ulykken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2018
  • Opdateret: 21 jul. 2018
  • Status: Færdig
jeg kunne ikkke sove her til morgen også fik jeg en god ide til en histoie og gik i grang med at skrive. histoien er fartisk ret søgelig , jeg hvade fartisk liidt fugigte øjne mens jeg skrev dele af historien. det er ikke en speclet lang histoie men den er stærk ... historien er fuldstændig fiktiv men handling kunne sagtens være sket i vikkeligheden og det sker fartisk ...
det kan være en god ide at have noget papir til at tøre øjene med for den er skidesøgelig !
en aften er nogen vennner på vej til fest men alting ændre sig for de 5 venner den aften. en ulykke rammer dem og de må prøve at komme vidre hvilket er svært for dem.
jeg håber at i kan lide histroien :)

0Likes
2Kommentarer
101Visninger
AA

3. 2.kaptiel

3 år efter 
Emil, Rasmus, Martin og jeg slev havde klaret gymnasiet og fået vores huer. Det var en bittersød følelse at få huen på og køre med vognen.. vi var selvfølgelig både stolte og glade men vi var også triste fordi Jonas ikke var en del af det. vi vidste at jonas gerne ville have været student sammen med os men jeg vidste at jonas ville have ønsket at vi gemmenførte gymmenasiet som vi gerne ville.

godt nok var det blevet lettere at håndtere sorgen, savnet og smerten  men vi vidste alle sammen at det aldrig forsvandt helt. sorgen fyldte ikke længre alt.  Hvert år på Jonas fødselsdag og den dag Jonas døde alt for ung besøgte vi hans grav og bagefter var der altid noget sammenkost i Jonas forældres hus. vi havde alle fået en totovering med jonas navn på brystet tæt på hjertet  til minde om en af vores bedste venner. Vi snakkede stadig nogen gange  om den sommeraften hvor vores liv blev ændret for altid. Kort efter Jonas begravelse var jeg begyndt at tage ud på skoler sammen med Rasmus og fortælle om ulykken. Intet kunne ændre hvad der skete den aften for 3 år siden men hvis jeg kunne forhindre at det skete for andre virkede Jonas død mindre meningsløs.  Efter gymnasiet begyndte jeg at holde foredrag på skoler på fuld tid. Jeg kunne faktisk godt lide at holde foredrag, jeg hadede det der var sket den aften for så længe siden , ville ønske at det ikke var sket . 
Jeg var blevet god til at snakke foran en masse mennesker. jeg følte at jeg gjorde en forskel ved at fortælle unge der var  lige så gamle som jeg slev var da jeg mistede en af mine bedste venner om hvor glat det kan gå og at det var så dumt det vi gjorde den aften der ændrede alt. jeg har aldrig bebejdet jonas det der skete den aften, han var en af mine bedste venner og jeg elskede ham som den gode ven han var og jeg vidste at det ikke var hans skyld at der var vejarbjede.Om jeg reddede nogen liv ved at holde de foredrag ved jeg entligt ikke men jeg  følte at jeg kunne få elverene til at lytte og tænke over deres handlinger i trafiken på en måde som ingen rekamler kan. jeg var jo slev ung og jeg skældte ikke ud eller var såden bare lad være med at gøre såden fordi jeg jeg siger det. jeg fortalte altid helt ærligt om både udlykken , sorgen , og på en måde at væree kommet vidre .. jeg fortalte også om de ubehagelige detajler.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...