Hermione Granger & Draco Malfoy

Denne novelle vil omhandle Hermione Granger, og Draco Malfoy. Læs mere, hvis du vil vide mere.

1Likes
1Kommentarer
49Visninger
AA

2. Aftensmaden

Da de havde siddet i nogle timer i toget, klædte Hermione sig om til Gryffindor-farverne. Hun smilede til drengene, da hun efterfølgende kom ind i deres kupé, dog så hun forvirret op, da Harry skulle noget, og Ron skulle åbenbart også med ham. Hun himlede over dem, og satte sig atter ned igen, og betragtede naturen glide forbi udenfor. Da hun havde siddet i noget tid undrede hun sig godt nok over, hvorfor de ikke kom tilbage. Hendes skuldre gav sig et ryk, da kupédøren åbnede sig, og hun så, hvem der trådte ind. Draco Malfoy? Ham havde hun godt nok ikke lige forventet, at skulle støde på inden skolen, og så endda i toget. Hvad mon han ville hende? 

"Nogle bestemte du er ude efter? For så er de i gang med at klæde om", lød det en smule ligegyldigt fra hende, men hendes hjerte begyndte at hamre, da han så mod hende, og hun kunne fornemme på hans borende blik, at det ikke var dem, som han var ude efter, men Hermione selv. 

"De er for mig ligemeget. Potter og Weasley kan fjoldre så meget rundt de vil, men det er dig, som jeg gerne vil veksle et par ord med, inden de vender tilbage, da jeg har en besked at skulle vidergive dig", lød det opgivende fra ham, og da han trådte endnu tættere på hende, hamrede hendes hjerte af sted som aldrig før. "Ja? Hvem er den fra?" Godt nok var hun nysgerrig, så han måtte hellere komme ud med det nu end senere. 

"Jeg skulle sige fra jeres kollegie overhoved, at du er blevet overflyttet til Slytherin, så du behøver ikke din kappe fra Gryffindor. En skam, at du allerede er klædt om til den", sagde han hånende, men ikke som han tidligere har sagt det. "Hm", lød det overraskende fra Hermione. Hun var på en eller anden mærkværdig måde ikke sur, eller ked af det. Hun var... Hun glædede sig? Hun var blevet så træt af Gryffindor og de uendelige samtaler om Slytherin, at hun faktisk ville have det fint med, at blive overflyttet. Men hvordan skulle hun dog også sige det til de andre? Eller burde hun overhovedet sige noget? Hun måtte tænke over det senere. "Kommer du med mig, eller vil du hellere følge med de andre?", lød det modvilligt fra ham, dog skulle hun have noget tænketid, til at bearbejde det hele i, men det var der ikke rigtig tid til, og hun var nødt til at sige ja, grundet at hun ikke ville have de andre to skulle finde ud af det nu. "Vent på mig udenfor, så er jeg der om 2 min", sagde hun og pakkede sine ting, tog sin taske med sig og var ude af kupéen nogle minutter efterfølgende.


"Jeg ville ikke have overrakt dig nyheden, hvis ikke det var fordi Dumbledore havde givet mig beskeden... Han ligefrem insisterede på, at jeg skulle sige det til dig inden aftensmaden", sagde Draco mens de fulgtes op mod slottet med de andre bag sig. "Det er okay. Hellere finde ud af det gennem dig, end en masse andre som går og snakker om det. Jeg er taknemmelig for, at du påtog dig opgaven, og mandede dig op", hun vidste godt at Draco havde det svært med, at snakke med hende, så det var derfor at hun roste ham, og hun kunne se, at han lyste en smule op af det. Da de kom ind i indgangshallen så hun en smule forvirret rundt, men så på ham, da hun ikke vidste, hvilket langbord hun skulle placere sig ved. Draco lænede sig forsigtigt ind mod hende, idet ingen holdt øje med dem. "Bare sæt dig ved Gryffindor-bordet, som du plejer. Fra i morgen sidder du sammen med os", hvislede han og var borte få sekunder efter. Hun sank en klump i halsen og sukkede, da det heller ikke lige var dét, som hun havde forventet på sit femte år. Der skete altid et eller andet, men lige dette kom meget bag på hende.
Da hun sad ved Gryffindor-bordet med de andre, sagde hun nærmest ikke noget, da hun ikke ville have skabt nye kontakter, eller bekendtskaber, og hun kunne tydeligt fornemme, at det irriterede både Harry, Ron og Ginny, som prøvede ihærdigt på, at få hende til at snakke, men uden held. Hun sad blot og stak til sit hjemmelavede pasta med kødsovs, som hun ikke havde spist noget af. Nu kunne hun for alvor mærke nervøsiteten og spændingen ved, at skulle flytte kollegie, og så pludseligt. Hun fik det helt dårligt i maven, og så hen mod Slytherin-bordet. Draco sad som sædvanligt sammen med Grabbe og Goyle, og Zabini, og hun kunne se, hvordan de sad og hviskede. Sikkert om den 'nyhed', som Draco selv personligt havde overrakt hende. 
 

Dog kunne hun pludselig fornemme, at én så på hende. Hun så forsigtigt op, og bed sig en smule nervøst i underlæben. Draco så på hende, og hun kunne igen mærke, som tidligere, at hendes hjerte hamrede af sted, som det aldrig før havde gjort, ikke engang med Ron, som jo var så død hamrende forelsket i hende. Det var synd for ham, for hun kunne aldrig gengælde hans følelser, og hun vidste, hvor glad han ville blive af det, hvilket gjorde helt ondt på hende, da hun var det onde led i cirklen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...