Choice

En tung sommerdag, efterlader en kvinde sin barn for foden af en trappe. I håbet om af rede det fra en uvis og farlig skæbne, overlader hun det til et par der opfostre barnet som deres eget. hun vokser glad op uvis om sin fortid. Choice lever et trykt og beskyttet liv, lige indtil den dag hvor der sker en uventet drejning der p ændre hele hendes s liv. Choice er ikke den person hun hele livet havde troet hun var. Pludselig har hendes fortid indhentet hende, og hun må kæmpe for af vinde sin firhed og sin sande familie. Men hvad gør man når man ikke ved hvem man kan stole på`?

0Likes
0Kommentarer
33Visninger
AA

2. Kapitel 1: Spulerede festplaner og uenigheder

En irriterende rungende og høj lyd, der bare bliver højre og højre, river mig ud af mit drømmende univers. Og minder mig mig om, af det er mandag. 

Med lukkede øjne, får jeg med besvær vendt min ''fede '' krop og stoppet mit vægge ur.  I samme sekund, går det op for mig af jeg føler mig sur, og en tand irriteret.

Vi kender vel alle den følelse af at være morgengnaven, gør vi ikke?.

Eller er det i virkeligheden kun mig, som er morgengnaven?, well. 

 Stædig med lukkede øjne svinger jeg zombiagetig mine krogede fødder, ud over sengekanten. 

Hvor efter jeg målrettet går i mod mit skab, jeg rodder lidt ukontrolleret rundt i de forskellige områder med tøj. 

Jeg har ingen ide om hvad jeg skal have på, så jeg ender bare med finde det mest tilfældig, som enligt bare er så normalt og basic som det kan være. 

Et par sorte jeans, en T'shirt, og en hættetrøje med lynlås, sådan, totalt basic. 

Jeg hopper videre til mit ansigt og hår,  jeg rynker bryn over synet i spejlet, som sjovt nok er mit ansigt. 

Hvordan kan det være, man altid ligner en zombie i ansigtet?.

Jeg stiller tit mig selv spørgsmålet, hvordan kan det være af alle de populære piger, aldrig ligner levende døde når de vågner om morgenen?. 

Og her til morgen, får jeg igen den samme irriterende tanke, jeg altid får. 

Hvorfor er jeg ikke så pæn, som alle de andre piger er?. 

Jeg tænker og spekulere, mens jeg med besvær forsøger og få rettet den hestehale jeg har sat.  

Jeg står lidt og kigger på den noget uglelede, tot hår som bare flager til alle sider, i  stedet for af side hvor den skal.  

I samme sekund, bliver der kaldt nede fra gangen, 

''Choice, der er morgenmad. Kommer du ned?. ''

Jeg er lidt u koncentreret og fokusere i øjeblikket på andre ting. Og da jeg ikke får svaret, bliver der råbt igen. 

''Choice, det er altså nu, ellers kommer du bare for sent. ´´

jaja,slap nu lige lidt af, altså.  hvisker jeg lavmælt.    

Jeg får færdiggjort de sidste detaljer, samt for pakke min taske så den er klar til afgang.

Da jeg kommer ned i køkkenet, sidder min far og mor på deres sædvanlige spidsepladser, optaget af hver deres kaffekop. 

Og uden af  opdag af jeg står i køkkendøren. 

Jeg smiler fjoget og ryster kort på hovedet, hvorefter jeg sætter mig. 

 I det jeg skænker Cornflakes, får min far frem fra sin avis, og ligner næsten en der havde set et spøgelse. 

''Jammen dog far, det er jo bare mig'' Griner jeg, og sætter cornaflaks pakken tilbage på bordet. 

Han griner lavmælt hvor efter han ligger sin avis. Han slubre en tår kaffe,

'' Når min pige, hvad skal du så lave idag?''  han kigger interesseret på mig.

Jeg får næsten følsen af at være overvåget, og jeg ved faktisk ikke hvorfor, for det burde jeg vel ikke.  

Jeg ryster på hovedet, og skal lige til af svare far, da der i samme sekund biber en SMS ind på min IPhone. 

Det er en tekstbesked fra min veninde Meliah, hun fortæller mig om en vildt fed åbningsfest for den her nye natklub som åbner i nat. 

'' Hej C, jeg har den vildeste nyhed til dig, gæt hvad der åbner i dag?.  Den FEDESTE nye natkub. Wild wolf, der er en kæmpe åbningsfest i aften. Den skal vi med til'' 

Jeg smiler glad, så må vi bare håbe af mine  curling forældre lader mig gå med til festen.

For selvom jeg ikke er lille mere, behandler mig til tider som om jeg er, eller som om jeg er lavet af glas og skal pakkes ekstremt ind for ikke af gå i stykker. 

Det er da rart af ens forældre bekymre sig, og ville passe på en.

Men jeg er  17 år gammel, hvor længe mon der går før de lader mig blive ''voksen?''. 

Jeg er så opslugt i min mobil, af jeg helt glemmer af  svare min far. 

Det ender  med af han vist bliver en smule irriteret. I det samme vender min mor sit blik i mod mig,

 ''Choice,hvad har vi sagt omkring det med mobiler ved bordet?''  spøger hun bestemt 

Jeg reagere flabbet ved af ligge mobilen på bordet, hvilket min vægler af  far reagere surt på. 

I det samme kommer min bror ned til morgenmad.

Han vægler af smaske sin morgenmad så højlydt ved siden af mig, af jeg overvejer at stikke skeen i halsen på ham. 

irriteret kigger jeg på ham, hvorefter han bare smasker videre, nu endnu højre. 

