Ridderen på den sorte hest

Kristoffer har et mørke i sig. Det har ikke altid været der, men han er blevet mørk. Kan mørket forsvinde, eller er det en del af ham?
Deltagelse til anti-helt konkurrencen.

2Likes
0Kommentarer
338Visninger
AA

3. 3. Fremtidstanker

Jeg holdt helt op med at gå i skole. Nu går jeg på arbejde. I fritiden bruger jeg meget tid på at gå ture rundt om søen.  Jeg ser på alle menneskerne. De ser så optagede ud, som om de slet ikke lever nu. Det gør jeg nok heller ikke rigtig selv. Man kan ikke lige frem kalde mig en livsnyder. Verden er mørk. Det er jeg også. 

Spejle lyver ikke. Jeg kigger i spejlet og føler mig ligeså dårlig, som jeg ser ud. Mine næsten sorte øjne, der er helt blanke og de mørke rande. Mit uglede, fedtede lyse hår og mit smalle ansigt. Jeg føler mig beskidt. Jeg føler mig død. Jeg ser død ud. Alt er noget møg. Jeg kan ikke forklare hvorfor, sådan er det bare. Mine øjne løber i vand, og jeg er bange for at begynde at græde. I stedet brækker jeg mig. Lige som jeg tror, at jeg er færdig, brækker jeg mig igen. Jeg ville ønske, at jeg ikke er som jeg er. Hvis bare jeg kunne leve uden at blive ved med at forhindre mig selv i at blive glad. Livet er vel blevet givet af en grund. Spørgsmålet er bare, om jeg fortjener at leve det...

Dagene føles grå, også selvom solen skinner. Af en eller anden grund har jeg gåsehud, og mine tænder klaprer. En tanke strejfer mig pludselig. Når jeg bliver ældre, vil jeg bo alene ude i en skov. Bare mig. I et træhus. Jeg vil have enkelte vinduer, og så vil jeg sidde på mit tag, ryge, se på de høje mørke træer og føle mig lille. Jeg vil tage lange bade og vokse et skæg. Jeg vil træne og lære at slås og kunne forsvare mig selv. Der findes større, stærkere og farligere drenge/mænd end Martin. Og hvem ved, måske får jeg brug for at kunne det en dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...