Bleeding Heart

Ensom, kun for dig.

0Likes
0Kommentarer
30Visninger

1. Brændt af

Tiden gik. Klokken blev mange. Det var begyndt at regne, voldsomt. 

Tankerne begyndte at vrilme og mit hjerte hamrede af sted. 

Endnu en gang stod jeg og ventede på ham. Hvor fanden blev han af? Kunne han ikke klokken eller hvad? Bliver det i dag for en gangs skyld?

Hvorfor kunne han ikke bare for en gangs skyld tænke sig om? Tænke på andre end ham selv, bare denne ene gang...

Hold kæft hvor var jeg gal på ham. Hvorfor kunne han ikke bare tage sig fucking sammen? Hvor fanden var han henne?

Så skete det igen. Endnu en gang havde han brændt mig af. Hvorfor fandt jeg mig overhovedet i det? Gang på gang har han trådt på mig, og jeg lader ham gøre det. Jeg siger ikke fra. Han kontrollerer mig. Han har mig om hans lillefinger og dét udnytter han. Gang på gang. Han ved, at jeg ikke kan give slip på ham. Han ved, at han har mit hjerte og, at jeg ville gøre alt for ham. Men giver det ham lov til at behandle mig på denne måde? Jeg ved ikke… Jeg elsker ham jo. Jeg elsker ham så forbandet højt.

Hvorfor kunne han ikke bare elske mig? Overøse mig med al den kærlighed, som jeg også giver ham. Men jeg ved, at han ikke elsker mig, men alligevel tilbeder jeg ham? Altså, hvad sker der for mig?

Det er så latterligt, ærligt. Jeg giver ham alt, alt hvad han vil have – og så er det her takken? Et knust hjerte.

I forsøget på at holde ham varm, brænder jeg selv op inden i. 

En håbløs romantiker, der er ensom, kun for hans skyld. 

Jeg er ligeglad, om han bare vil gå sin vej – for kæreste eller ej, så elsker jeg ham sgu stadig, selv efter al den smerte som han har påført mig. 

Jeg husker ikke engang, hvordan jeg forelskede mig i ham. Men jeg husker, da vi holdte i hånd første gang. Da jeg gik der med ham ned ad en sti igennem skoven, følte jeg mig lykkelig. Så forbandet lykkelig, da jeg befandt mig der i det mest romantiske idyl, tryg i hans hånd. Men det var også i dette øjeblik, at det gik op for mig, hvor ondt det ville gøre, hvis han nogensinde ville give slip. 

Hvilket jeg ved, at han vil. 

Før eller siden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...