Helte og halvguder - Når øjeblikket brænder

Dette er fortællingen om, hvordan Kong Minos fik bygget sin labyrint, og hvordan Ikaros fløj for tæt på solen. Det er fortællingen om skønhed, der falmer, og hvordan alting med tiden forgår.

Jeg trækker på gammelkendte sagn fra både det nordiske og det græske panteon, men der vil også være iblandet et strjef af fri fantasi.

(Bidrag til Movellas Talent Show - anden audition)

4Likes
11Kommentarer
260Visninger
AA

4. Aslaug

 

Regner Lodbrog drog langs danske kyster
over sundet til det svenske rige,
hvor kongekronede Eystein indbød
sin ven til et gilde uden lige.

Det var ikke første gang de sammen
fæstede gilde, men aldrig før havde
Ingeborg fyldt danerkongens bæger,
og sjældent før var Regners mænd så glade.

De talte langt og godt om kongedatteren:
bondetøsen, Kraka, kunne ikke måle
sig med fagre Ingeborg, for hvis lige
mændene kun alt for ofte skåle,

og sådan gik det til, at Regner Lodborg
anmode Eystein om hans datters hånd,
skønt han der hjemme allerede
var bundet af løfter og i ånd,

og ved man nu, som vi, hvem Krakas fader
og moder var, og hvilket blod,
der brusede i hendes årer kan man næppe,
fortvivles mere over Regners dåd.

Men så brød Regner op med sine mænd,
og de stak kurs mod hjemmets arne,
men hjemme ventede ikke Regner
megen overfløden varme.

En lille fugl havde allerede hvisket
Kraka i øret, og hun vidste,
at hendes husbond havde planer,
om at hun atter ville måtte miste

den magt og den familie, hun var
blevet frarøvet som ganske lille,
og derfor lynede hendes øjne,
skønt hendes stemme var stille.

Hun bød Regner Lodbrog at lytte
og afslørede sit navn, sin æt.
Hun var Aslaug, Fafnerbanes og Brynhild
datter, og drageblodets gave var hendes ret.

Dengang Sigurd Fafnerbane slog
dragen på Gnitaheden og drak
dens blod – siden ægtede han Bundelsdatter -
var fuglesproget hans gave og tak.

Og prompte lovede hun Regner,
i fald tvivlen ikke havde slækket sit greb,
at det barn hun bar i sit liv ville bære
vidne om hendes fader, Sigurds, drab.

Og sådan gik: Tiden gik, og Kraka fødte
en dreng med dragen i sit blik,
og selvom Regner straks brød sit ord
til Eystein, tilgav Kraka ikke

så let sin husbonds forræderi.
Kraka blev sammen med sin husbond,
og ingen mand betvivlede siden
et ord der kom fra hendes mund.

Og siden den dag har underskønne Kraka
kun været kendt
som danernes Dronning Aslaug,
en stolt datter af Fafnerbanes æt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...