Make Your Heart Scream - One Direction

Dette er 2'eren af 'Make My Heart Scream', og jeg anbefaler at i læser 1'eren først.

Næsten 9 måneder er gået siden Sophie forlod London og Harry. Sophie er højgravid, og Harry har ingen anelse om, at han skal være far.
Harry er desperat for at føle kærlighed efter hans og Sophies brud, og denne følelse bliver tilfredsstillet, når han er sammen med en masse tilfældige piger.
Hvad sker der når Sophie endnu engang drager til England? Finder Harry ud af, at han skal være far, og hvordan reagere han? Kommer Harry og Sophie nogensinde til at kunne snakke sammen igen?

Følg med i denne efterfølger, og se hvordan det hele kommer til at udvikle sig.

15Likes
27Kommentarer
2488Visninger
AA

7. Chapter 6


*Sophies synsvinkel*

Tirsdag den 20. marts 2015

Jeg vågnede ved lyden af en blid banken på min dør, og kiggede kort derover. Jeg så Jas stå med Darcy i armene, og jeg kunne ikke lade være med at smile over synet.

”Liam og Niall er lige kørt ned, for at hente pizzaerne, så der er snart mad,” smilede hun, hvilket fik mig til at nikke lidt, inden jeg rejste mig fra sengen.

”Har du ellers sovet godt?” spurgte hun lidt efter, mens hun satte sig på sengen.

”Ja, det var skønt,” mumlede jeg, mens jeg trak min trøje over hovedet. Jeg rettede lidt på den, inden jeg greb fat i mine bukser og trak dem op over min numse. ”Vil du med ned?” spurgte jeg kort, og begyndte at gå hen mod døren, og kunne høre at hun rejste sig fra sengen.

På vej ned af trappen kunne jeg høre dørklokken ringe, og Benjamin der begyndte at græde lidt.

”Jeg skal nok tage Benjamin, og åbne døren,” sagde jeg, og jeg luntede ned af trapperne. ”Ved du hvem det er, der kommer?” spurgte jeg, da jeg nåede helt ned i stuen, og var på vej over til Benjamins lift, som han lå i.

”Nej, jeg aner det ikke. Jeg begynder at dække bord, mens du tager imod vores gæster,” smilede hun, og gik ud i køkkenet, for at finde nogle tallerkener. Jeg fulgte efter hende med Benjamin på armen, men fortsatte dog ud i entreen.

Jeg kiggede ud ad vinduet ved siden af døren, men kunne ikke umiddelbart se nogle. Jeg åbnede derfor døren, og fik kort efter øje på tre drenge, jeg ikke havde set i meget langt tid. Mit smil falmede en del, og jeg forsøgte at lukke døren igen, men Louis’ fod kom mig i forkøbet. Jeg sukkede lidt og lod døren stå åben, inden jeg vendte rundt på hælen, og gik ind i køkkenet.

”Hvem var det?” spurgte Jasmine, da hun så mit irriterede ansigtsudtryk. Jeg rystede lidt på hovedet.

”Du får ét gæt,” mumlede jeg, inden jeg gik over til hende, så jeg kunne have Darcy på min anden arm, så det var nemmere for hende at dække bord.

Hun kiggede trist og lidt sørgmodigt på mig, men jeg rystede blot på hovedet, inden jeg gik ind i stuen, og lagde Benjamin ned i sin lift, og løftede den med hen til sofagruppen.

Jeg sad med Darcy i mine arme og Benjamin ved siden af mig, så jeg kunne holde øje med dem begge. Jeg smilede ned til Darcy, da hun åbnede og lukkede munden et par gange.

Jeg kunne høre stemmer fra køkkenet, og Harrys skar tydeligt igennem, hvilket fik mig til at sukke. Jeg kunne høre Zayn spørge, hvor jeg var henne. Jeg håbede inderligt, at Jasmine ville lade være med at svare, men det ville alligevel ikke nytte noget, da han alligevel ville få øje på mig, så snart han trådte ind i stuen.

Darcy begyndte at græde, mens hun lå i mine arme, så jeg løftede hende derfor en smule op, og kunne tydeligt lugte, at det var tid til en ny ble.

”Jasmine - kom lige,” råbte jeg, inden jeg rejste mig med Darcy i armene. Jasmine kom kort efter ind med et undrende ansigtsudtryk.

”Puslebord og bleer, hvor har I det henne?” spurgte jeg, og kiggede bedende på hende. Hun grinede kort af mig, inden hun rystede lidt på hovedet i sjov.

