Black Dagger Brotherhood~ Nalla's eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2018
  • Opdateret: 5 jul. 2018
  • Status: Igang
*Har kun læst de første 15 bøger i serien*
*spoilers kan forekomme*

Nalla føler sig fanget i broderskabets borg. Hun skændes med hendes far og flygter derfor ud i den spænderne verden udenfor borgens grund. Hun finder frem til teatret-verden, hvor hun møder den charmerene vampyr Zane, som viser hende det eventyrlige liv som Nalla længtes efter.

2Likes
4Kommentarer
352Visninger
AA

14. 14

Hvis hendes far var I nærheden, havde hun bare at komme væk inden han opfattede hendes tilstedeværelse, for ellers var både hende, Zane og den eliminator der var i området, i seriøse problemer.

”Væk.” Mere sagde hun ikke før hun satte i løb, væk fra hendes fars duft.

”Hvad?” Zane så forvirret efter hende, men hun stoppede ikke. Hun forsatte omkring det næste hjørne og vidste at hun var på skideren.

Hun kendte ikke omgivelserne og var kommet ind i en blindgyde.

Lyden af fodtrin fik hende til at snurre rundt, gribe sin pistol i farten, sigte imod vedkommens bryst.

”Rolig Nalla.” Zane kom forpustet med hænderne holdt frem.

Hun sukkede, men en brise bragte den kendte eliminator stank med sig.

”Vi skal væk herfra, Zane. Her er ikke sikkert.” I det ordnerne forlod hendes mund bankede den levende døde på døren.

Han gik til angreb mod Liam.

Eliminatoren kastede sig over ham, men Nalla skubbede sig selv ind imellem dem og fik med et godt albueskub, skubbet eliminatoren væk for en kort tid.

Hun mærkede nogle varme arme omkring sig, og hun var helt sikker på at dette ikke kærlige greb var fra en af fjenderne.

Hun begyndte at vride sig som en orm. Prøvede at hoppe op og ned, imens hun lod eliminatoren få alt hendes vægt sammentidelig.

Eliminatoren måtte være en nyudviklede rekrut. Hun fik sig vrikkede fri og vendte sig om og gav først fjenden en knytnæve i ansigtet med alle kræfter og bagefter et knæ i skridtet.

Hun havde tab sin pistol men fandt sin reservedolk hun havde i et hylster ved hendes skinneben ned i støvlen.

Selvom dolke ikke var hendes spidskompetence, dolkede hun eiminatoren i brystet, hvorefter fjenden udgav et lys sky.

Hun vendte opmærksomhed om mod Zane der rullede rundt på jorden med den anden fjende. Han var tydeligvis ikke van til kamp men han klarede sig fint.

Hun greb ud efter hendes pistol der lå lidt væk. Måske havde Zane styr på det, men han var uerfaren og kampen kunne vende hurtigt. Hun havde ikke tid til det.

Hun var ferm med en pistol og fik ramt perfekt selvom de to hanner kastede sig rundt. Eliminatoren lyste op og forsvandt, imens Zane prustede på jorden med noget blod dryppene fra mundvigen.

”Okay?”

Han nikkede og rejste sig.

”Kom vi må videre.” Hun begyndte at gå ud af gyden med hurtige skridt imens hun prøvede at orienterer sig.

”Kom den her vej. Måske er jeg ikke hjemme i kamp, men jeg kender denne her baggård, som var det min bukselomme.” Zane tog fat i hendes håndled og de løb videre igennem de mange små gyder.

”Vent!” Råbte Nalla og stoppede.

”Hvad? Fjende?” Zane kiggede sig omkring.

”Det kan man godt kalde det.” Hun grinede stift.

”Kan vi komme væk en anden vej end nord-øst?”

Zane rynkede brynene men nikkede.

”Denne vej så.”

Først da hun var ved teateret åndede hun lidt op. Hun sms’ede Qhuinn og som kaldet kørte bilen op på kantstenen, samme sted som hun var blevet sat af.

 ”Jeg må gå. Undskyld.” Hun gav ham et hurtigt kram, som gjorde ham helt paf. Hun blev også selv lidt overraskede, men skjulte det og løb over mod bilen.

”Jeg skulle lige til at ringe efter dig.” Da hun så hannens udtryk, veg hun tilbage. Han lignede en der var klar til at dræbe, hvilket ikke var noget nydt i den branche de arbejde i.

”Undskyld. Bare en træls aften.”

Hun granskede hannens ansigt, men lod det ligge.

”Allerede klar til at køre? Jeg kom lidt uanmeldt.” Han smilte, men det så ikke helt ægte ud.

”Ja, som sagt skulle jeg til at ringe. Forestillingen var færdig tidligere.”

Qhuinn måtte vide hun løj, da gaderne næsten var tomme. Ingen store flokke kom ud efter et stykke, men han lod det ligge.

Sikke en aften.

Vidunderlig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...