Den sidste blomst

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2018
  • Opdateret: 28 jul. 2018
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
51Visninger
AA

4. Drømmene

Naya sad i sin seng. Hendes kinder var stadig våde af tårer. Hendes sjæl var tom. Mørket havde lagt sig som en skygge over hende. En skygge der ikke ville gå væk. En skygge der kun ville kunne lysnes op af Rosa. Hvis nu bare de ikke havde været uvenner fra morgenen af. Naya og Rosa var begge gået sure ud ad døren fra morgenen af. Rosa havde spildt et glas mælk ud over Naya. Naya havde råbt af hende, og så var Naya gået hjemmefra. Tænk det skulle ende sådan. Hun elskede hendes søster. Naya gik hen og slukkede for lyset. Hun lagde sig hen i hendes seng og prøvede at falde i søvn. Det var svært. Der var så mange tanker i hendes hoved. Hvor mon hendes søster var nu?

Naya løb. Hun løb for at standse bilen. Den var kun en meter væk. Hun så Rosa stå ude på vejen. Hun så så uskyldig ud. Hun stod og kiggede op i himlen. Naya kom tættere på. Det gjorde bilen også. Tiden gik i stå. Det var som i film, hvor det hele pludselig begynder at gå i slowmotion. Naya kunne ikke gøre noget. Bilen kom nærmere og nærmere, for hvert millisekund der gik. Bilen ramte Rosa, som en meteor der ramte jorden.

Naya vågnede med et sæt. Hun var helt svedig. Hendes hjerte bankede hurtigt. Det føltes som om hun lige havde løbet et helt maraton. Hun følte den samme smerte, som da lægen fortalte, at Rosa ikke overlevede. Hun lå helt stille. Hun mærkede hvordan hendes hjerte hamrede afsted. Den dybe følelse af hjertet der slog, fik hendes øjne til at glide langsomt i. Hvorfor kunne hun ikke bare sove smerten væk? Naya åbnede forsigtigt øjnene igen. Hun kiggede på sit lyserøde ur. Klokken var 1 om natten. Hun kiggede lidt rundt i sit værelse. Alting virkede anderledes. Det var som om alting manglede Rosa, for at det skulle være som det plejede. Det var som om at Rosas ånd manglede. Det gjorde ondt at tænke på Rosa. Det var som om at hele verdenen havde ændret sig, nu hvor Rosa ikke var her. Naya så verdenen på en helt anden måde nu. Hun lagde sig ned. ALT var anderledes. Det var en ny verden. En verden fuld af sorg.

Bilen ramte Rosa, og alting var væk. Der lå Rosa tilbage på vejen. Alt andet var væk. Bilen var væk, med alt dens ødelæggelse og brag. En svag skikkelse der lignede Rosa fløj op mod himlen. Naya begyndte at græde.

”Er du okay Naya?” Det var hendes mor der spurgte. Hun kiggede ned på Naya med et bekymret udtryk. Nayas vejrtrækning var hurtig. Hun kunne ikke tænke på andet end Rosa. Rosa var væk. Hun kom aldrig tilbage igen. Hun kiggede på hendes mor. Der var mørke rander under hendes øjne. Det lignede ik hun havde fået særligt meget søvn.

”Jeg savner hende mor. Jeg har drømt om hende hele natten” sagde Naya med gråd i stemmen. Hendes mor begyndte også at græde nu.

”Jeg ved det er svært, men hun er væk lille skat. Jeg synes du skal begynde i en sorggruppe. Hvad siger du til det?” spurgte hendes mor.

”Det ved jeg ik helt mor” svarede Naya. Hun vidste ikke helt om hun havde lyst til at ”Bearbejde” sorgen på den måde.

”Jeg tror det ville være godt for dig, nu hvor du var så tæt med Rosa” sagde hendes mor.

”Jeg vil gerne give det en chance” sagde Naya. Hun lagde sig ned. Hendes mor lagde sig i Nayas seng. Lidt efter kunne man høre hendes snorken. Godt hun endelig fik noget søvn, tænkte Naya.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...