lige ved at få en kæreste, og så var han pludselig Esthers, og så var Aske der også pludselig. Får de aldrig venner der ikke er et stort kæresteroderi? (Elsker forresten Aske, ihhh, han er skøn, shipper faktisk ham og Esther ret meget!)
    Og så lige til lidt små detaljer:
    Hvor ligger verden? Hvor langt er vi i krigen? Har noget udviklet sig mellem Danmark og Tyskland? Kunne generelt godt tænke mig lidt flere krigsdetaljer, det kunne for eksempel være historien om den franske skole der blev bombet, eller måske nogle historier om andre modstandsgrupper der blev taget. (Min farmor lå forresten i beskyttelseskammer på modsatte side af gaden, da den franske skole blev bombet. Min farmor var på daværende tidspunkt 13)
    Jeg synes det er rimelig voldsomt at sig ''den familie har virkelig noget med a'er'' da man hører Askes søsters navn. På det tidspunkt har man jo kun hørt deres to navne, så det er ikke så voldsomt for læseren. Du kunne vente med at udpege det til man hører farens navn.
    Mettes plan kører også lidt for godt. Specielt når man tænker på at hun 'kun' har været spærret inde i næsten to døgn. Snakker vi en måned kunne det måske være sandsynligt, men hun har slet ikke været væk længe nok til at udtænkte sådan en plan. Kunne de ikke måske blive smuglet til Sverige eller et eller andet, for at undgå den noget urealistiske løgn?
    Okay, jeg ved godt mit sprog endte med at blive lidt negativt, men jeg kan faktisk rigtig godt lide historien. Ellers var jeg jo heller ikke blevet ved med at læse ;) Den sidste lille kommentar jeg har, er at jeg tror det fungerer bedre når du skriver Esthers og Mettes historie samtidig. Det giver en bedre balance i handlingen :) Tusind tak for god læsning, og undskyld den ti kilometer lange kommentar ;)
    Mistelten
    Mistelten
    20
    2143
    70
    (SPOILERS TIL KÆRMINDESØSTRE) december 1944 - Mettes kæreste hedder Iben. Tyskerne holder øje med dem. De må ikke opdage deres forhold. Og Mette må skuffe Iben, hver gang hun vil kysse under misteltenen...
    Astrid L Toft
    2 years ago
    Uhhh, hvis valget står mellem Johannes og Daniel, så synes jeg hun skal ende sammen med Johannes. Ikke fordi jeg ikke kan lide Daniel (jeg elsker ham faktisk ret meget) men for at gøre historien realistisk mht. Daniels udfald. Chancen for at lige præcis din histories jøde overlever, synes jeg nemlig er ret lille ;) Det kommer nok også til at give historien lidt ekstra drama, og mindre ''lad os alle sammen finde den eneste ene og leve lykkeligt til vores dages ende'' ;) Måske jeg rent faktisk skulle vente med at læse din historie til den er gennemrettet så ;)
    Sofie R. E.Editor
    2 years ago
    Er også mest på Johannes side, så det ikke bliver kliché :) Faktisk døde der vidst kun omkring 50 af de 450 danske jøder, der blev fanget, fordi de blev sendt til Thieresenstadt(staves) og obevaret der - og dem der døde var i langt de fleste tilfælde gamle mennesker, så der er faktisk ret lille sandsynelighed for at en relativt velærneret og stærk teenage dreng som Daniel ville dø :)
    Ja, det vil jeg faktisk anbefale dig, jeg regner med at skrive Mettes historie igennem(mere eller mindre grundigt) mest i forhold til plot, når jeg går igang med at skrive Esthers historie :)
    Astrid L Toft
    2 years ago
    Det vidste jeg ikke :O Man bliver klogere hver dag ;) Jeg læser nok hele historien igennem (altså alle 3 historier) når jeg er igennem, for at få den færdige udgave. hvis jeg altså får tid ;)
Loading ...