Ridderen på den sorte hest

Kristoffer har et mørke i sig. Det har ikke altid været der, men han er blevet mørk. Kan mørket forsvinde, eller er det en del af ham?
Deltagelse til anti-helt konkurrencen.

2Likes
0Kommentarer
338Visninger
AA

8. 8. Spøjs opførsel

På vej til arbejde føler jeg at verden er sløret, og jeg er i mærkeligt humør. Turen føles uendelig lang. Mine skridt virker tunge, og jeg kæmper for at holde mine øjne åbne. Igen havde jeg mareridt, denne gang drømte jeg, at jeg druknede. Selvfølgelig druknede jeg, jeg hader vand, og så skulle jeg drømme, at jeg druknede. Herligt. For tiden tænker jeg meget på døden. Hvor dør jeg? Hvem dør jeg med, eller er jeg alene? Hvorfor dør jeg, er det af alderdom eller noget andet? Mit hoved er proppet med alle mulige tanker. Som sædvanlig holder jeg mine tanker for mig selv. Det kommer ikke nogen ved, hvad jeg tænker. Måske hvis der faktisk var en, der spurgte, ville jeg svare. 

Toma kommer lidt for sent, og jeg var bange for, at hun slet ikke ville komme, det gjorde hun altså. Heldigvis. Jeg bliver ved med at tænke på, hvorfor hun kom for sent. Normalt kommer hun altid til tiden. Af en eller anden grund er jeg genert og tør ikke spørge hende. Det er åndssvagt, især fordi jeg bliver ved med at undre mig. Da vi har pause, tager jeg mig sammen. Jeg er ikke bange for noget! Eller det passer ikke helt, jeg er bange for vand. Og åbenbart også for at spørge Toma, hvorfor hun kom for sent. Jeg tager en dyb indånding og spørger hende. Nu er det ude. Jeg kigger afventende på hende, og hun smiler. "Jeg kom for sent, fordi bussen var forsinket". Var det bare det? Jeg ved ikke, hvorfor jeg er skuffet, det er helt normalt at bussen er forsinket, jeg havde bare regnet med noget... andet. "Jeg bor cirka en halv time herfra", siger hun. "Tager du altid bussen?", spørger jeg. "For det meste. Nogle gange cykler jeg også. Hvad med dig hvordan kommer du på arbejde?" En rar følelse breder sig i kroppen, og automatisk smiler jeg. Det er spøjst, som jeg pludselig opfører mig. Jeg føler mig som en anden, og den mærkelige følelse fra tidligere er væk. Vi konverserer helt indtil pausen slutter, og da jeg har fri og er på vej hjem, virker alt lige som det skal være. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...