Make Your Heart Scream - One Direction

Dette er 2'eren af 'Make My Heart Scream', og jeg anbefaler at i læser 1'eren først.

Næsten 9 måneder er gået siden Sophie forlod London og Harry. Sophie er højgravid, og Harry har ingen anelse om, at han skal være far.
Harry er desperat for at føle kærlighed efter hans og Sophies brud, og denne følelse bliver tilfredsstillet, når han er sammen med en masse tilfældige piger.
Hvad sker der når Sophie endnu engang drager til England? Finder Harry ud af, at han skal være far, og hvordan reagere han? Kommer Harry og Sophie nogensinde til at kunne snakke sammen igen?

Følg med i denne efterfølger, og se hvordan det hele kommer til at udvikle sig.

15Likes
26Kommentarer
2152Visninger
AA

3. Chapter 2

*Harrys synsvinkel*

Torsdag den 15. marts 2015

Liam havde inviteret alle os drenge til frokost i dag, og jeg anede egentlig ikke hvorfor. For mit vedkommende gjaldt det bare om at ignorere den stikkende følelse i mit hjerte - og dette kunne kun gøres med alkohol.

Jeg sad ved spisebordet i Liams stue, og ventede på at ham og Zayn ville komme tilbage med pizza til os alle sammen. Jeg tog den sidste slurk af min øl og knappede en ny op.

Mit liv var et stort rod, efter jeg havde fucket op med Sophie. Jeg havde forsøgt at følge hende på instagram, for at følge med i, hvad der skete i hendes liv, og hvordan hun havde det. Dog havde hun blokeret mig både på instagram, facebook og snapchat, og hun havde sågar blokeret mit mobilnummer, så jeg ikke kunne kontakte hende.

Jeg havde dummet mig gevaldigt, og et par uger efter hendes exit måtte jeg da også indrømme overfor drengene, at jeg nok havde lidt flere følelser for hende, end hvad godt var.

Jeg vidste at Niall og Liam stadig havde kontakt til hende, og jeg havde til tider snuppet deres mobiler for at ringe til hende. Dog lagde hun på, så snart hun kunne høre at det var mig.

Det havde kørt mig helt ned, og jeg havde nærmest ikke haft en eneste dag siden, hvor jeg ikke havde sat med en øl i hånden og en tøs på skødet. Det var min måde at gemme det hele væk på, og et forsøg på at få følelsen af kærlighed fra de piger, jeg nu engang var sammen med.

Jeg tog en slurk af min øl, og hørte lyden af fordøren der smækkede, og kort efter kom Liam og Zayn ind i stuen med favnen fuld af pizza. De stillede de mange pizzabakker på bordet, og satte sig ned.

Jeg greb ud efter den øverste pizzabakke, og snuppede en slice.

”Nå, hvornår har i tænkt jer at fortælle os, hvad i lavede i går, siden i ikke var hjemme?” Sagde Louis og kiggede på Niall og Liam, som kort efter kiggede på hinanden.

”Øh, vi øh…” stammede Niall, og kiggede hjælpeløst på Liam, som hurtigt overtog. ”Vi var i Harwich, for at hente en vi kender,” sagde han, og kiggede på os.

”Hvilke mennesker kender i, som ville tage færgen herover i stedet for at flyve?” spurgte Zayn, og kiggede indtrængende på dem.

Liam sukkede, og jeg følte hans blik, der kort faldt på mig. ”Sophie,” sagde han kortfattet, og jeg kiggede straks over på ham. ”Hende Sophie? Hvor er hun henne nu?” sagde jeg, og rettede mig op i stolen.

”Harry, selvom jeg for alt i verden ønsker at i to kommer på god fod igen, så tror jeg at du skal vente et par uger, med at snakke med hende. Hun har rigtig meget om ørene lige for tiden,”

”Liam, lad være. Jeg er nødt til at snakke med hende. Uanset hvad der sker i hendes liv lige nu, er det mindst lige så vigtigt, at jeg får snakket med hende hurtigst muligt,” sagde jeg, og kiggede hårdt på ham.

