Witch or not Witch

Anne er en kvinde i middelalderen, hun lever et halvtlykkeligt liv med sin mand. Hun blev giftet væk, for penge. Hun har et hemmeligt forhold til Svend. Men ingen må finde ud af det. For vi er kommet i en af de mest frygtede tider i Danmarkshistorien, den tid hvor Christian den 4’s frygt for hekse får alvorlige konsekvenser, for kvinder. Hendes hemmelige forhold til Svend skal jo holdes hemmeligt, men hvad skal man som kvinde gøre hvis en mand får 300 sølv mønter i hånden, for bare at melde en uskyldig kvinde, sandheden er intet, man må bare prøve at tage konsekvensen med oprejst pande.

0Likes
0Kommentarer
76Visninger
AA

1. Beskyldt uden grund

Ja det skete faktisk i går, mit møde med den øverste del i rækken kong Christian den 4, han så vidunderlig ud, men det kunne jeg nu ikke tænke så meget på. Han havde indkaldt til en retssal, en skøn person havde sagt at jeg var en heks foran alle, ja det er Svend. Men det var en dum beslutning at gøre. Han har ingen respekt for mig, som jeg troede. Hans kærlighed til penge, og et lykkeligt liv er åbenbart mere vigtigt end mig. Jeg mødte ham faktisk på vej ud gennem kirkedøren. Da jeg skulle derhen bagefter, for at få Gud’s straf. Svend kiggede op, og så ud som om han havde kæmpe skyldfølelse, og det skulle han bare. Jeg spyttede bare ned på hans sko, altså nu når jeg allerede var blevet anklaget for at være heks. Jeg fik heldigvis snakket mig ud af min sag, og måtte få et chance til, jeg skulle bare have 45 underskrifter på at jeg er uskyldig, det virker teknisk set umuligt. Min mand ville selfølgelig ikke hjælpe da han er flyttet så langt væk fra mig som muligt. Jeg burde egentlig bare spytte på alle, sige skændselsord som “lad din skæbne fører dig til helvede” men det ville bare gøre det hele værer. Jeg var en vigtig del af byen, Ribe var fantastisk, livlig, venlig, en hver fattig skrædders drøm at komme til. Men lige nu er den forfærdelig, uhøflig, og en meget skræmt by, alle stresser rundt, over en ting en ligegyldig person sagde. Det gør mig så ondt. Min kære ven Maren kigger væk hver gang jeg går forbi. Hans Valdemar, skomageren inde i nummer 4, gider ikke engang at ordne sko for mig mere, jeg kan heller ikke fører min forretning mere, ingen gider at købe noget fra en “heks.” Jeg håber at når jeg ligger på bålet, og han står og kigger på, kan kigge sig selv i øjnene bagefter, og være glad over hvad han har gjordt. Men det tror jeg bare ikke. Jeg er blevet tæsket igennem tortur, og nu ligger jeg bundet fast, over en kæmpe bunke af grene. Min præst begynder at sige noget. Bålet bliver tændt, jeg lukker øjnene.

Men lad mig starte fra et andet sted i historien..... Nemlig begyndelsen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...