Julie - Hunden der blev taget fra sit hjem

Det er en sand historie, jeg blot vælger at skrive ned. Endnu et dyr, misforstået, og bliver derfor kastebold. Jeg er imod at man har kæledyr for sin egen skyld! Vi styrer dyrenes verden, og vi gør det meget ubetænktsomt!

- Tænk dig om, før du køber dyr hos en avler, fordi den skal have en stamtavle, eller bestiller et dyr der endnu ikke er født. Har du gårkatte, så kastrer dem. Der er for mange løse kæledyr, de bliver kørt ned, sulter, fryser ihjel, fordi det ikke var et dyr man havde tænkt sig at tage ansvar for i alle dets leveår. Det væsen stoler på DIG! Men du mister interessen efter 5 år.. Hvor ansvarlig er du?? Hvis du skal have et dyr, så hjælp et der allerede er opgivet af andre, og sørg for at beslut dig for at du ikke gør det samme!<3

0Likes
0Kommentarer
75Visninger
AA

1. Introduktion

Hvor skal jeg starte?

Jeg er en pige, eller kvinde om man vil, der skriver en historie om en hund.

Det er ikke bare hvilken som helst hund, nej, hende hér hun er speciel. Lige som du er speciel, og jeg er speciel.
Hendes navn er Julie, hun er 6 år gammel og er en blanding mellem racen Dansk/Svensk gårdhund og Jack Russell terrier.

 

Lad os begynde, lige før at Julie kom til.

Det er søndag aften, jeg har lige sat mig ind i min bedste venindes bil. Vi skal hjem til Holbæk, jeg fra Amager og hun helt fra Bornholm. Lige nu er jeg bare mig selv, ingen hund i tankerne, men jeg er glad og træt efter en eftermiddag og aften hos mine forældre.

”Tag lige min mobil, og se hvad min mor har sendt sidst” - Siger Amanda.

Jeg tager hendes mobil, og tror jeg skal se endnu en mærkelig sms fra hendes mor af, om hvad der nu er galt. Men det første jeg ser, er et billede af en hund. Jeg tænker ikke andet end blot ”okaay? Vil hun nu have hund igen eller hvad?”.
Det skal lige siges, at hendes mor ofte får meget spontane idéer, som aldrig bliver til noget.

Amanda kigger på mig. ” Læs beskeden oven over. Det slår mig, at hun ved noget, jeg åbenbart selv skal finde ud af.

”Hun er her, når i kommer hjem” - Mor

Jeg går helt i stå, som i fuldstændigt baglås, og stirre bare på billedet, over på amanda, ud i mørket, og ned på billedet på mobilen igen. Jeg tror der går 5 minutter i stilhed, hvor det eneste lyd der sker, er Amanda der griner af mig, og mig selv der nu efter de 5 minutter begynder at stille alverdens spørgsmål. Amanda kan kun selv svare på få af dem, såsom hende navn, ca alder, og race, og hvorfor hun er kommet hjem til os.

”Jeps, vi har fået en hund” - Siger hun glad!

Jeg er helt forvirret, hvordan i alverden er dét gået til? Har vi overhovedet tid til en hund? Plads? Vi bor i en hytte på 22kvm! Vi er begge to igang med en 2.årig HF og hvem ved hvad der sker dérefter?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...