Black Dagger Brotherhood~ Nalla's eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2018
  • Opdateret: 5 jul. 2018
  • Status: Igang
*Har kun læst de første 15 bøger i serien*
*spoilers kan forekomme*

Nalla føler sig fanget i broderskabets borg. Hun skændes med hendes far og flygter derfor ud i den spænderne verden udenfor borgens grund. Hun finder frem til teatret-verden, hvor hun møder den charmerene vampyr Zane, som viser hende det eventyrlige liv som Nalla længtes efter.

2Likes
4Kommentarer
376Visninger
AA

7. 7

Nalla’s telefon gav sig til at spille og den punk-rock sang fortalte hende at der var en der ringede til hende. Med et hvin satte hun af fra badeværelset og kastede sig over hendes mobil der lå på den bløde dobbeltseng.

Sengen gyngede imens hun trillede om på ryggen og scroller igennem beskederne indtil hun fadt det nummer der ringede.

 Hun sukkede frustreret da hun så Owens navn.

Hvor var hun dum, for at tro at det var Zane der ringede. Han havde ikke hendes nummer, men det havde hun. Hun burde ringe til ham, men hun vidste ikke hvad hun skulle sige til ham. måske en sms var nok?

”Hvorfor så sur?” Owens ansigt lyste op over mobilen i det lille hologram.

”Jeg troede det var en anden.” Mumlede hun, men fortrød i samme øjeblik. Owen vidste godt at hendes sociale liv kun strakte sig til hendes familie, og hun var hjemme hvor alle var, så et opkald fra dem var ikke oplagt. Nej de ville komme brasede, hvis de ville hende noget.

Hun rystede på hovedet og fakede det bedste falske smil hun kunne og skiftede emne.

”Hva´så?”

Owen var stille kort med rettede så på hans briller inden han begyndte at snakke.

”Der var møde tidligere. Du var ikke med.”

Nej det var hun ikke. Det møde han snakkede om var et møde, hvor de højtstillede unge vampyrer mødes. Det var lidt som en mere moderne glymera. Dette var ikke bal eller andre fornemme sammenkomster, blot et stævnemøde mellem de unge der havde fin afstamning.

Hendes far, og alle andre brødre bryder sig ikke om glymeraen. Selv hendes mor som havde været en del af den, havde et spændt forhold til gruppen. Selvom de unges sammenkomst var langt fra den rigtige glymera, så var hendes chancer for at komme med helt i bunden.

”Du kender til mit job. Fuldtids slave og fange har ikke fri til sammenkomster.” Jokkede hun, men det passede endeligt rimelig godt.

”Jeg savner dig bare, N.” Owen trak vejret ind med en dyb indånding og tog sig så til hagen og forsatte op mod sine kindben, igennem håret, hvorefter hånden endte hvilene på nakken. Det gjorde han altid når hans følelser kæmpede om at komme ud.

”Du efterlod mig bare med alle snepperne, som drak hvidvin og snakkede om fornemme mærker på hvad ved jeg, skosorter?”

Nalla grinte højt, hun savnede også Owen. Han var hendes bedsteven, men det var ikke lige fordi de havde gode muligheder for at se hinanden. Ikke når hun boede i broderskabets borg.

”Jeg savner også dig frygteligt meget Ow.” Hun måtte blikke et par gange for ikke at begynde at vande bede.

”I morgen kl 5?” Spurgte han og hun nikkede og viste ham to fingre.

”Altid.”

De sluttede opkaldet og Nalla kastede sig tilbage i sengen med en sørgmodig følelse i maven.

Hun elskede sin familie. Hun elskede borgen og alle dens beboere, men hun følte sig ikke hjemme her. hendes hjerte begærede så meget mere.

Hun vidste at der måtte være en anden skæbne end at blomstre væk i hendes forældres hus.

Hun ønskede så brændende at rejse. Se alle de steder hun så i fjernsynet og læste om i bøgerne. Bøgerne og filmene var ikke nok for hende, men du vise jomfru om hun ikke ønskede at det havde været nok for hende.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...