Ridderen på den sorte hest

Kristoffer har et mørke i sig. Det har ikke altid været der, men han er blevet mørk. Kan mørket forsvinde, eller er det en del af ham?
Deltagelse til anti-helt konkurrencen.

2Likes
0Kommentarer
329Visninger
AA

14. 14. Søvn

På mine sorte dage er Toma der. Vi er ofte sammen, og jeg tror, at jeg er vild med hende. Ikke overdrevet men jeg kan godt lide hende. Alt burde være godt, alligevel føles noget forkert. Noget er ikke som det skal være, jeg ved ikke, hvad det er, der er bare et eller andet. Måske er det en følelse, måske er det, det her med at kunne lide Toma, der er forkert. Som sagt har jeg aldrig haft følelser for nogen før. Det er måske ikke meningen, at jeg skal have følelser for nogen? 

Mens jeg er ude at handle, kommer en mand hen til mig. Han ser bekendt ud. Hans grå øjne kigger direkte ind i mine. "Du ser glad ud", jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det. Derfor siger jeg ikke noget. "Jeg har lagt mærke til, at du ikke virker særlig glad. Nogensinde. Når jeg ser dig, mens du er ude at handle, smiler du aldrig, og du virker ikke glad. I dag smiler du, hvilket er noget nyt. Jeg er bare en mand, der observerer, og jeg har set dig, vi handler tit samtidigt, og i dag smiler du, og det er noget nyt". Jeg er tom for ord. En eller anden mand har lagt mærke til min ulykke. Det gør mig trist og irriteret. Jeg har lyst til at skubbe ham. Lyst til at slå ham og råbe ad ham. Kan han ikke være ligeglad? Han kender mig ikke, og jeg kender ikke ham. Vi har set hinanden et par gange, og hvad så? Jeg vender ryggen til ham og går væk fra ham. Jeg skynder mig at betale, og så skynder jeg mig at gå ud fra butikken og hjem. Mine indkøbsposer er tunge, og jeg har lyst til at slippe dem. Det kan ikke passe, at jeg er så svag. Med hurtige skridt kommer jeg frem, og så snart jeg er hjemme, lægger jeg poserne på køkkenbordet og slapper af i armene. Her lugter dårligt. Indelukket. Jeg går hen og lukker vinduerne op. Jeg bliver stående ved vinduerne for at få lidt luft. Det er rart. Min krop er helt afslappet, og jeg sætter mig ned på gulvet. En træthed skyller ind over mig, og jeg lægger mig ned og falder straks i søvn. Jeg har mareridt. Mine fødder skvatter ud over kanten på en klippe, og jeg falder og falder. Jo længere jeg ryger, jo mørkere bliver det. Det føles som at ryge ned i et uendeligt mørke.

Gispende vågner jeg med ondt i ryggen, fordi jeg har ligget på gulvet. Jeg sætter mig brat op og rejser mig. Varerne skynder jeg mig at lægge på plads, og skynder mig i seng og falder i en dyb søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...