ordblindhed


1Likes
0Kommentarer
17Visninger

1. 1.

Ofte har jeg ikke noget imod, det at være ordblind. Men til nogle tider, må selv jeg indrømmer at der er hårdt. Men tider som denne, tider hvor jeg sidder og lader mine tårer løbe ned af mine kinder. Er de tider som jeg hader mest af alt. Dels fordi, man som menneske indser, hvor stor en del det er at en selv. Men også på grund af de følelser som det kan frembringe i en som menneske, som en person. Følelsen af at være dum, uduelig og mere often end hvad godt er værdiløs.

Som et menneske ved jeg godt, at jeg ikke er nogle af de ting. Men når man sidder midt i en time, og eneste som der fylder ens hjerne er de følelser. Kan det være tæt på umuligt, ikke at føle nogle af de ting. Kan det være svært at fokusere på hvad der foregår omkring en.

Mange mennesker jeg kender, vil fortælle mig at jeg ikke er nogle af de ting. Nogle til sågar påbegynde en prædike eller to om, at jeg ikke må have disse tanker

Mens mange vil sige og holde prædiker om, at jeg ikke må have disse tanker. Men de er sværere at stoppe for at komme forbi og krydse ens sind. Tanken om ens egen intelligens, om den rent faktisk er der. Det er på det tidspunkt, jeg som ordblind, ville ønske at jeg ikke var det.

Men noget af det værste jeg har oplevet ved det at være ordblind. Er nok det, at mange tro det er noget som man kan kontrollere eller har muligheden for at bestemme over. Nærmeste som om man kan hidkalde det, når det passer en. Oftest laver jeg sammenligningen med en stikkontakt. Hvor man kan tænde og slukke den når det passer en. Men til denne opstilling af at være ordblind, har jeg kun at sige, det passer ikke. Lige meget om du vil havde den skal være der eller ej. Den vil altid være der, selv når du mindst ønsker det.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...