Ridderen på den sorte hest

Kristoffer har et mørke i sig. Det har ikke altid været der, men han er blevet mørk. Kan mørket forsvinde, eller er det en del af ham?
Deltagelse til anti-helt konkurrencen.

2Likes
0Kommentarer
349Visninger
AA

2. 2. Martin

Da jeg gik i folkeskole, havde nogle af drengene rottet sig sammen. Jeg ved ikke, hvad deres problem var, eller hvorfor de ikke kunne lide mig. Jeg havde for pokker aldrig gjort dem noget. Dagene gik, mens jeg pjækkede fra skole. Jeg kunne ikke holde ud at være der. Mine forældre var lidt ligeglade med mig, og lod mig gøre, hvad jeg ville. På et tidspunkt mødte jeg en af dem fra klassen. Martin. Han var lidt lederen i gruppen, og det overraskede mig ikke, at han pjækkede. Han gjorde, det han havde lyst til. Selvfølgelig skulle han lige hen, og skubbe lidt til mig. Jeg var vokset, og var faktisk blevet rimelig muskuløs. Han var ingen trussel. Derfor skubbede jeg tilbage. Vi endte med at komme op at slås. Han havde blod i hele hovedet, og jeg kunne ikke lade være med at slå ham. Noget inden i mig sagde at jeg skulle stoppe, at han havde fået som fortjent, og at jeg ikke behøvede banke ham mere, men jeg blev ved. Mine muskler var ømme,  og det næste der skete var at der kom en stor mand hen og prøvede at skubbe mig væk fra Martin, men jeg gjorde modstand. Det endte med at manden slog mig ud. 

Da jeg kom hjem, kommenterede ingen mine blodige sår i ansigtet. Karsten, min far og Lana, min mor, sad bare på sofaen og så fjernsyn. Jeg gik direkte ind på mit værelse, smækkede døren og tændte en cigaret. Vinduet var lukket, så jeg skyndte mig at åbne det, så røgen ikke skulle sprede sig rundt i hele værelset. Jeg kan ikke fordrage lugten af røg. Det er ikke særlig tit, at jeg ryger. Det hjælper mig bare med at falde til ro.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...