”Ude på det lille badeværelse ved entreen,” smilede hun, og pegede ud mod køkkenet. Jeg nikkede til hende, inden jeg løftede Darcy helt op, så jeg havde ordentlig fat i hende.

Jeg kig ud i køkkenet, og forsøgte at ignorere drengenes blikke. Dog kunne jeg ikke lade være med at kigge på Harry, som jeg kort efter fik øjenkontakt med.

”Det der er da ikke Benjamin,” lød det fra Harry, som kiggede undrende på Louis og Zayn. Jeg rystede på hovedet ad dem, da forskellen var tydelig.

”Godt set, Harry,” mumlede jeg irriteret, inden jeg gik forbi ham. Jeg fortsatte ud i entreen, og videre ud på det lille badeværelse, hvor puslebordet stod. Jeg lagde Darcy ned på bordet, og fandt en ble og nogle vådservietter i skabet.

Jeg gik i gang med at skifte hendes ble, da jeg hørte nogle fodtrin som stoppede ved den åbne badeværelsesdør. Jeg kiggede kort derover, og sukkede lidt ved synet af Louis.

”Ved han det?” spurgte han kort efter, og selvom jeg udmærket godt vidste hvad han hentydede til, valgte jeg alligevel at spille dum.

”Hvem ved hvad?” svarede jeg tilbage, og gav Darcy min fulde opmærksomhed.

”Lad nu være, Soph. Det er tydeligt at se, at Harry er far til den pige. Ved han det?” spurgte han igen med en lidt hårdere tone, som fik mig til at stoppe det jeg var i gang med. Jeg kiggede op på ham.

”Nej, Louis. Han ved det ikke. Og han har i og for sig heller ikke ret til at vide det, efter alt det han har gjort. Og du skal slet ikke komme og belære mig om rigtig og forkert, i og med at du var lige så meget skyld i det hele den gang, som Harry selv var. Så bare drop det, Louis,” svarede jeg, og sendte ham et par irriterede øjne.

Jeg lukkede bleen om Darcy’s numse, inden jeg løftede hende op. ”Så er du ren igen, Darcy,” smilede jeg til hende, inden jeg kiggede op på Louis, som så undrende på mig.

”Hvad er der?” spurgte jeg med et suk, da jeg ærligtalt ikke magtede mere af hans pis.

”Navnet. Hvor har du det fra?” spurgte han, hvilket fik mig til at rynke brynene. Hvorfor var han dog interesseret i det.

”Niall og Liam foreslog det. Hvorfor?” svarede jeg, og kiggede kort ned på Darcy.

”Harry har altid sagt, at hvis han førstefødte barn blev en pige, så skulle hun hedde Darcy,” svarede han, og kiggede indtrængende på mig. Jeg spilede øjnene lidt op, da det virkelig kom bag på mig. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle svare, så jeg kiggede bare ned i jorden, og gik ind mod køkkenet.

Jeg tog et af de glas Jasmine havde sat på bordet, og gik hen og fyldte det med vand, inden jeg satte mig på stolen ved spisebordet. Jeg kiggede kort over på Harry, som kiggede på Darcy i mine arme.

”Er det din?” spurgte Zayn stille, og kiggede skiftevis på mig og Darcy. Jeg kiggede over på ham, inden jeg rullede øjne af ham, da det virkelig var et dumt spørgsmål.

”Nej, Zayn. Jeg stjal hende på hospitalet, hvad tror du selv?” svarede jeg, og holdt en intens øjenkontakt med ham.

”Hvad hedder hun?” spørgsmålet kom fra Harry, og jeg brød straks min øjenkontakt med Zayn, og kiggede over på Harry.

Jeg ved ikke hvorfor, men der gik en del sekunder før jeg svarede. Det var som om, at jeg skulle samle mod til mig, for at fortælle ham det. Efter det Louis lige havde fortalt, var jeg godt klar at Harry kunne lægge to og to sammen, så snart jeg fortalte ham navnet.

”Darcy,” svarede jeg stille, efter en akavet stilhed i hele køkkenet. Jeg holdt stadig min øjenkontakt med ham, og jeg kunne se hvordan han ansigtsudtryk ændrede sig fra tænksom til undrende.

”Kan vi lige snakke? Under fire øjne?” sagde han lidt efter, og selvom jeg ikke havde lyst til at snakke med ham, nikkede jeg alligevel. Jeg rejste mig fra stolen, inden jeg gik over til Jasmine og rakte hende Darcy.