Liam sukkede lidt, men kiggede så på mig. ”Kan du i det mindste vente bare 2 uger, til at du snakker med hende?” svarede han, og jeg nikkede kort. 2 uger, det burde jeg godt kunne klare.

Hvorfor jeg skulle vente netop 2 uger, havde jeg ingen ide om, men jeg tænkte ikke yderligere over det.

***

*Harrys synsvinkel*

Torsdag den 15. marts 2015

Drengene og jeg havde rykket ned i sofagruppen, og sad med hver vores øl. For mit vedkommende den 7. i dag, og det gav mig en dejlig rolig følelse i kroppen, og jeg glemte alt om smerten i brystet.

”Skal vi ikke tage i byen i morgen, drenge? Vi har alligevel fri hele weekenden,” spurgte jeg, og kiggede rundt på drengene. Louis og Zayn var med på ideen med det samme.

”Jeg ved ikke helt. Liam og jeg skal hjælpe Sophie på plads i hendes nye lejlighed, så jeg tror sgu at jeg springer over,” sagde Niall, og kiggede på mig med et ærgerligt blik.

Jeg sukkede, ”det tager vel ikke hele aftenen?” spurgte jeg med et lidt skuffet blik.

”Nej, det gør det selvfølgelig ikke, men jeg tror at vi begge er rimelig trætte i morgen aften, efter at have flyttet hendes ting. Kan vi ikke gøre det lørdag i stedet for?” spurgte Liam som et plaster på såret.

”Deal,” mumlede jeg, og bundede den sidste slurk af min øl, for derefter at række ud efter en ny.

”Men hun flytter herover permanent, eller?” spurgte jeg, og kiggede på Niall, som nikkede. Det ærgrede mig, at jeg ikke havde vidst noget om det, men på samme tid kom det ikke bag på mig.

”Men drenge, jeg tror sgu snart i skal til at smutte, for Jas har lige skrevet til mig, at de er på vej hjemad, såe…” sagde Liam, og rejste sig op, som en gestus til, at vi skulle gøre det samme.

Jeg rejste mig op, og gik ud i entreen for at tage mine sko og jakke på, for derefter at følge efter drengene ud i bilen. Jeg satte mig ind på passagersædet, ved siden af Niall som begyndte at køre. Jeg lænede hovedet godt tilbage, men rettede mig op da jeg så Jasmines genkendelige bil, komme kørende i den retning vi kom fra.

Jeg kiggede over på passagersædet, og så Sophie sad med et kæmpe smil på læberne. Dog fik hun også øje på mig, og hendes smil falmede med det samme, hvilket fik mig til at kigge ned i skødet, og puste ud.

Jeg kunne nu mærke hvor meget jeg savnede hende, og hvor meget hun betød for mig. Og jeg havde det dårligt med mig selv over at have fucket det op på den måde.

Min dårlige samvittighed pissede mig af, og fik mig til at trække min mobil op af jakkelommen. Jeg gik ind under kontakter, og fandt nummeret på en pige ved navn Chanel.

From: Harry
To: Chanel

’Hey. Kommer du forbi i aften? ;)’

Jeg trykkede på send, og modtog hurtigt en besked tilbage hvori der var en thumbs-up, hvilket fik mig til at smile lidt for mig selv.

”Hvad smiler du sådan for?” spurgte Louis fra bagsædet, og kiggede på mig. Jeg rystede bare lidt på hovedet, men sagde så at jeg fik besøg i aften.

”Er det så Clarissa, Megan eller Chanel?” spurgte Zayn, og rullede med øjnene af mig.

”Chanel,” svarede jeg kort, og mine tanker veg kort over på Chanel iført et lille lækkert lingeri, der sad perfekt på hendes stramme krop. Det tændte mig, og jeg glædede mig.

Dog så jeg hellere, at det var Sophie.

_______________________________

Beklager det lidt korte (og kedelige) kapitel. Dog regner jeg med, at der kommer mere i løbet af ugen. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...