RESTART

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2018
  • Opdateret: 29 jul. 2018
  • Status: Igang
- Uddrag -

To kvinder er hver især vågnet op med hukommelsestab. Bianca er fanget under jorden, mens Jade går alene rundt i en skov. Sammen finder de ud af, at de befinder sig midt i et spil med livet som indsats. For at overleve og slippe ud af spillet, skal de gennem en række missioner, hvoraf den sidste er at lokalisere og deaktivere en kunstig intelligens. Men er det muligt at holde fast i sin menneskelighed, når hele ens verden er ét stort net af fordrejede regler? Og er de villige til at betale prisen for deres frihed, koste hvad det vil?

Movellaen deltager i konkurrencen: "En hyldest til antihelten" 2018.

2Likes
2Kommentarer
63Visninger
AA

2. PRESS PLAY

SC 1. EXT. SKOV - DAG

Nede under jorden sidder Bianca nu i kontrolrummet. Hun er selv kommet på navnet på grund af sin blege hud og lange lyse hår. Rundt om hende flyder det med elektronisk udstyr. Bianca skimmer manualen, et tyndt hæfte med få informationer om spillet og missionerne, dybt koncentreret, mens hun piller fraværende ved en løs ledning. Jade kan følge med i enhver bevægelse, fordi kameraet ved siden af Bianca, sender optagelserne direkte til hendes kontaktlinser.

          For få timer siden vågnede Jade op alene i skoven med hukommelsestab. Det var inden, hun fik kontakt med Bianca, og inden, de flyvende droner tvang kontaktlinserne ind i hendes grønne øjne. Siden da, har Bianca fundet kontrolrummet, selvom hun stadig er indespærret et sted nede under jorden, mens Jade vandrer gennem skoven. Sammen har de fundet ud af, at de er en del af et spil med livet som indsats.

 

BIANCA

Der burde ligge en landsby i området, hvor de lokale tager imod nye spillere og hjælper dem videre til næste mission.

 

Udover at vise Bianca i venstre hjørne af kontaktlinserne, er der i højre hjørne et kort over nærområdet. En lille, gul pil peger opad øverst på kortet. Den er tegnet på, at den første mission er gået i gang. Under kortet hænger en boks med teksten: “Ny mission: Skaf forsyninger.”.

 

JADE

Det lyder alt for nemt. Tror du virkelig, at de har tænkt sig at forære mig en masse ting, fordi jeg spørger dem pænt?

 

Jade lægger hovedet på skrå, mens hun tænker. En brun hårtot glider ned foran hendes ansigt. Hun fører den tilbage bag øret og strejfer den runde metalskive bag sit øre. Den indopererede modtager gør det muligt for hende at høre Bianca som om, de stod lige ved siden af hinanden.

 

BIANCA

Det ser sådan ud. Jeg tror måske, at det er en kunstig by, som er blevet lavet i forbindelse med spillet. Landsbyboerne er sikkert skuespillere eller noget i den stil, så du er den eneste autentiske spiller.

 

JADE

Hvis du mener autentisk som i, at jeg har en fri vilje og ikke følger et manuskript, så kunne du ikke tage mere fejl. Jeg er lige så fri som du er, selvom jeg går under åben himmel. Det her er spillets vilje, ikke min. Jeg har ikke noget at skulle have sagt. Det eneste, jeg vil, er væk herfra.

 

Jade banker på det halsbånd, der lukker tæt om hendes hals. Det strammer ikke, så hun kan næsten ikke mærke, at hun har det på. Senderen og mikrofonen, der gør det muligt at snakke med Bianca, sidder gemt et sted i den. Halsbåndet er en sikkerhedsforanstaltning i spillet for at sikre kontrol over spillerne. Bianca bærer et magen til, selvom hun ikke har nogen kontaktlinser i. Træder man ved siden af eller bryder spillets regler, bliver man zappet. Det har allerede været ved at slå dem begge ihjel inden for kort tid.

 

BIANCA

Vi bliver nødt til at følge manualen, indtil vi finder en vej ud. Jeg tror ærligt talt, at det ville være nemmere, hvis jeg også kunne se dig...

 

Bianca skæver til kameraet. Vinden rusker i trækronerne og får bladene til at synge.

 

JADE

Det er dig, der sidder i et kontrolrum. Med alle de skærme og computere må noget af det da kunne bruges til noget?

