KvindeDenmarkMedlem siden 17 apr. 12Last online 1 years ago

  • Nora F.

    mumbled "En underlig mumble om forældet fan-fiction-forskning og et nyt lille digt"

    1 years agoSvar
    2 Likes
    Det er tusind år (to måneder) siden, at jeg har været aktiv her på Movellas!! Sikke noget. Jeg har ikke desto mindre fulgt med i det skjulte. Jeg oprettede i min spæde begyndelse her på Movellas et forskningsprojekt fra en anden profil af; jeg ville undersøge, hvordan niveauet af opmærksomhed afhang af den litterære genre — selvom jeg egentlig bare ville opleve, hvordan det er at få meget opmærksomhed — så med et anagram af mit oprindelige brugernavn og en vanvittig tam fan-fiction idé gik jeg til værks. Nu, da mit støvede forskningsprojekt for længst er ovre og man ikke længere kan læse historier off-line, er denne profil blevet mit behagelige lille udkigstårn, hvorfra jeg ubemærket kan snuse rundt på siden. Jeg har aldrig lyst til at logge på min “rigtige” profil, når der er gået så lang tid, for så føler jeg mig skyldig over ikke at poste noget. Nå, men nu er jeg jo tilstede. Jeg har publiceret et vældig kort digt, hvis I har lyst til at se nærmere på det, hedder det “Tæppefald” og ligger det her:
    TæppefaldFra en ikke-publiceret digtsamling, jeg kalder Indenfor.

    Selvom det er temmelig grænseoverskridende for mig at lægge det ud, kunne jeg virkelig godt tænke mig at få noget konstruktiv kritik, så hvis digtet siger dig noget, meget, lidt eller absolut ingenting, vil jeg mægtig gerne høre hvorfor :))
    Nora F.
    1 years ago
    Øv, sikke en hæslig smiley, jeg fik lavet mig
    Ida_elsker_kage
    1 years ago
    Haha, jeg er helt vild med dit forskningsprojekt! Kigger lige forbi dit digt. ;)
Nora F.Du har ingen idé om, hvor beæret jeg er over at to af mine udgivelser ligger på denne liste. Du er så vidunderlig, Cibena. Mange tak.
2 years ago
  • Nora F.

    mumbled ""Kathinka, Kathinka" vandt modelkonkurrencen!"

    2 years agoSvar
    4 Likes
    Wow wow wow.

    Mit bidrag "Kathinka, Kathinka" har vundet modelkonkurrencen! Det er så vidunderligt, jeg er fuldstændig rundt på gulvet. Jeg har virkelig ingen ord for min glæde og taknemmelighed.
    Jeg fik heller aldrig tilkendegivet min begejstring angående Movellas' kommende udgivelse. "Himlen Slog Os Ud Af Kurs" bliver sammen med en masse andre vidunderlige digte samlet i en bog, så I kan lige forestille mig, hvor lykkelig jeg er!
    Jeg ved virkelig ikke, hvem jeg skal takke. Så jeg sender alle movellister et kæmpe kram! Hav en god aften alle sammen.
    Anna MV.
    2 years ago
    Tillykke! <3
    Litoria
    2 years ago
    Stort Tillykkeee! :D må få kigget på den på et tidspunkt
    Nora F.
    2 years ago
    Mange tak alle sammen!!
  • Nora F.
    2 years agoSvar
    1 Like
    Jeg har ønsket at tilkendegive min kærlighed til dette værk i et godt stykke tid. Nu får du mit bedste forsøg på at forklare, hvorfor "pigen, der slugte alle nattens stjerner" fortjener langt mere opmærksomhed.

    Før jeg begynder, må du vide, at jeg ganske enkelt elsker din forside. Den nydelige palet af sarte toner kombineret med motivet af de badende, fremmer hos mig en sær (men på ingen måde ubehagelig) følelse af melankoli. Der er noget stille og sårbart over coveret.

