Ridderen på den sorte hest

Kristoffer har et mørke i sig. Det har ikke altid været der, men han er blevet mørk. Kan mørket forsvinde, eller er det en del af ham?
Deltagelse til anti-helt konkurrencen.

2Likes
0Kommentarer
351Visninger
AA

24. 24. Fuld af glæde

Tomas ord overrasker mig. Jeg har aldrig set mig selv på den måde. Hun vælger at se det positive det gode. Og lige i det øjeblik er jeg ikke i tvivl mere. Jeg elsker hende. Hun elsker mig, og jeg elsker hende. Tænk engang, jeg elsker en, og hun elsker mig tilbage. Det er utroligt. Jeg bliver nødt til at sige det. "Toma hør, jeg skal sige noget til dig." Hun ser spørgende på mig. Jeg tager mig sammen, hvorfor er det så svært? Okay. Jeg kan godt, det skal ud. "Jeg elsker dig". Jeg smiler og har lyst til at juble. Toma ser ud til at være lige ved at græde. Af glæde. Jeg kysser hende, og jeg er lykkelig. "Jeg elsker dig, Toma". Jeg siger det igen og igen. Jeg er fuld af glæde. "Jeg elsker dig, Kristoffer". 

Jeg skal hjem, og da jeg siger farvel til Toma, fortæller jeg hende, at jeg elsker hende, igen. Det føles godt at sige. Og det er ikke løgn, jeg elsker hende. Det er så sandt som at to plus to er fire. 

Mens jeg går glemmer jeg næsten, og kun næsten Adam og dem han hang ud med. Jeg prøver at være ligeglad, selvom jeg ikke er det. Nu træner jeg, og jeg er glad, og hvis de prøver på noget, vil jeg ikke være bange, tværtimod vil jeg gerne få dem ned med nakken. Så ville jeg ikke komme ud med al min vrede på en person. Adam ville være oplagt, men det er selvfølgelig kun, hvis jeg ikke kan undgå det, ellers vil jeg helst være fri for at se den spade. I stedet for at tænke på ham, tænker jeg på Toma. Det gør mig automatisk i bedre humør. Jeg er hendes ridder, jeg er Ridderen på den sorte hest. Hendes ridder på den sorte hest.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...