ᴶᵁᴮᴵᴸᴭᵁᴹ

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jul. 2018
  • Opdateret: 29 jul. 2018
  • Status: Færdig
// Jeg klapper og smiler og er ved at dø indeni.

10Likes
4Kommentarer
169Visninger

1. Jubilæum

 

HUN KYSSER HAM, stort og vådt og med åben mund, og lægger hænderne om hans nakke. Han hviler sine på hendes lænd, lige der, hvor det hverken er for kedeligt eller for frækt, og folk siger ”aww”. Jeg klapper og smiler og er ved at dø indeni.

Det hele er min fortjeneste. For et år siden fik jeg den idé, at vi skulle i byen. Vi var lige blevet studenter, og jeg gik i panik ved tanken om aldrig at skulle feste igen. Så blev det lørdag, jeg havde været på arbejde hele dagen og gad overhovedet ikke, men tog alligevel læbestift og mit strammeste tøj på. Min make-up smeltede, og mit hår hang efter to timer. Måske var det derfor, hun endte med at snave med en eller anden tilfældig gut i stedet for mig. Nu er han ikke så tilfældig længere. Nu har de jubilæum og har inviteret deres venner til brunch. Som om det er et fucking guldbryllup.

Vi sætter os til bords, og de lægger deres hænder på hinandens lår. Man skulle mene, at den værste liderlighed var forsvundet efter et år, men når de tror, at folk ikke kigger – eller måske netop, når de gør – stirrer de hinanden dybt i øjnene med et sultent blik, som om de ikke engang kan gå et par timer uden at pille ved hinanden.

Jeg betragtede dem tryllebundet den aften. Slog mig selv mentalt i hovedet over at vi var taget i byen, at vi var taget på den her klub på netop det her tidspunkt, at jeg ikke havde sagt, at jeg var for træt, og at vi skulle droppe det hele, ligesom jeg havde haft lyst til. Men gymnasiet var slut, og jeg var desperat. Mit liv var gået fra tre års konstant stress til eksamensperioden til studenterugen til vogntur til Roskilde til fuldtidsarbejde klokken halv ti om morgenen mandagen efter, og så kørte det ellers derudad: stå op, spis, gå på arbejde, gå hjem, spis, gå i seng. Repeat. Repeat repeat repeat. Ingen tid til at finde den eneste ene, der ellers har gjort sig umage med at undgå mig hele mit liv. Ingen tid til at miste min mødom, før jeg bliver så skamfuldt gammel, at jeg lige så godt kan skyde mig selv. Kun tid til at finde en vilkårlig stodder på en sjælden bytur, og ikke engang det kunne jeg finde ud af.

Hun fandt sin vilkårlige stodder, og på en eller anden måde formåede hun at få ham til at blive hængende. Måske er det hendes bryster. For helvede, hun har verdens bedste bryster. Alligevel er jeg pænere end hende, synes jeg. Også klogere og knap så irriterende. Det var beroligende at være i et venskab, hvor jeg ikke behøvede at føle mig truet. Nu er blot synet af hendes ansigt nok til at få mig til at føle mig så uelskelig, at jeg har lyst til at sætte mig ned og tude.

Nu kysser de igen, og jeg mærker kvalmen som tidevand, der starter helt nede i fødderne og bobler sig op gennem svælget. Jeg skyller den ned med et glas rosé og nipper til en croissant. Min hånd løfter kniven og banker let på glasset. Min krop rejser sig op, og min mund holder en humoristisk tale om, hvordan jeg er den Amor, der førte dem sammen. Da jeg sætter mig ned igen, er det som om, at bevægelsen ikke slutter, når jeg rammer stolen. Som om jeg bare falder, falder, falder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...