Vi var eufori

Jakobe sover ikke om natten. Hun har ikke set sin far i syv år. Emil har ikke glemt hende. Det burde han måske. Det er den tid hvor valg må træffes, selv hvis der ikke findes noget at gøre, der vil føles rigtigt.

7Likes
3Kommentarer
379Visninger
AA

4. EMIL, CAFEEN

 

Han ankommer til cafeen ti minutter for sent, men er alligevel den første. Han finder et bord i det bagerste hjørne, selvom han er den eneste kunde og venter. Han kan lige netop spotte servitricen fra sin plads. Hun er ved at tørre bardisken af, så hendes lyse hår skygger for hendes ansigt, men han ved, at hun har brune øjne. Det lagde han mærke til, da han gik ind.

Mark ankommer et kvarter senere. Han ligger sin jakke på bordet og trækker stolen ud, før han drejer den, så han kan sidde med ryglænet mod brystkassen. Han griner kækt, mens han snakker om hvor forsinket bussen var, hvilket ligeså let kunne være en løgn som det kunne være sandt.

”Du kommer til at elske mig – lejligheden over mig kommer til at være ledig om tre måneder,” siger Mark med en barnlig umiddelbar glæde i øjnene. ”Den er ligeså fed som min, bare bedre, bedre udsigt, den er perfekt til dig. Du må hellere begynde at fedte, hvis du vil have jeg skal ligge et godt ord ind for dig.”

”Det ville sikkert være perfekt, hvis …”

”Det er perfekt, det …”

”… hvis jeg havde tænkt mig at blive boende i Odense.”

”Hold nu kæft. Hvornår er det sket? Vi snakkede da om det i sidste uge, at du ville flytte.”

”Jeg ved det ikke. Det er jo ikke fordi, der er noget der binder mig her.”

Jesus. Hvorfor er det, jeg altid ender med at føle mig ti år ældre, hver gang jeg ser dig? Hvad er der sket?”

”Jeg ved det ikke. Det er bare … ja, jeg ved det ikke.”

”Nu henter jeg to kopper kaffe og når jeg kommer tilbage, så skal vi snakke om hvor fedt det bliver, når du flytter ind over mig. Nu må du altså lige møde mig i virkeligheden, i stedet for det der drømmer, jeg stikker af fra alting pis.”

Emil ser efter ham, ser ham gå op til disken, ser ham blinke flirtende til servitricen. Han ser ned på sine hænder. I går mens han ledte efter sit pas, fandt han den bunke vinylplader, Jakobe for et halvt år siden, da de gik fra hinanden, blev ved med at insistere på han havde. Øverst lå Champagne Super Nova, slidt og dækket i klistermærker med navnet Niels skrevet i toppen. Da han så dem, blev han næsten lettet over, at have taget fejl. Han var nødt til at skrive til hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...