Make Your Heart Scream - One Direction

Dette er 2'eren af 'Make My Heart Scream', og jeg anbefaler at i læser 1'eren først.

Næsten 9 måneder er gået siden Sophie forlod London og Harry. Sophie er højgravid, og Harry har ingen anelse om, at han skal være far.
Harry er desperat for at føle kærlighed efter hans og Sophies brud, og denne følelse bliver tilfredsstillet, når han er sammen med en masse tilfældige piger.
Hvad sker der når Sophie endnu engang drager til England? Finder Harry ud af, at han skal være far, og hvordan reagere han? Kommer Harry og Sophie nogensinde til at kunne snakke sammen igen?

Følg med i denne efterfølger, og se hvordan det hele kommer til at udvikle sig.

15Likes
27Kommentarer
2489Visninger
AA

6. Chapter 5


*Harrys synsvinkel*

Tirsdag den 20. marts 2015

Jeg vågnede ved at solens stråler ramte mig direkte i ansigtet, og jeg kunne pludselig ærgre mig over, at jeg var så fuld, at jeg glemte at rulle gardinet ned, da jeg kom hjem tidligt i morges. Jeg tog mig til hovedet, og den forfærdelige hovedpine overtog straks irritationen over gardinet.

Jeg satte mig langsomt op i senge, og greb ud efter min mobil. Det første jeg lagde mærke til, var utallige opslag på twitter fra både fans og sladderblade, og selvom jeg ikke var i det vildeste humør lige nu, så kunne jeg alligevel ikke lade være med at være lidt nysgerrig.

Jeg låste min mobil op og åbnede twitter, som var fuldstændig bombarderet med artikler om, hvad Liam og Niall lavede på hospitalet, siden de ikke var blevet set, siden de ankom i går formiddags.

Jeg klikkede ind på artiklen og gav mig til at læse den:

London, tirsdag den 20. marts 2015, kl. 12.43

Liam Payne, 21, og Niall Horan, 21, blev mandag den 19. marts klokken 11.03 set træde ind på London University College Hospital, og de er endnu ikke blevet set forlade hospitalet.

Hvad de laver på hospitalet, er vi endnu ikke klar over, men ifølge en pålidelig kilde skulle de to herrer have en veninde, som angiveligt skulle have født i løbet af mandag aften. Vi kan hverken af- eller bekræfte denne information, men vi vender tilbage med nyt, så snart vi ved noget.

Torsdag i sidste uge, ankom Jasmine Brincks kusine, Sophie Maria Brinck Cosby, 19, til London efter at have taget færgen fra Danmark til Harwich. Informationer om Sophies gøremål her i landet er endnu uvist. Dog kan vi bekræfte, at Sophie for et år siden havde et lille forhold til One Directions charmetrold, Harry Styles, 21. Forholdet endte brat og hurtigt, og kun Harry, Sophie og deres nærmeste kender den egentlige grund til bruddet.

Sophie Maria Brinck Cosbys udseende har ændret sig meget, siden vi sidst så hende for blot ét år siden, og vi er kun positivt overraskede over hendes udseendsmæssige fremgang.


Jeg læste artiklen færdig, og sad tilbage med et undrende ansigtsudtryk. Hvem i alverden kendte Liam og Niall som var gravid. Min hjerne kørte på højtryk, for at finde ud af, hvem i alverden de besøgte på hospitalet.

Jeg gik ud af twitter og ind under mine favoritkontakter, hvor alle drengen lå. Jeg trykkede på Liam, og nåede knapt nok at høre biptonen tre gange, før der blev svaret.

”Hey Harry, hvad så?” lød det i den anden ende, da Liam tog telefonen.

”Hey. Hvad laver du?” spurgte jeg, og lod være med at blande hospitalet ind i det, med det samme.

”Niall og jeg sidder lige oppe på hospitalet, hvorfor da?” spurgte han, og lød til at være overrasket over, at jeg spurgte hvad han lavede.

”Nå, hvad laver i der? Er alt okay?” spurgte jeg. Artiklen havde godt nok nævnt at de angiveligt skulle besøge en gravid veninde, men tvivlede sgu lidt på, at det var sandt, i og med at de to ikke har nogle veninder, som jeg ikke kender. Og de veninder de har er i hvert fald ikke gravide.

”Vi er bare lige til tjek med Benjamin. Det er ikke noget alvorligt,” forklarede han, og jeg begyndte at undre mig mere, end jeg gjorde i forvejen.

”Hvis i er til tjek, hvorfor er det så nødvendigt af Niall er med? Og kan et tjek virkelig tage over 24 timer? Bare lad være med at lyv, Liam!” sagde jeg hårdt. Jeg var ved at være godt træt af, at han løj for mig hele tiden, og jeg kunne ikke se, hvorfor han havde en grund til det.