Jeg sukker irriteret, og rejser mig fra bordet.  Er det alle brødre der er så irriterende?, eller er det kun min?.  med hovedet i håndvasken, tager jeg en dyb indåding og vender mig om.

Nu gælder det om trække vejret, om af fokusere, du skal overtale dine forældre, om lov af tage med til festen.

Du kan jo godt, det bare af spørge.  

Jeg tager en dyb indånding.

Kom så  Choice, det bare af gøre det. Puhh

''Far?, jeg tænkte på, ville det være okay, hvis jeg tog med Meliah til fest på en natklub i dag?'' 

Han kigger overesket op fra sin avis, hvor efter han kort tænker, han ligger sin avis på bordet foran sig og folder hænderne.

Også er jeg klar over hvad klokken har slået for hans vedkommende, 

 

Der er nu gået et par timer, og jeg sidder nu i klasseværelset og er igang med matematik. Som forventet sagde min forældre en stemmet nej til af jeg måtte tage med, det endte i en kæmpe koflikt, der resulterede i at jeg gik vred hjemmefra.

Men inden jeg smækkede med hoveddøren, fik jeg da lige nævnt hvor fukct op de alle tre er, og det er plus min lillebror, som enligt ikke havde gjort mig noget. Bortset fra af  smaske med sin mad. 

jeg kan slet ikke fokusere på noget af det, som læren er igang med af forklare og ender med af smide håndklædet i ringen, for jeg ender hurtigt i min  helt egen bobbel.  Og alligevel er jeg ikke så god til matematik, så der sker sikkeret ikke det store ved af jeg ikke føgler med. 

Pludselig mærker jeg et puf på min skulder, og taber i sekundet min blyant.   ''Hvad?''

Forskrækket vender jeg mig rundt, og bag mig står Meliah. 

Hendes øjne er kæmpe store, og hun hopper nærmest af glæde bag min stol.

''Hvorfor er du så glad?''  

Hun rynker undrende brynene, og i øjeblikket kigger hun dumt på mig. 

''Virkelig, som om du ikke har fået min sms?'' Hun studere mig.

''For, du har da fået min sms ikke?''  spøger hun og kigger igen på mig, hvorefter jeg nikker kort. Hun ved dog ikke af jeg er nægtet lov til af tage med, men det skal jeg jo bare finde en måde af fortælle hende det.

Hun hopper allerede rundt, og pludre løs om hvor fedt det hele bliver, samt om af vi skal gøre os klar sammen. 

Jeg får helt ondt i maven, både fordi jeg er skuffet over af jeg ikke må deltage, men også fordi Meliah er min vennide, for jeg ville jo gerne være sammen med hende. 

Der er ikke noget af gøre, jeg skal jo sige det til hende. 

''Der er bare det Meliah, mine forældre har næget af jeg tager med'' 

Hun stopper op og kigger skuffet på mig,  igen får jeg dårlig samvittighed. 

''Aji, det mener du ikke. hvorfor ikke?. ''

Jeg ryster på hovedet.  Jeg ved ikke engang selv den reelle grund, for jeg gik jo før jeg overhovedet fik en forklaring. 

''Aji Choice, det bare ikke okay. Nu havde jeg lige planlagt hvordan vi skulle se ud, samt hvordan vi kunne sætte hår osv. ''

Jeg bliver en smule irriteret på hende kan jeg mærke.

 Hun får det  nærmest til af lyde som om det min skyld. 

''hvad ville du have jeg skal gøre?, jeg kan jo ligesom ikke rigtigt gøre noget vel?'' 

Jeg rejser mig og trækker mig væk, jeg kan mærke hvordan denne her samtale påvirker mig negativt.

derfor vægler jeg af gå.  Jeg finder en bænk, hvor jeg sætter mig.  Jeg lukker øjnene kort og opdager hvor stille der.

Jeg åbner øjnene og bemærker hvor tomt der enligt er herude.

Timen må være begyndt igen, her er  ingen andre end mig, og dog  I det samme kommer en person til syne i hjørnet af gårdens ene åbning. 

Jeg studere ham kort.  Han er høj, tynd og faktisk ret mærkelig af kigge på. Udfra hvad jeg kan se, så er han knald blå i hovedet, så jeg tænker af han nok er en af de der rollespillere.

Men hvem pokker han forstiller ved jeg sgu ikke.  eller hvad han enligt har gang i. 

Jeg bemærker også af udover hans underlige krops farve, er han altså iklædt ret mærkeligt tøj. 

Han bære en lang brun frække der næsten rammer hans støvler, derudover går der ''slanger'' fra hver sin side af hans hoved om i ryggen.

Hvilket nok virkelig ville ha skræmt mig en del, hvis ikke jeg kendte til Cosplayer s. 

Jeg griner lidt over ham ''rollespilleren, '' eller hvad fanden han nu er og går derefter. 

Resten af dagen føles som en nedtælling.

Jeg går hele tiden og tænker på Meliah, det var ikke iorden af hun reagerede sådan, men var det i overkanten af jeg gik på den måde?.

Jeg burde nok være blevet, men hun gjorde mig bare så gal.

Især fordi jeg i forvejen er træt af hvordan min forældre behandler mig, som et lille barn,  det virker udfra set som om om jeg intet kan selv, som om jeg er hjælpeløs.  Sommetider så tvivler jeg på om de enligt ville lade mig gøre igenene selv.

Men jeg ved jo også af de bare passer på mig.

For de elsker mig jo, og desuden så ville de fleste forældre vel deres børn det bedste ville de ikke?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...