Changed Lives

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jul. 2018
  • Opdateret: 19 jul. 2018
  • Status: Igang
Weekend, Las Vegas, gambling, fest og en masse fest og farver, var det som de fire venner Jason, Shane, Holly og Luke forventede at skulle opleve, men det som skulle blive en fed og uforglemmelig tur, vender sig drastisk da de hver især kommer ud for en masse problemer, som ikke ligefrem var hvad de havde troet ville ske for dem, og de værste problemer tilraner Jason, da hans veje krydses af den unge pige Celia, der tjener til dagen og vejen som luksus prostitueret i Las Vegas.

28Likes
12Kommentarer
2906Visninger
AA

3. Oh snap!


Celias synsvinkel:

I en mindre suite, Bellagio Hotel and Casino, S Las Vegas Blvd, Las Vegas, Nevada, tirsdag d. 9/2-2016, kl. 10:24

Jeg pustede tungt ud, mens jeg sad foroverbøjet på kanten af dobbeltsengen og trak remmene på stiletterne op over hælen på skift på mine nøgne fødder. Jeg sukkede og rettede mig op, mens jeg skubbede noget af mit hår bag mit højre øre. Ja, jeg havde ikke set mig selv i et spejl siden engang i går, og det skulle virkelig ikke undre mig, at jeg lige i øjeblikket havde det sygeste bollegarn. Men det var sådan det var med dagen derpå, eller når jeg havde været i seng med en kunde, selvom det nødvendigvis ikke havde været med overnatning, men det havde det så været lige denne gang, og jeg havde da også bare tre punkter for mit program i øjeblikket: 

1. Få min betaling af min kunde.

2. Ud og finde mig noget morgenmad - eller brunch.

3. Og så hjem at få noget ordenligt søvn, inden endnu en aften på jobbet kaldte.

Jeg rejste mig fra sengen og havde såmænd bemærket mig af, at manden som jeg havde knaldet med i nat ikke lå i sengen, så forhåbentligt var han inde i stuen i suiten, så han kunne betale mig, eller bare at han i det mindste havde lagt pengene frem til mig, for jeg kunne virkelig ikke klare det, hvis kunderne snød mig. Ja, så blev jeg sgu på deres hotelværelse og ventede på dem og benyttede mig gerne af roomservice på deres regning! For så kunne de fandeme lære, at selvom jeg var luder, så løb man fandeme ikke om hjørnerne med mig. Jeg var ligesom ikke gratis!

Ja, ulempen ved mit arbejde, var at så længe kunderne betalte mig, så kunne jeg ikke bare bestemme om jeg ville knalde med dem eller ej. Eller jo, det kunne jeg selvfølgelig godt, for jeg indrømmede, at sommetider var kunderne hverken unge eller decideret attraktive for mit vedkommende. Men som oftest... Så ville mange af de mænd, der henvendte sig mig, for at købe et blow, knald, strip eller bare en form for underholdning, at de ville sladre og melde mig til ordensmagten, hvis de ikke kunne acceptere et nej fra min side af. Ja, det skete jo ikke hver gang, for der var virkelig mænd og fyre, der respekterede mit nej til dem, men de hang virkelig ikke på træerne, da størstedelen mente at de kunne udnytte mig til deres fordel. Så ja, det var ikke alle, som jeg kunne vælge at takke nej til, da mange havde skovlen under mig på den måde.

Og ja, så skulle jeg høre for; "Jamen, hvorfor får du så ikke bare et normalt arbejde, som så mange andre unge piger?"

Det var lettere sagt end gjort. Min førsteprioritet havde været showdanser til nogle af de forestillinger, der var i Las Vegas nærmest hver aften, men efter flere auditions måtte jeg give op, fordi jeg ikke havde den bedste rytme i kroppen. Jeg havde også prøvet den som stripper, men min akrobatik på en polestang rakte ikke langt, så den karriere havde været ret kortvarig. Jeg havde derefter prøvet mig frem som ekspedient i en bager, og jeg havde arbejdet på en diner, men jeg følte mig dum. Særligt når deres kasseapparater gjorde knuder for mig. Så skulle jeg pludseligt hovedregne, og det var fandeme lettere sagt end gjort, for sidst jeg havde matematik var i fjerde klasse, og jeg huskede det virkelig dårligt. Jeg kunne da plus og minus, men det var på børnestadie, og slet ikke nok til at gange og dividere i den virkelige verden.

