En Sludder om Vejret

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jul. 2018
  • Opdateret: 14 jul. 2018
  • Status: Igang
Jeg sidder i en gyngestol under solen og skriver meningsløs poesi, fordi jeg ønsker at fylde mere end mine 174 centimeter.

-- En blanding af digte, knækprosa og mine fucked-up noter om samfundet, håbløs kærlighed og en verden, jeg ikke engang selv kan forstå --

4Likes
4Kommentarer
244Visninger
AA

1. Et

 

Jeg æder mig selv,
river min hud fra hinanden
tager mit selvværd med i faldet

I siger det er let,
at livet er en leg
men jeg ved i tager fejl

”Hvis bare du smiler,
nikker pænt og hviler i dig selv
vil livets vej vise sig”

En hjernevaskende kliché,
der gør munden tør
og maven fuld af fanatiske håb

I siger det er svagt at give op,
at tårer er spild af tid;
”Det hele bliver bedre, bare giv det tid”

Men det hele er en illusion,
om at morgendagen glemmer i går
at tid læger alle sår

I tror i kan besejre jeres dæmoner,
gemme dem ned i en kasse
og kigge væk fra spejlet

”Det hele er fint”,
men jeres ord splintrer i mine ører
for jeres indre ved hvem der lyver

Hvordan kan det være jeg går i stykker,
at jeg synker når alle flyder
at jeg falder når alle flyver

Mine vinger er ikke af guld, sølv eller diamanter
de er opløst af samfundets klæbende blikke
og sandheden skræmmer mig ikke

I bliver ved med at lade som om,
støbe jeres vinger ud af plastisk, likes og falske smil
mens i spreder den ene løgn efter den anden

Jeg er træt af at kæmpe for det uopnåelige,
mens alle tramper på hinanden
og forsvinder i mængden

Nu giver jeg op,
synger min sidste sang, skriver min sidste note
møder helvede med hvidt åbne arme

 

...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...