”Harry, jeg lover, at jeg fortæller hvad der foregår, men det er et virkelig dårligt tidspunkt lige nu,” sagde han, hvilket fik mig til at udstøde et irriteret suk.

”Det er fint, Liam. Jeg er pisse ligeglad. Vi ses,” sagde jeg, og jeg smed derefter røret på.

Jeg rejste mig helt fra sengen og trak i et par grå sweatpants, og gik ud i køkkenet. Louis og jeg delte stadig lejlighed sammen. Dog vidste jeg, at ham og Eleanor var ved at kigge efter deres eget sted, hvilket egentlig ikke gjorde mig særlig meget. Selvfølgelig ville det være ensomt i starten, men jeg var udmærket godt klar over, at Louis og jeg ikke kunne bo sammen for altid.

Jeg gik ud i stuen, og videre ud i køkkenet hvor Eleanor stod, og lavede det der lignede frokost. Hun vendte sig om, da hun hørte mig, og sendte mig et lille smil.

Jeg smilede kort tilbage, inden jeg hev en flaske vand ud af køleskabet, og rystede to panodiler ud af pilleæsken.
”Hård nat, hva’?” spurgte hun flabet, og grinede lidt af mig.

”Både og. Det har da før været værre,” mumlede jeg, efter jeg havde slugt de to piller. Jeg tog endnu en tår af min vand, og satte mig derefter på spisebordet med mine ben hængende ud over kanten.

”Harry. Burde du ikke skære lidt på dit alkoholforbrug? At du gør det i weekenderne, er én ting, men at det nu også er til hverdag, er noget helt andet,” sagde Eleanor alvorligt. Hun havde vendt sig væk fra køkkenbordet, og stod nu og kiggede på mig. Hendes sætning fik mig til at sukke, og jeg tog mig kort til hovedet.

”Lad nu være, El. Du skal ikke bekymre dig om det,” svarede jeg, og sukkede lidt efter min sætning.

”Vil du svare mig 100 procent ærligt på noget, Harry?” spurgte hun efterfølgende, med en meget stille stemme. Jeg nikkede kort, og kiggede ventende på hende. Hun så ud til at skulle samle mod til sig, for at stille hendes spørgsmål, og det så ud til, at det var et spørgsmål hun havde gået med længe.

”Alt det her, er det på grund af Sophie? Er det derfor du drikker og ryger?” spurgte hun, og jeg blev egentlig lidt overrasket over hendes spørgsmål. Hun sagde det meget stille, som om hun var bange for, hvordan jeg ville reagere.

”Jeg ved det ikke, okay? Jeg ved ikke hvad fuck der sker med mig. Det eneste jeg ved er, at det hele gik galt, efter Sophie skred fra mig,” svarede jeg frustreret, og kiggede sørgmodigt på Eleanor. Hun kiggede trist på mig, og nikkede lidt.

”Du skal ikke blive sur nu, men du var grunden til, at hun skred, og jeg kan ærligtalt godt forstå hende. Jeg holder virkelig meget af dig, Harry, og jeg ønsker ikke at se dig have det dårligt. Forstår du det?” sagde hun ud i en lang smøre, og jeg nikkede mens jeg holdt øjenkontakten med hende.

”Du ved… du har altid sagt til Louis og Zayn, at du ikke har følelser for hende, og at det hele bare var skuespil fra din side, ikke?” sagde hun, og jeg måtte endnu en gang give hende ret.

”Men er det sandt? Er det virkelig sandt, at du kunne være sammen med hver evig eneste dag i en hel måned, uden at få følelser for hende? Har du virkelig kunne kysse hende, kæle om hende og have sex med hende, uden at føle noget som helst for hende?” spurgte hun stille, men hun stillede sig hen ved siden af mig, og tog min ene hånd, og aede den blidt.

Jeg kunne mærke mine øjne blive fugtige, men jeg klemte hurtigt øjnene sammen. Dog hjalp det lige lidt, da den første tårer røg ned over min kind.

”Jeg har aldrig turde indrømme det overfor dem. Jeg ville ikke have, at de så mig som en svans, der ikke engang kunne klare et enkelt væddemål,” mumlede jeg, og tørrede min kind. ”Men sandheden er, at jeg elsker hende. Jeg elsker hende mere end noget andet, og jeg har aldrig været så forelsket, som jeg er i hende,” indrømmede jeg, og kiggede lidt op på Eleanor. Hun sukkede lidt af mig, inden hun trak mig ind i et kram.