Jeg nægtede at blive rengøringskone eller det der lignede, og eftersom jeg havde kroppen og udseendet, så hvorfor ikke gøre nytte af det i stedet? Og lige der, faldt æblet ikke langt fra stammen, eftersom min mor selv lå på langs for at få til sprut og stoffer. Mit liv var vel en smule det samme, bortset fra at jeg tjente virkelig godt og gjorde det bedste i at leve nogenlunde normalt bortset fra mit arbejde. Altså, jeg kunne da feste og drikke og tage stoffer en gang imellem, men stofferne skete ikke tit, da jeg helst ikke ville blive afhængig af lortet. Ja, nogle af mine kollegaer, tog ret tit stoffer, og man kunne se det på dem. Sådan ønskede jeg ikke at ende. 

Jeg rettede på mine små sorte t-stringe i glitter under min ultra lårkorte glitterkjole i sølv, hvorefter jeg gik hen til den ene lænestol, der stod i værelset, hvor min korte læderjakke lå over ryglænet og min clutch lå, og jeg tog jakken på, uden at lyne den, hvorefter jeg samlede min sølvfarvede clutch op. 


Jeg begav mig ud af værelset op opdagede straks min gårdsdags kunde siddende henne i den store hjørnesofa i tydeligvis i et af hotellets hvide morgenkåber, hvor han sad og linede nogle baner op på et liggende spejl på sofabordet, så der sikkert var tale om coke eller noget lignende. Det kunne jeg i alt fald forestille mig.

Sofabordet flød med stoffer, sprutflasker og væltede jetoner, så jeg sådan set godt var klar over, at han havde en lucky hand nede ved pokerbordet i går, og sikkert også fra de forrige døgns tid.

Jeg havde allerede glemt alt om hans alder, men han var en flot mand i midten af fyrrende, ville jeg næsten tro. Jeg kendte ham ikke rigtigt, men vidste at han hed Jefrey, og han tydeligvis var en storspiller her i Vegas. Ikke engang hans efternavn kendte jeg til, men det havde jeg heller ikke brug for at vide, for han havde været en kunde for mig, og ikke mere end det!

Jeg stod et øjeblik og betragtede ham på afstand, hvor han tydeligvis bøjede sig forover for at sniffe nogle baner i sig, og han havde sådan set ikke bemærket mig af den grund, at han og sofaen vendte med ryggen mod mig og selve soveværelset.

Jefrey rettede sig atter op og gned sig snøftende om næsen, og jeg rømmede mig lidt og gik roligt hen mod ham, "Undskyld, men jeg skal altså til at gå nu.. Så eh.. Kunne jeg bede om betalingen?", spurgte jeg roligt og med en god portion is i maven, og fik hans opmærksomhed.

Hold da kæft, hvor så han mørbanket ud..

Han vinkede mig hen mod ham og sofaen med et smørret smil, "Ej, sæt dig dog lidt ned et øjeblik lille skat.."

Jeg sukkede tungt og blev blot stående, mens jeg klamrede min clutch til mit bryst med begge hænder, "Jamen, jeg skal altså virkelig gå.. Det er vig..." "Din lille luder! Nu sætter du dig kraftedeme ned lidt! Er det forstået?!", afbrød han mig lettere bestemt, så jeg sank en klump.

Så tak! Manden var tydeligvis meget påvirket og ret bestemt i øjeblikket, så jeg nærmest ikke turde andet, end at give lettere op og jeg satte mig ned på kanten af sofaen med en ordenlig knude i maven, og manden så igen på mig med et smørret smil og gned mig ned over ryggen uden på min jakke.

Jeg så ikke på ham, men stirrede bare på alle problemerne på glassofabordet, mens jeg stadigt klamrede min clutch ind til brystet på mig selv, som om det skulle kunne beskytte mig..

