Ridderen på den sorte hest

Kristoffer har et mørke i sig. Det har ikke altid været der, men han er blevet mørk. Kan mørket forsvinde, eller er det en del af ham?
Deltagelse til anti-helt konkurrencen.

2Likes
0Kommentarer
342Visninger
AA

9. 9. Forbindelsen til vand

Sengen er klam. Den føles varm,og ligemeget, hvordan jeg ligger, ligger jeg dårligt. Jeg kan ikke sove, og jeg har lyst til at smadre mig selv og sengen. Jeg prøver at tænke på noget andet end at falde i søvn, men det er ikke så nemt. Sort. Jeg tænker på farven sort tænker på mørke. Forestiller mig, at jeg bliver omsluttet af mørke, at det æder mig op, som et sort monster indefra, der hopper ud af brystet på mig og æder mig, så jeg bliver en del af monsteret. En del af mørket. Jeg kan godt lide tanken. Bare droppe alle bekymringer og blive et mørkt monster. Er monstre lykkelige? Hvis jeg rent faktisk kunne blive et monster, ville jeg så være lykkelig? Ville jeg føle smerte? Mon ikke? Man kan ikke undgå smerte, men man kan vælge at fokusere på noget andet, det er jeg bare ikke så god til. Er det skæbnen, at jeg bliver et monster? Mit navn er Kristoffer Mørk. Har mørket altid været en del af min underbevidsthed? Jeg ved ikke, om jeg kan lide tanken om at være mørk eller ej. I så fald ville mine følelser ikke stå i vejen. Jeg kunne gøre, som jeg ville.

På arbejdet er der i dag kun flaskerne og mig. Ingen Toma. Efter arbejde går jeg direkte hen til søen. Klokken er 20:00 og jeg har allerede været her i halvanden time. Søen slår tiden ihjel. Jeg kan godt lide, som tiden flyver, når jeg  er ved søen. Ingenting forstyrrer mig, og jeg forestiller mig nogle gange, at jeg bliver holdt under vandet uden at dø. At jeg er i en tilstand mellem at leve og være død. At jeg ser verden nede fra vandet, at jeg betragter folkene, som går forbi, nede fra vandet, at jeg får anderumper i hovedet, og at jeg dræber ænderne, så de ikke blokerer for udsynet. At jeg er en del af vandet. Vi har alligevel en forbindelse til vand allesammen. Inden vi bliver født, er vi i vores mors vand.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...