Et nyt liv


0Likes
0Kommentarer
10Visninger
AA

1. Jeg ser min hånd tage fat i kniven. Miden, der ligger og sover. Min hånd, der fører kniven ind i hans hjerte. Og så ham, der ikke længere lever.

~~Et nyt liv

Hvad er meningen med det hele? Meningen med, at jeg sidder her i min faldefærdige lejlighed, og ikke har noget fornuftigt at bruge mit liv på. Meningen med de uendelig mange tårer, der falder ned ad mine kinder time efter time. Meningen med den halve flaske whisky jeg lige har drukket. Meningen med en anden mands blod på min lille, tynde, blege krop. Det hele snurrer bogstaveligtalt rundt. Er jeg sindssyg? Er det det, der er i vejen med mig? Eller hvad er det, der får mig til at være så åndsvag. Det dummeste af det hele er, at jeg føler mig uskyldig. Jeg har da ikke gjort noget dumt, har jeg? Den lille mide havde fortjent det! Hvis ikke jeg havde gjort noget, ville han have gjort en masse mennesker fortræd. Mit liv som morder er begyndt.


Mit hoved dunker forfærdeligt meget. At vågne er det værste. Men endnu værre er, at komme i tanke om de ting, der skete i går. Klokken er 10.23. Alle normale mennesker er på arbejde. Men ikke mig. Jeg ligger her på min sofa. Lille, ynkelig og bange. Bange for, at politiet banker på min dør og beder mig at følge med dem. Trangen efter mere whisky bliver større og større jo mere jeg kommer i tanke om i går. Jeg ved ikke en gang om jeg har penge til en flaske whisky. Jeg får mig slæbt op af sofaen. Jeg kan se 100 kr. ligge på mit skrivebord, der står ude midt i stuen, som det eneste.


Jeg koncentrerer mig om at kigge ned på det skæve fortov. Alle stirrer så underligt på mig. Mon de ved, at jeg er en morder. Jeg undrer mig først virkelig meget, da en hjemløs mand stopper op og mumler et eller andet, med et skræmt ansigtsudtryk. Jeg kigger ned ad mig selv. Mit hjerte springer et slag over. Mine hænder, mit tøj og mit ansigt er smurt ind i gammelt blod. Blod fra den mand jeg dræbte i går. Manden, der står bag mange drab. Jeg må hjem. Løb, løb, løb. Det er min eneste tanke.


Jeg må hive efter vejret, da jeg når hjem. Det er godt, at der er elevator i stedet for trapper. Jeg ville ikke kun klare trapper helt op til 6. etage. Jeg trykker tusindvis af gange på elevatorknappen. Ud af elevatoren kommer min underbo. Jeg ved ikke engang hvad han hedder. Men han er også en fortabt, gammel alkoholiker, ligesom mig. Heldigvis er han fuld, så han lægger ikke mærke til mig. Endelig kan jeg komme ind og få et bad. Alt det blod giver mig kvalme. Alt begynder at flimrer. Jeg bliver svimmel. Jeg ser det for mig. Jeg ser min hånd tage fat i kniven. Miden, der ligger og sover. Min hånd, der fører kniven ind i hans hjerte. Og så ham, der ikke længere lever. Jeg vågner op af min drøm. Jeg må ud af bruseren. følelsen af vandet, der kvæler mig, er forfærdelig. Det banker på døren. Jeg stivner. Politiet kan umuligt vide, at det var mig. jeg hører et bump. Bumpet var min krop mod gulvet.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...