 

BIANCA

Jeg fik kameraet op at køre, selvom jeg ikke kan huske, at jeg nogensinde har rodet med elektronik før. Men nogen har givet udstyret her en hård behandling. Det er ikke sikkert, at jeg overhovedet kan få det tændt.

 

JADE

Men selvom,  det lykkes dig at få den i gang, betyder det ikke, at du kommer til at se mig?

 

BIANCA

Jeg tror...

 

Bianca fører en hånd igennem sit lyse hår.

 

BIANCA (FORTSAT)

Altså det ville ikke undre mig, hvis det alt sammen er forbundet.

 

JADE

Tror du, at nogen har overvåget os?

 

BIANCA

Ja, og måske gør de det stadig.

 

JADE

Det er simpelthen for dumt det her! Jeg nægter at være nogens marionetdukke. Nægter!

 

Jade hamrer en knytnæve ind i stammen på et træ. Hun bader i gnister fra halsbåndet, og hendes krop spjætter indtil, benene kollapser under hende.

 

BIANCA

Jade! Jade! Vågn op!

 

Efter nogle minutter glipper Jade med øjnene.

 

JADE

Hvad skete der?

 

Spørger hun med rystende stemme.

 

BIANCA

Ja, hvad tror du, der sker, når man udfordrer spillet?

 

JADE

Jeg blev zappet?

 

Jade gemmer ansigtet i hænderne. Hendes bryst hæver og sænker sig hurtigt.

 

BIANCA

Du burde altså vide bedre. Strømmen er farlig.

 

Jade sukker og kommer op at stå.

 

BIANCA (FORTSAT)

Du forstår ikke de konsekvenser, det kan have for din krop i længden, med så stærke udladninger. Vi følger reglerne og lader være med at blive zappet, okay?

 

JADE

Okay.

 

Jade fortsætter sin vandring mellem træerne efter, at hun har sundet sig lidt. Hun sørger hele tiden for at gå i retningen af den gule pil og ikke prøve kræfter med spillet igen. Bianca er vendt tilbage til sit arbejde med elektronikken. Ingen af dem siger noget. Efter noget tid når Jade til et tæt buskads. Hun forsøger at trænge igennem det, men må give op efter flere forsøg og finde en vej udenom. På den anden side af vildnisset kommer en gruppe huse til syne længere fremme.

 

JADE (FORTSAT)
Jeg tror, at jeg kan se byen.

 

BIANCA
Perfekt.

 

Jade sætter farten ned, da hun når skovbrynet lige inden landsbyen. Hun bevæger sig mellem de små huse og forsøger at kigge ind gennem ruderne. Intet rør på sig derinde. Alle husene er hvide, med mørkegrå tage, mørke vinduer og lave døre.

 

JADE
Her er ikke nogen. Hvordan skal de hjælpe mig med forsyningerne, når de slet ikke er her? Hvordan ved vi, om der overhovedet er noget mad?

 

BIANCA
Hmm det virker underligt. Der står i manualen, at der altid er nogen i landsbyen.

 

JADE
Jeg er så kommet på det eneste tidspunkt, hvor der ikke er. Så bliver jeg jo bare nødt til at hjælpe mig selv.

 

BIANCA
Har du tænkt dig at stjæle fra dem?

 

JADE
Hvad ellers? Vil du have, at jeg bliver her, indtil nogen dukker op? Jeg skal for alt i verden ikke vente her og risikere at møde dronerne igen.

 

BIANCA

Hvis du begynder at stjæle, er der vel større chance for, at du tiltrækker deres opmærksomhed?

 

Jade trækker på skuldrene.

 

JADE
Medmindre, at det er det, som spillet vil have mig til.

 

BIANCA
Men det ved vi jo ikke noget om.

 

JADE

Dronerne kommer, hvis halsbåndet ikke er nok til at styre spillerne, ikke?

 

BIANCA

Det tror jeg?

 

JADE

Det betyder, at så længe halsbåndet ikke reagerer, så er jeg i sikkerhed.

 

Jade tøver kort, men da der ikke sker noget, sætter hun kurs mod en lille købmandsbutik. Udenpå ligner den de andre huse på nær et skilt med teksten “Butik”, der hænger på den hvide mur. Jade smadrer et af de kvadratiske vinduer i døren og låser sig selv ind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...