Jeg gik ind i stuen, og hen mod trappen. Jeg begyndte at gå op, og kunne fornemme Harry gå bag mig. Jeg satte mig i den lille sofagruppe, der var placeret heroppe. Harry satte sig i sofaen overfor den jeg sad i, og jeg kiggede ventende på ham.

”Vil du love mig, at du svarer mig helt ærligt, på det jeg spørger dig om nu?” startede han, og jeg nikkede hurtigt.

”Er hun min?” spurgte han først, og jeg nikkede endnu engang.

”Vidste du det, inden du tog herfra?” spurgte han efterfølgende.

Jeg nikkede for tredje gang. ”Jeg tog en test et par timer før, jeg fandt af at jeg bare var et væddemål for dig,” svarede jeg, og kiggede op på ham. Han sukkede, og gned sig lidt i panden.

”Jeg troede forfanden, at du var på p-piller, man!” sagde han frustreret, og kiggede på mig som om det var min skyld.

Jeg kiggede irriteret på ham. Ikke nok med, at han havde lavet et fucking væddemål ud af mig, så sad han fandme indirekte og sagde at det her var min skyld.

”Harry, vi to havde sex én gang, okay? Vi var begge pisse stive, og ingen af os tænkte særlig meget. Vi var lige gode om det, så du skal fandme ikke komme og sige, at det her udelukkende er min skyld,” svarede jeg hårdt, og kiggede indtrængende på ham, så jeg var sikker på at den fes ind i hovedet på ham.

”Hvorfor fanden har du ikke sagt noget om det?” sagde han hårdt, og hans øjne var ikke længere de kære grønne. De havde skiftet til en mørk farve, og jeg kunne se at han var sur.

”Fordi Harry, du sårede mig helt vildt dengang, og jeg har været sindssygt bange for, at du kunne finde på at svigte Darcy på en lige så slem måde, som du svigtede mig. Min datter fortjener end bedre far end dig!” svarede jeg frustreret og havde hun rejst mig fra sofaen. Jeg kørte en hånd gennem mit hår, og kiggede frustreret ned på Harry.

”Du har fandme ingen ret til at holde det skjult for mig, ved du godt det? Vil du virkelig have, at hun skal vokse op uden en far?” svarede han, og jeg kunne se på ham at han både var sur, men også ked af det. Han havde også rejst sig op, og han stod alt for tæt på mig, i forhold til hvad jeg synes der var passende.

”Hellere at hun vokser op uden end far, end hun har en far som både drikker, ryger og knepper til højre og venstre,” sagde jeg hårdt, og jeg kunne tydeligt se, at jeg havde ramt plet.

”Kom tilbage igen, når du er blevet mere moden. For som du opfører dig lige nu, så får du ikke den mindste smule indflydelse i Darcy’s liv, forstår du det?” fortsatte jeg, da der ikke kom noget svar fra ham. Jeg kiggede kort på ham, inden jeg vendt mig om, for at gå hen til trappen.

Dog blev jeg stoppet kort efter, da Harry hev fat i min arm, og vendte mig rundt, så vi igen stod ansigt til ansigt. Harry holdt et blidt greb om mine hofter, og inden jeg fik set mig om, havde han placeret sine læber på mine.

Jeg havde savnet denne følelse i alt for langt tid, men hver eneste bevægelse han lavede, mindede mig om sidste gang. Og det var dette der reddede mig denne dang. Jeg tog mine hænder op foran hans brystkasse, og skubbede ham væk fra ham. Harry tog et skridt bagud, og jeg kunne straks se skuffelsen i hans øjne.

”Lad være, Harry. Bare… stop,” sagde jeg kort, inden jeg vendte om på hælen, og skyndte mig ned af trapperne.

Jeg følte mig virkelig forvirret, og jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg havde grædt over Harry så mange gange, og jeg savnede ham helt forfærdeligt. Men jeg kunne ikke få mig selv til at tilgive ham efter hvad han havde gjort. Hvis jeg nogensinde skulle komme til at tilgive ham, så havde han virkelig noget, som han skulle bevise overfor mig, og det ville komme til at tage langt tid.

___________________________________________

Hvad tænker i om det hele? Nu har Harry fundet ud af det?

Har I forresten set det nye smukke cover? Jeg fandt mine kreative evner frem, og fik lavet et lille nyt cover. Jeg er selv godt tilfreds. - Hvad synes I?

- MetteTinggaard.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...