Ridderen på den sorte hest

Kristoffer har et mørke i sig. Det har ikke altid været der, men han er blevet mørk. Kan mørket forsvinde, eller er det en del af ham?
Deltagelse til anti-helt konkurrencen.

2Likes
0Kommentarer
333Visninger
AA

21. 21. Mareridt

Adam har stadig et godt tag i mine skuldre. Jeg tager en beslutning og bare tanken om den, får mit hjerte til at banke hårdt. Da Adam har ryggen til mig, fordi han kigger på de andre drenge, der alle er iført sorte hættetrøjer, sparker jeg ham så hårdt jeg kan lige i skridtet. Jeg rammer perfekt, og jeg ømmer mig på hans vegne. Han skriger og bukker sig sammen. Jeg tager chancen og løber. Jeg spurter så hurtigt jeg kan væk, væk fra de tosser i retning mod der, hvor jeg bor. Mens jeg får et adrenalinkick, kigger jeg bagud for at se om de er fulgt efter mig. Jeg kan ikke se nogen af dem, alligevel løber jeg resten af vejen. Bare lige for at være på den sikre side.

Jeg tror aldrig, jeg har sat så meget pris på min seng, som jeg gør lige nu. Jeg er stadig forpustet, og faktisk er jeg ikke så udmattet, som jeg havde troet, jeg ville være. Det føles dejligt at ligge her, forpustet, træt, og positiv. For det eneste jeg kan tænke på er, da jeg var hjemme hos Toma. 

Jeg vågner, fordi jeg har svedt så meget. Allerede nu føler jeg mig utilpas. Min dyne klæber sig til mig, og min hovedpude er våd af sved. Jeg havde mareridt. Drengene fra i går havde fået fat på mig, og bankede mig. Jeg var hjælpeløs, ude af stand til at gøre noget som helst. I mareridtet var jeg spændt fast til en stol, mens de stod og bankede løs på mig. Ingen ord kom ud af min mund, og jeg havde løst til at dø.

Mit mareridt er skyld i at jeg har en dårlig dag. En mørk dag. I det mindste skal jeg ikke på arbejde, så jeg vælger at gå en tur rundt om søen. Søen hjælper ikke i dag. Tankerne løber rundt i hovedet på mig. Bor de i nærheden? Vil de kunne kende mig, hvis jeg ser dem igen? Er de efter mig nu, eller har de lagt de bag sig? Og hvad nu hvis de fulgte efter mig, uden at jeg så det, og de så ved, hvor jeg bor? Kommer de så en dag ud af det blå og banker mig? Jeg kan ikke forholde mig i ro. Vejrtrækningsøvelserne jeg har lært fra nettet hjælper i hvert fald ikke lige nu. Jeg prøver at tænke på noget andet, men det mislykkes. Jeg opdager at jeg ryster, og så tager jeg hjem igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...