Nathan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2018
  • Opdateret: 5 aug. 2018
  • Status: Igang
Vi lever i dag i et samfund, hvor vi ikke kan få lov til at være os selv. I et samfund, hvor vi alle skal gøre det samme for at blive accepteret, men hvordan har de mennesker det, som samfundet kaster rundt med?

Læs den rørene historie om Nathan og hans problemer!
Opdateres hver søndag.

2Likes
0Kommentarer
66Visninger
AA

1. Prolog

Uanset, hvad du forventer, vil det altid være anderledes

 

Vinter                                                               20/12-1991

Kære dagbog,

Mit navn er Nathan. Nathan Kingsley. Jeg blev født i London i 1985 og boede i en lille lejlighed, som lå nær Westminister. Lejligheden var en, som min mor havde købt før hun fødte mig. Hun har aldrig rigtig fortalt, hvad der skete med min far, men jeg er sikker på at der ikke er tale om et lykkelig forhold, som blot gik i opløsning. Eftersom jeg er blevet ældre, har jeg fået nogle informationer af min bedstemor omkring det og ifølge hende, havde det været et mareridt for min mor.Min mors navn er Isabel Kingsley. Hun blev født på en lille farm og hun mødte min far, Harry Kingsley. De havde det vidst meget godt, men der var noget, som ændrede sig. Det var som en mørk storm der bredte sig hurtigere end den burde. Det var en efterårsstorm, hvor min mor fortalte Harry eller min far at hun var gravid. Min bedstemor fortalte at Harry forlod farmen og de så aldrig skyggen af ham igen. 

Hver dag tænker jeg på om han nogensinde vende tilbage. For selvom jeg er anderledes, så tror jeg at jeg ville kunne lide ham. Måske, hvis han stadig havde været omkring, at jeg ikke var den, som jeg var i dag? Måske havde mit liv været meget lettere? Det tror jeg næppe. Ville en mand kunne ændre på at man var diagnoseret med en psykisk lidelse, var til det samme køn, var afhængig og hvem ens mor valgte til at være sin stedfar? 

Jeg tror faktisk jeg ville ændre kurs nu. Måske burde jeg begynde at skrive breve til min far? Måske ville det hjælpe mig videre i mit liv? Give mig håb til at være, som alle de andre drenge? Jeg ved det ikke. Bare far var her for at give mig svar på, hvad jeg skulle gøre. 

For nu, ville jeg bare lave mine lektier og få noget søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...