"Tag dog den jakke af og gør dig det mageligt smukke..", sagde han med en lidt klam og alt for sukkersød stemme, mens han nussede mig på min højre kind med ydersiden af hans pegefinger, så jeg prøvede at undvige hans kærtegn lidt med en lidt sur følelse i mig. 

Jeg ville hellere hjem, end at være her nu...

"Åh gud, hvad har jeg dog rodet mig ud i?", tænkte jeg med en knude i maven.

Jeg mærkede kort efter hans hænder gribe fat om kraven på min jakke bagfra, "Sådan lille skat.. Af med jakken.. Ja, sådan..", snakkede han lavt med hans klamme og sukkersøde stemme, mens han mod min egen vilje krængede min jakke af mig.

Jeg sagde ingenting og jeg værdigede ham heller ikke et blik - overhovedet!

Jeg vidste bare, at selvom jeg krævede min betaling, så var jeg faktisk ligeglad med betalingen nu, eftersom jeg bare ville ud herfra. Og igen klamrede jeg min clutch til mig, mens jeg kunne fornemme Jefrey ved siden af mig, der igen sad og linede nogle baner op. Denne gang fire baner med hans kreditkort.

"Sådan ja... Nu skal vi rigtigt hygge os..", tilføjede Jefrey roligt, men stadigt med hans klamme og sukkersøde stemme, så noget sagde mig, at jeg var ved at få problemer til halsen her. 

Det var sådanne lignende situationer, som jeg prøvede at undgå, men det lykkedes desværre ikke altid. Og jeg håbede virkelig, at ham Jefrey ikke ville gå til yderligheder.

Et lille rør i blankpoleret sølv blev rakt til mig, "Vær så god min lille skat.. Tag dig lidt at styrke dig på.."

Jeg gloede ned på det lille fine sølvrør med, som Jefrey sad med mellem fingrene.

Jeg sank en klump, "N..nej tak..", mumlede jeg uden at se på ham, og jeg gispede højt, da en hånd hev mig i håret, "Du skal ikke takke nej frøken let på strå!", røg det hårdt ud af ham, og han slap mit hår, så jeg lige i øjeblikket frygtede det værste.

"Jeg sidder her og byder dig på kvalivarer, og så skal du fandeme sige tak. Er du med?!", røg det bestemt ud af ham, og han rakte mig igen sølvrøret.

Jeg så ikke på ham og valgte nu med en slem knude i maven at tage imod røret uden at se på ham, "T.. tak.. Men så bare en enkelt, for jeg skal altså videre..", mumlede jeg nervøst.

"Det når du nok lille skat..", svarede han igen med hans sukkersøde stemme og selvom jeg var luder og vant til den slags berøringer, så løb det alligevel meget koldt ned ad ryggen,da han lod hans venstre hånd kærtegne mig op ad min inderlår hvor ved jeg kunne mærke hans fingre nusse mig uden på min trusse. Det var hans grove behandling af mig, der skræmte mig, og med en skræmt følelse i kroppen bøjede mig forover bordet, hvor stofferne var linet op i de fire baner, og jeg valgte at sniffe en bane op i hver næsebor, hvorefter jeg gned mig snøftende om næsen, og jeg vidste straks hvad det var - englestøv..

Pokkers fint og møgdyrt coke!

Jeg lænede mig tilbage i sofaen og lænede hovedet bagover og lukkede øjnene over ruset.

"Det er bare kvalivarer.. Har jeg ikke ret?"

Jeg åbnede øjnene og så langt om længe på Jefrey og smilede forsigtigt, mens jeg nikkede.

Jefrey smilede smørret og rejste sig fra sofaen, for derefter at gå hen til baren, og han så med et lusket smil hen på mig, "Nu skal vi rigtigt hygge os skattep.." "Men jeg skal altså gå!", afbrød jeg ham lettere frustreret, hvortil Jefrey stod med fingeren over hans læber, som om han tyssede på mig, uden at sige den tyssende lyd.