    Jeg læste part I for lang tid siden, faktisk. Nok i virkeligheden omkring historiens publiceringsdato. Jeg holdt omgående af din tekst. Men jeg skrev ikke en kommentar. Det er skørt, men jeg havde ikke lyst til blot at forsyne dig med et like, så jeg ventede. Jeg ventede længe. Fordi du, @[julianeugh] , fortjener alle mine tanker om dette værk.

    Dit sprog er bemærkelsesværdigt. Jeg associerede omgående "pigen, der slugte alle nattens stjerner" med Gabriel García Márquez' "100 års ensomhed”. Jeg er endnu ikke helt sikker på, nøjagtig hvad det er, der minder mig herom. Men det er nok måden hvorpå du meget overbevisende får denne her søvnige, sydlandske stemning af støvede veje, krakelerende kalkvægge og bagende sol formidlet. Stemningen er varm og ensom.
    Særligt betaget er jeg af dit valg af ord. Jeg kommer også til at tænke på “En sæson”, en vidunderlig roman af Sylvie Bocqui.
    Dit sprog er rigt, frodigt og som Bocquis roman fyldt med sansemættede observationer serveret på en aldeles appetitlig facon. Planen var egentlig, at jeg ville komme med nogle eksempler fra din tekst, men det er forbavsende vanskeligt at plukke sætninger fra historien. Jeg ender med at kopiere det hele ned. Dog kan jeg fortælle, at jeg evindeligt vender tilbage til linje to, afsnit et, kapitel et: “Den varme asfalt under mine bare tæer er plettet med overmodne pærer, bløde og rådne under fodsålerne, og dufter sødt, som om regnen er på vej” og sætning to, afsnit to, kapitel to: “At du drømmer om at besøge dine bedsteforældre øst på, om at opleve de lyseblå nætter, om tobak, minareter og mosaik, hvid bomuld og halvmåner”.
    Der er noget impressionistisk over din stil. Noget løst, men uendelig skarpt over din sætningsopbygning. Jeg er enormt imponeret over din fine sans for sprog. Jeg mærker varmen og stilheden, jeg kan høre den skrattende radio og se de nøgne børn.

    Kender du det, når man køber en i sandhed smuk bluse? Og man ligesom midt i al glæden over at have fundet sådan skønhed bliver helt ked af, at hvis man vil have, at blusen forbliver intakt er man nødt til ikke at gå med den hele tiden, selv om man har lyst til aldrig at iklæde sig andet? Det er lidt sådan jeg har det med “pigen, der slugte alle nattens stjerner”. Jeg har lyst til at læse den hele tiden, det har jeg. Men jeg har ikke lyst til at slide skønheden op. Det ville være frygtelig sørgeligt.
    Jeg er meget ked af, at jeg ikke kan opleve værket for første gang igen, det var en helt særlig oplevelse.

    Jeg ved ikke, om jeg giver så meget mening. Men dine evner har bevæget mig, det er egentlig mest det, jeg gerne vil sige.
    pigen, der slugte alle nattens stjerner
    pigen, der slugte...
    26
    1187
    11
    det næste år var hun blot et skumsprøjt.
    Juliane
    2 years ago
    kære du, jeg har overhoved ingen anelse om, hvordan jeg skal formulere et svar, der på nogen måde kan hamle om med din kommentar. du bliver nødt til at vide, at jeg synes du er en fantastisk forfatter med det skønneste sprog, og at jeg aldrig før har følt mig så smigret. tusind, tusind tak. virkelig. jeg kan s l e t ikke finde ud af at svare på komplimenter, men så længe du er klar over, at jeg er helt utrolig glad for, at du har brugt tid på at sidde og skrive en besked som denne, må det vil være sådan. TAK! jeg kan ikke stoppe med at smile, det er helt fjollet.
    Nora F.
    2 years ago
    1 Like
    Mange tak for dine søde ord, nu er det min tur til at føle mig smigret!
Loading ...