Det var længe siden, at jeg havde grædt. Men det var som om, at Eleanor kunne se direkte gennem mig, og hun vidste lige præcis hvilke knapper hun skulle trykke på, for at bløde mig lidt. Jeg hadede det, men jeg var alligevel lettet over, at det hele nu var ude, og jeg ikke behøvede at gå med mine spekulationer selv.
***


 

*Sophies synsvinkel*

Tirsdag den 20. marts 2015

Jeg stod ved det lille puslebord på min stue, og var ved at klæde Darcy på - en lille lyserød sparkedragt. Jeg havde fået lov til at tage hjem i dag, selvom de egentlig gerne ville beholde mig til på torsdag. Dog var de sociale medier helt oppe og ringe over, at Liam og Niall var på hospitalet og der stod flere hundrede fans ved indgangen.

Jeg havde derfor snakket med lægen om, at det sikreste for mig ville være at tage hjem med Darcy, så hun kunne få lidt fred og ro.  

”Du er udskrevet nu, Soph,” lød det bag, og jeg kiggede kort på Jasmine som kom gående ind med Benjamin i armene. Jeg nikkede til hende som svar, inden jeg løftede Darcy op.

Selvom det er ved at være fire måneder siden, at Liam og Niall foreslog navnet, kunne jeg stadig godt undre mig over, hvordan de var kommet op med det, da det ikke er et navn, man bare kommer på med det samme.

”Er du klar til at gå? Liam har snakket med security folkene, og vi får lov til at tage bagindgangen, da der er propfyldt med mennesker ved hovedindgangen,” forklarede hun, og kiggede på mig.

”Jeg er så klar, som jeg nu kan blive,” sagde jeg lavt, inden jeg lagde Darcy ned i sin lift, som jeg kort efter løftede op. Jasmine havde været hjemme i lejligheden og hente noget tøj til mig, så jeg var lige nu iklædt et par lyseblå boyfriend jeans, en hvid striktrøje, en lyserød overgangsjakke og et par lyserøde ankelstøvler.

Jeg tog min taske, som Jasmine have hentet, og svang den over skulderen. Jeg smilede til Jasmine, og vi begyndte sammen at gå hen mod elevatoren, så vi kunne komme ned på den etage drengene befandt sig på.

Vi gik ind i elevatoren, trykkede på etageknappen, og kort efter var vi nede i noget der lignede en parkeringskælder for de ansatte. Jeg så Liams bil holde et par meter fra elevatoren, og gik så derover. Jeg satte mig ind på bagsædet, og sad med Darcy på skødet, og der gik ikke længe før Liam var ude på vejene. Jeg kiggede forelsket ned på hende, og kunne slet ikke forstå at jeg nu var mor til en dejlig lille pige.


Jeg havde været så taknemmelig for at både Jasmine, Liam og Niall og havde været tilstede under hele forløbet. De havde været en kæmpe hjælp, og uden dem tror jeg slet ikke, at jeg havde klaret alt det her.

”Hvis jeg nu ringer efter noget pizza, spiser du så hos os i aften?” spurgte Jasmine og kiggede på mig. Jeg smilede og nikkede til hende, og hun gik kort efter i gang med at ringe til pizzeriaet.

Jeg sukkede lykkeligt, at glædede mig over, at alt gik så godt i mit liv lige nu.

Jeg lænede mit hoved op ad bilruden, og slappede lidt af, indtil jeg kunne se indkørslen til Liam og Jasmines hus. Jeg tog en dyb indånding da Liam slukkede bilen. Jeg steg ud, tog min taske over skulderen, og tog derefter fat i liften og gik op mod hoveddøren, hvor Niall var i gang med at låse op.

Da Niall fik låst døren op, gik jeg ind efter ham, og stillede mine sko i entreen.
”Vil du lige tage hende, mens jeg tager min jakke af?” spurgte jeg og kiggede på Niall, som hurtigt nikkede som svar. Jeg rakte ham liften, og begyndte at trække min jakke af. Jeg hang den på knagen bag døren, og gik derefter ind i køkkenet til Niall.

Jasmine kom ind bag mig, og kiggede kort på mig. ”Du ser virkelig træt ud, Soph. Vil du ikke op og lægge lidt?” spurgte hun, og smilede lidt til mig. Jeg nikkede kort, men kiggede så ned på Darcy.

”I skal holde godt øje med hende,” mumlede jeg og kiggede strengt på Niall, inden jeg gik ind i stuen, og videre op ad trappen til gæsteværelset. Jeg tog mine bukser og trøje af, og pakkede mig derefter godt ind under dynen, og der gik ikke mange minutter før jeg faldt i søvn.

___________________________________________

Så fik I en masse fra Harrys synsvinkel - hvad tænker I om det?
Hvad tror I, der kommer til at ske? Lad mig høre jeres forslag

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...