"Du får dobbeltbetaling, og så kan du få lov til at gå senere, aftale?!", sagde han ret bestemt, så jeg sank en klump og turde ikke andet end at nikke til ham.

"Men jeg skal lige på toilettet så..", svarede jeg spagt, så Jefrey nikkede med hans luskede smil, "Selvfølgelig.. Men så skynd dig, ikke?", svarede han bestemt, så jeg ikke kunne andet end at nikke til ham, hvorefter jeg rejste mig fra sofaen, og jeg begav mig ud på badeværelset for at tisse, og lige så vel for at fjerne det værste af min løbet makeup. Ja, jeg vidste jo ikke, om den var løbet, men jeg kunne forestille mig det..

Og jeg havde ret..

Da jeg nåede ud på badeværelset og fik lukket døren efter mig, opdagede jeg et spejlbillede, som jeg bestemt ikke var stolt af, så jeg gik hen og greb ud efter en del toiletpapir, for derefter at gå tilbage ved den ret smukke og luksuriøse håndvask, hvorefter jeg tog lidt vand på wc-papiret og lidt af hotellets sæbe, der duftede af honning.

Jeg lænede mig tættere på spejlet på væggen og vaskede mig forsigtigt rundt om øjnene, for at undgå at få sæbe i øjnene, og men jeg koncentrerede mig om ikke at ramme mine øjenkroge med sæbe, kunne jeg pludseligt høre stemmer indefra suiten af, så noget sagde mig, at Jefrey havde fået besøg.

Jeg sukkede og valgte ikke at tænke så meget over det, men så havde jeg måske et lille spinkelt håb om at Jefrey ville lade mig være og ikke gøre alt værre.

Jeg skulle egentligt ikke tisse eller det andet. Mit toiletbesøg havde egentligt bare været en form for undskyldning for at få et øjebliks lille pusterum fra Jefrey, men jeg kunne heller ikke blive hængende her ude på badeværelset til evig tid, så med et tungt suk og dyb indånding, gik jeg hen og åbnede døren og gik hen mod døråbningen fra soveværelset til stuen.

"Bang!"

Jeg skreg forskrækket op over lyden fra en pistol, og jeg stivnede, da jeg så tre pumpede fyre stående midt på gulvet i stuen, Jefrey siddende i sofaen og en fyr liggende midt på gulvet med blodet flydende fra hovedet, så jeg tog mig gispende til munden, mens jeg skrækslagent rystede på hovedet og ikke kunne holde tårerne tilbage.

Jefrey rejste sig fra sofaen og så hen på mig, "Grib hende!", befalede han, men jeg valgte at tage benene på nakken og smuttede ud af døren til suiten.

Med et ræsende hjerte, var jeg ved at falde på den lange hotelgang, og jeg stoppede hurtigt, for at smide mine stiletter på gulvet på skift, for derefter at tage benene alvorligt på nakken.

"Efter hende! Hun må ikke slippe væk!", kunne jeg høre én af mændene udbryde.

Jeg skreg skrækslaget, mens jeg spænede afsted alt hvad jeg kunne ned ad den lange hotelgang, til jeg nåede elevatoren, der var ved at lukke sig i, og jeg nåede at smutte ind mellem de to lukkende døre.

De lukkede helt i, hvor én af mændene, der havde jagtet mig bankede hårdt i elevatordørene udefra, så jeg gispede forskrækket.

Elevatoren kørte heldigvis ned, og først nu opdagede jeg et ældre ægtepar i elevatoren, der stod og så chokerede på mig, men jeg kunne slet ikke fokusere på dem, for jeg så straks mod instrumentbrættet og fulgte utålmodigt på displayet med de digitale tal, der talte ned ad des længere vi kom ned.

Og dørene nåede dårligt at åbne sig, da vi nåede lobbyen, hvorefter jeg valgte at løbe i zig zag og barfodet gennem lobbyen mod udgangen og sikkert til stor undren for de mange hotelgæster, der befandt sig hernede.

Jeg skulle bare væk herfra...

~

Ja, det blev et kort og nok lidt kedeligt kapitel, men historien skal lige i gang! 

~

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...