Frost og Ild

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2018
  • Opdateret: 13 aug. 2018
  • Status: Igang
Aidan Murray, en ung dødelig med magt af en gudinde. Rekrutteret som Avenger og tvunget til at leve som en helt. På trods af sine negative synspunkter møder hun en mand, som hun endelig forbinder med. Thors bror og den velkendte falskhedens gud (Mischief).

0Likes
0Kommentarer
103Visninger
AA

3. Kapitel 2

Efter et langt brusebad og kommet i et nyt sæt tøj; En meget for stor t-shirt og sweatpants, trådte jeg ud fra badeværelset, tørrede mit hår med mit håndklæde. Jeg kastede håndklædet i en vasketøjskurv og gav en lille lyd efter at have skrabet min arm mod muren.

 

"Shit!" sagde jeg hidsende, mens jeg holdt min arm.

 

"Er du okay?" Starks stemme kom bag mig.

Jeg stod lige op og holdt min arm endnu.

 

"Jeg har det fint. Slog bare min arm." sagde jeg sukkede.

 

"Du ser såret ud." Stark udåndende højt. "Jeg vil forsøge at få Banner her nede for at se på dig, få nogle bandager på dine arme. Du ved, du burde virkelig ikke trække i kæder sådan" 

 

"No shit." sagde jeg hånende. "Du er heldig, jeg ikke forsøgte at smelte kæderne. Og tro på mig, det løb mere end én gang igennem mine tanker."

 

"Ville det ikke... gøre ondt?" spurgte Stark, tog sin telefon fra lommen.

 

"Brandsikker, Tony." svarede jeg og så, da hans finger hurtigt trykkede på skærmen.

 

"Det er rigtigt, ildpige." Stark smågrinede. "Gå og mød Banner ovenpå, femte sal."

 

"I orden." sukkede jeg, på vej mod elevatoren.

 

"Murray." kaldte Stark, der fik mig til at stoppe. "Tak fordi du ikke løber væk."

 

"Jeg gjorde det kun fordi jeg ønskede et brusebad." Jeg smågrinede. "Og du skylder mig stadig mad."

Dermed gik jeg ind i elevatoren og trykkede på knappen til femte sal. Snart åbnede dørene igen og jeg trådte ud og kiggede rundt på forskellige computere og rodede skriveborde.

 

"Grøn dreng! Er du herinde?" kaldte jeg, mens jeg langsomt gik forbi overvågningen. 

 

"Jeg er her, men bare kald mig Bruce." sagde Banner og fjernede sine briller.

 

"Stark sendte mig herned." forklarede jeg, mens jeg stadig holdte min arm forsigtigt. "Det er ikke godt for huden at trække hårdt i kæder. Ønsker jeg ville have vidst det før."
Bruce smågrinede, langsomt og forsigtigt begyndte at undersøge mine arme.

 

"Ja, det er ikke sjovt." Bruce førte mig til et bord dækket af forskellige førstehjælps tilbehør. "Sid ned."

Jeg hoppede op på bordet, jeg gav lyd fra mig eftersom mit håndled ramte kanten af ​​det.

 

"Dammit!" sagde jeg hidsende, greb mit håndled, da det begyndte at bløde igen. "Hvor mange gange skal jeg gøre det?"

 

"Sandsynligvis meget." Bruce smågrinede og begyndte at tørre mine arme af. "Det her sviger nok lidt."

Som Bruce tørrede mine arme, ramte alkoholen mine sår og fik mig til at hidse mig op i smerter.

 

"Shit!" sagde jeg hidsende. "Jeg skal virkelig arbejde på min vrede."

 

"Fortæl mig om det." Bruce sukkede, pakkede mine arme let ind med bandager. "Færdig."

 

"Tak, Bruce." sukkede jeg, mens jeg hoppede ned fra bordet. "Hvor kan jeg få noget mad herinde?"

 

"Uhh, køkken. Tredje etage." Bruce forklarede.

 

"Tredje etage. Forstået." jeg smilede. "Tak igen, Brucey."

 

"Bare Bruce!" råbte han da jeg trådte ind i elevatoren.

Jeg smågrinede, trykkede på knappen og ventede. Den korte tur sluttede og jeg trådte ud i den nye etage. Køkkenet var stort, lyst op af det naturlige lys der skinnende gennem vinduerne.

 

"Lad os se." Jeg mumlede til mig selv, grave igennem det store dobbeltdørene køleskab. "Hvad skal man lave, hvad skal man lave..."

 

"Salater er normalt gode." en glat stemme talte.

Jeg vendte mig hurtigt om med en kugle af ild i mine hænder.

 

"Rolig nu."


"Loke." sagde jeg, mens jeg slukkede ilden og kiggede ind i køleskabet igen. "Jeg er mere af en "alt andet end salat" type pige."

Loke smågrinede og lænede sig mod dørkarmen.

 

"Hvilken pige er du da?" han talte blidt og krydsede armene.
Jeg grab hvad der så ud til at være resterende kinesisk og en øl, jeg lukkede dørene og vendte mig mod Loke igen.

 

"Krydret." svarede jeg og opvarmede maden med mine hænder.

 

Skal altid vise sig...

 

"Ild?" Loke satte spørgsmålstegn ved, da jeg begyndte at spise.

 

"Jep." Jeg nikkede. "Rigtig bekvemt til opvarmning af mad, forblive varm, ødelægge byer. Du ved ... det sædvanlige."

Loke smågrinede og kørte en hånd gennem sit lange, sorte hår.

 

"Jeg kan godt lide din stil." sagde han og gik hen imod mig. "Hvad hedder du?"

 

"Murray." sagde jeg lavt, kastede den tomme beholder væk. "Aidan Murray."

 

"Aidan..." Loke nynnede. "Jeg kan godt lide det."

 

"Tak." jeg smilede og greb min øl fra bordet ved siden af mig. "Falskhedens gud."

 

"Det er mig." Loke stod stolt. "Du er en gudinde, korrekt?"

 

"Næsten." Jeg sukkede og drak lidt fra min øl. "Har magten... bare ikke rustning eller udødelighed, indtil jeg er værdig nok til det."

 

"Når du er værdig... hvad vil du være gudinde for?" spurgte Loke og stod et par meter foran mig.

 

"Nå," begyndte jeg og drak resten af min øl. "Mit navn betyder Master of Fire. Det er irsk, mit fornavn kommer fra en spin-off af nogle keltiske gud af solen."

 

"Spændende." nynnede Loke. "Aidan ildens gudinde. Herskere af alle."

 

"Jeg er mere som en "hersker af små byer" gudinde." smågrinede jeg. "Jeg er ikke sikker på, at verdens dominering er min kop te."

 

"Åh, men det kunne være." Loke smilede og krydsede armene. 

 

"Nej." Jeg rystede på hovedet. "Ser du, før du kan styre verden som helhed, du skal få verden til at frygte dig. Alle skal være bange, før du kan styre dem. Kontroller dem."

 

Loke smågrinede. "Du er smart."

 

"Og," jeg pegede på Loke. "Du er låst væk lige nu alligevel, ikke?"

Jeg trådte tættere og stak min arm gennem "Loke".

 

"Hvordan vis-

 

"Som du sagde, er jeg smart." jeg smågrinede, gik igennem Lokes illusion og gjorde det forsvinde.

 

Skal altid vise sig ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...