Black Dagger Brotherhood~ Nalla's eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2018
  • Opdateret: 5 jul. 2018
  • Status: Igang
*Har kun læst de første 15 bøger i serien*
*spoilers kan forekomme*

Nalla føler sig fanget i broderskabets borg. Hun skændes med hendes far og flygter derfor ud i den spænderne verden udenfor borgens grund. Hun finder frem til teatret-verden, hvor hun møder den charmerene vampyr Zane, som viser hende det eventyrlige liv som Nalla længtes efter.

2Likes
4Kommentarer
367Visninger
AA

9. 9

Det er du også, tro mig.

Nalla lå spændt og ventede på svar efter at have samlet alt mod til at skrive til Zane. Hun vidste ikke hvor hun skulle begynde men svaret hun havde fået tilbage forsikrede hende om at hun havde valgt det rigtige at skrive om.

Hun skulle lige til at skrive noget andet for at holde samtalen kørerne da endnu en SMS dukkede op.

Dog er din improvisations evne ikke så hurtig, som den burde. Der er impro kursus i morgen kl 4. Hvad siger du?

Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle reagere. En del var på nippet til at smide rundt med alt og hoppe op og ned på sengen imens hun råbte. Den anden del var for chokerede til at kunne gøre noget og så den sidste del der var ked af det fordi hun vidste at det aldrig ville kunne lade sig gøre.

Hun ville aldrig kunne få overtalt Wraht til at få et udgangspas igen og John og Xhex skulle ud og kæmpe i morgen. Hendes mor ville måske give hende lov, hvis der var en anden med, men hun ønskede ikke at tage vagter med. Plus hendes far var hjemme og ville brande en sikring hvis han vidste at hun havde været ude uden ham og nu tænkte på at tage ud igen.

Så ruskede hun sig selv op. Hun var ikke et lille barn mere hun kunne komme og gå som hun ville.

Hurtigt skrev hun til Zane imens modet stadig var der.

Har ikke brug for et kursus, men kan være jeg kigger forbi.

Hun smilte over svaret. Hun havde ikke lovet noget så hvis hendes plan ikke lykkes havde hun ikke lovet noget.

Fik jeg sagt at det var en privat time?

Lod svaret fra Zane med en besked lige i hælene.

Sådan nogle smider man ikke væk, de er mange penge værd. Især når jeg er læren

Hele Nallas krop brændte da hun læste det sidste. Hendes kinder var røde og hendes vejrtrækning uregelmæssige.

En banken på døren fik Nalla til at slukke og smide hendes mobil på få sekunder som stod den i brand.

”Hvad?” Spurgte hun, og vidste udmærket at hendes stemme lød underlig.

”Må jeg komme ind?” Hendes fars stemme lød blid udenfor døren og hun kunne fornemme at han var afslappet.

”Ja.” Sagde Nalla og ønskede at hun var forvandlet så hun kunne åbne døren uden at rejse sig. Desværre var der stadig omkring fem år til da vampyrer først forvandles ved deres 25 år.

Hendes far åbnede døren og gik afslappet igennem værelset. Nallas fornemmelser var rigtige. Zsadist var afslappet og i godt humør, hvilket han ikke var tit.

 Han satte sig i sengen overfor hende.

”Undskyld.” Sagde han. Hun nikkede. Sådan var deres forhold. Hvis de begge havde kvajede sig, sagde den ene undskyld og den anden anerkendte det uden at rode mere op i det og så var den sag lukket.

”Jeg tænkte på at vi kunne tilbringe lidt tid sammen?” Zsadist luftede spørgende det ene øjenbryn.

”På hvad?” Nalla magtede virkelig ikke endnu et filmmaraton med sin fader. Det kunne gå 2 veje. Hendes fars, hvor de så nogle vældige film som ville kede hende, eller hendes vej med tøsefilm hvor hendes far ville sove. Sikke en hygge.

”Jeg tænkte vi kunne tage ned på skydebanen?”

Nalla kastede sig over sin far i et kæmpe knus og Zsadist først stivede, men grinede derefter et af hans sjælne grin og krammede hende tilbage.

Nalla var ligeglad med måden hendes far reagerede på hendes kram. Hun havde hørt historier om hans fortid, selvom han ikke ville have hun kendte til den. Det er dog svært at skjule så stor en del af ens liv.

Zsadist liv som blodslave havde hjemsøgt ham lang tid efter den var slut. Efter Phury havde redet sin bror, havde alle troet at det kun var hans krop de havde fået tilbage og ikke hans sjæl. Men efter Bella, hendes mor, kom ind i hans liv ændrede alt hans had og frygt sig til kærlighed. Eller kærlighed til hendes mor og senere hen hende, og så mere normal opførelse overfor andre.

