Ridderen på den sorte hest

Kristoffer har et mørke i sig. Det har ikke altid været der, men han er blevet mørk. Kan mørket forsvinde, eller er det en del af ham?
Deltagelse til anti-helt konkurrencen.

2Likes
0Kommentarer
346Visninger
AA

25. 25. En gåtur

For første gang i noget tid glæder jeg mig til at komme på arbejde. Jeg er stået tidligt op, så jeg kan løbe en tur. Energien ved jeg ikke, hvor kommer fra. Det er vel positivt, at den er der. Selvom jeg træner, kan jeg godt mærke, at løbeturen er hård. Min krop er ikke vant til at blive presset på den måde. Jeg gør mit bedste for ikke at løbe for hurtigt. Mit mål er at kunne løbe hele vejen uden at stoppe, og det lykkes. Da jeg kommer hjem for at gå i bad, er jeg forpustet men også stolt af mig selv. Jeg tager et hurtigt bad, tager tøj på, det der ligger øverst i skabet, og skynder mig så at gå. 

En mærkelig følelse breder sig i mig. Ikke at jeg har nogen ide hvorfor, men pludselig har jeg det ikke så godt. Mit hoved dunker, og jeg er vred. Vred over at det ikke for en gang skyld, kan lykkes mig at gøre noget godt for mig selv, uden at der skal være noget galt. Jeg ignorer min dunken og arbejder videre. Udenfor regner det. Det gør, at jeg føler mig lidt bedre tilpas. Toma er her også. Vi taler lidt, men jeg er træt efter løbeturen, derfor har jeg ikke så meget energi til at tale en masse. Hun fornemmer det på mig, sender mig et dejligt smil, og arbejder videre. 

Vi har aftalt, at vi efter arbejde mødes ved søen, går en lille tur, og så tager vi hjem til hende. Mit humør forsvinder igen, og dagen på arbejdet var fin. Derhjemme kommer det mærkelige humør tilbage. Jeg føler mig lidt dårligt, og mit blik bliver en smule sløret. Jeg går ind i  et eller andet, og jeg kan se noget rødt på mit ben, der må være blod. Jeg kører min hånd rundt på mit ben for at mærke. Det er helt sikkert blod. Jeg får lidt på fingeren, tager den op til munden og så slikker jeg blodet af. Jeg studerer blodet på mit ben, da mit blik stabiliserer sig. Det er så flot. Og så tørrer jeg det af med min finger og slikker blodet af. 

Det er blevet tid til, at jeg skal gå. Jeg tager en sort hættetrøje på, fordi det er lidt køligt. Kulden rammer mig, ligeså snart jeg træder udenfor. Jeg knuger mig til hættetrøjen og prøver at få varmen. Vejret er gået fra gråt, til at himlen er mørkeblå. Toma står der allerede. Jeg går hen og krammer hende. Vi går hånd i hånd og kigger på stjernerne, mens vi går rundt om søen. Og der er det, at jeg ser ham. Det er ham. Det er Adam.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...