Før havde alle været bange for Zsadist og af god grund. Det var de fleste stadig for vreden var ikke langt væk, og når først hans øjn farve bliver sort som den havde været før i tiden skulle man være forbedret på krig.

Nalla følte sig ikke frastødt af sin fars fortid. Hun følte ikke væmmelse ved ham over det. Hun elskede ham, måske endda højre.  Den mod og udholdenhed var beundrings værdig og kun få ville have overlevet for ikke at snakke om at ”komme tilbage fra de døde”.

 

 

Nede på skydebanen ramte Nalla for 5 gang skivens gule mitte.

”Kan vi ikke gå over til eliminator skiverne i stedet? Dette her er kedeligt så nemt som det er.” Gabte hun.

”Jeg kan ikke lide du er så god.” Svarede hendes far med en dyb panderynke i det utilfredse ansigt.

”God betyder at du har gjort det her mere end hvad jeg troede.” Dog fandt han de andre skriver frem.

Det var disse Nalla elskede. Hendes bedste våben var klart en pistol og disse formede skiver var en udfordring for hende.  

De første var kun få menter fra hende og hun sendte et skud igennem først hovedet, derefter brystet og så et i skridtet på figuren. De 2 vigtige steder, hovedet og hjertet var ramt præcist, men det i skridtet var lidt mere til højre. Det ville stadig skade, men det ville ikke få pikken til at flyve af fyren, som hun ellers gik efter.

En lav fløjten lød fra hendes far og hun var bange for at et nyt vredes udbrud ville komme, men det gjorde det ikke.

I stedet lagde Zsadist en stolt lap på hendes ryk.

”Det er sgu min pige. Iskold uden dårlig samvittighed over at pløkke bollerne af en fyr.”

Hun smilede over hendes fars ros og gjorde sig klar til at sigtede efter den der var godt 20 meter længere væk, imens alt gik godt.

Hun lagde klar til et skud da hendes mobil bibbede, hvorefter hun nærmest kastede sig over den.

Det var ikke så godt gjort. Hendes far kiggede undrende over hendes skuldre og fik set navnet Zane.

En kold vind susede igennem rummet og Nalla vidste hun var på spanden. Hendes fars humør var væk som dug for solen. Hans øjne var sorte og hun ønskede sig langt væk fra pistolerne. Hvorfor var de også alene under jorden? Ingen kom og forstyrrede dem, eller redede hende.

”Hvem er han?” Knurrede hendes far.

Nalla kunne ikke få et ord ud. Måske skulle hun tage til det impro kursus.

”Svar mig Nalla.” Hendes fars stemme var hård og hun fremsagde en løgn som var det ingenting, dog ar skylden meget mere end ingenting.

”En ven, jeg har mødt over nettet.” Hendes far så ikke gladere ud.

”Owen kender ham. Han kommer til møderne.” Hun kastede Owen bomben uden at vide hvordan hendes far ville tage det. han kunne ikke lide Owen, ja fordi han var en han og hun en hun.

”Har du mødt ham?”

”Nej.” Løj hun. ”Jeg har ikke været med til møderne siden jeg afsluttede skolen”

”Godt.” Brummede hendes far.

”Hvorfor er det godt? Er det godt at jeg intet liv har og kun har 1 ven og aldrig kommer ud.” Hun var rasende. Hun troede endelig de havde lagt den diskussion fra sig, men åbenbart ikke.

”Nalla.” hendes fars tone var advarende og hun tvang sig selv til at ændre tonen. Hun ville trods alt godt ud.

”Men hvorfor?” Spurgte hun lavt.

”Det er ikke sikkert for dig. Du er alene og uudviklet.”

”Så jeg må gå ud alene når jeg er udviklet?” Der var håb i hendes stemme selvom hun prøvede at skjule det. hun skulle ikke have for mange forventninger, selv hvis han sagde ja ville han havde glemt det til den tid.

”Kan vi tage den på det tidspunkt?” Spurgte hendes far træt og hun kunne mærke træthedens kappe svøbe over hende.

Hun nikkede.

”Men jeg skriver stadig med Zane.” Konstaterede hun stædigt.

Hendes far bed tænderne hårdt fast, men nikkede.

”Jeg går op og ser til din Mamen.”

Hun nikkede og forstod at deres hyggelige stund var ødelagt hun lagde våbnene fra sig og først da de var låst inde, forlod hendes far rummet.

Hun gik også selv. Der var ingen grund til at gøre ham mere sur. Hun havde heller ikke humøret til det mere. Hun fandt ud ad den hemmelige dør inde på doktor Janes kontor og gik op ad de lange trapper og fulgte gangene til hun stod udenfor hendes egen dør.

Hun åbnede den og smed sig på sengen og tænkte kun et ord inden hun gik helt ud.

Zane.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...