Waving through a window

Deltager i konkurrencen omkring Antihelte.
Handler om Christian og hans svære tilgang til et brud med kæresten

1Likes
0Kommentarer
110Visninger
AA

1. The whole story

 

Waving through a Window

 

Kapitel 1

Røg stod om hovedet på ham, som om den tåge han oplevede i sit hoved pludselig havde manifesteret sig til en fysisk form og nu fulgte ham rundt i forsøget på at gøre hans liv elendigt. Han smed cigaretskoddet fra sig, mens han ihærdigt prøvede at vifte røgen væk fra sit ansigt. Han kunne mærke hvordan hele hans krop sitrede. Han var utålmodig, nervøs og irriteret. Han skippede et par skridt rundt i sin have, inden hans hånd gravede sig ned i bukselommen for at finde endnu en cigaret frem. Cigaretten blev tændt og røget på få minutter. Efter at cigaretpakken var lagt tilbage i venstre bukselomme, fandt højre hånd hans mobil fra højre bukselomme. Christian vidste at han ikke havde fået nogen nye beskeder, men han var nødt til at tjekke. Derfor blev han heller ikke skuffet da han så, at der hverken var kommet nogle beskeder eller nogle opkald. Følelsesløsheden fyldte ham. Det kunne også være pisse lige meget det hele så. Fuck det. Fuck hende. Fuck. Alt.

Han tog en dyb indånding og lod følelsesløsheden flyde over sig. Fint. Hvis hun ikke gad at svare kunne hun også bare lade være. Christian var sgu da ligeglad – som hans far ville have sagt: ”Så var der et mindre problem at tage sig af!”. Christian vendte sig om. Han så på sin baghave – eller hans ”rigmands baghave” som han plejede at kalde det. Bag Christians hus lå en kirkegård, klods op ad hans rækkeværk. Andre ville nok mene at det var en smule morbidt sted at bo, men netop dette var en af de faktorer, som fik Christian til at købe huset til at starte med. Gravstenene rejste sig og lagde skygger som pegede lige i Christians retning. Han tog en dyb indånding og fandt fred for et øjeblik.

 

Kapitel 2

Et chok gik gennem Christians krop, da mobilen endelig begyndte at give lyd fra sig. Ringetonen fyldte den rummelige stue og gjorde Christian tydeligere bevidst om, hvor alene han egentlig var. En øldåse var blevet væltet, heldigvis havde den været tom, hvilket resten ad de dåser, der stod på bordet, også var. Christian rejste sig op fra sin liggende position med et dybt grynt, der kom helt nede fra maven. Gardinerne var hevet for, dog havde en enkelt solstråle formået at komme gennem en sprække, hvor man tydeligt kunne se de små støvfnug, der rejste sig i protest mod den voldsomme bevægelse, som Christian havde foretaget. Han undrede sig over, hvem der havde taget sig tid til at ringe til ham. Det var flere uger – måske måneder – siden han sidst havde fået et opkald. Hans hjerte slog et slag over, da Isabellas navn lyste op på displayet. En hånd strøg gennem hans hår, som om at han var bange for, hun ville se, hvor sølle han befandt sig. Han trykkede på den grønne knap.

”Hallo?” Hans stemme var hæs. Han rømmede sig.

”Christian? Hej det er mig.” Christian vidste ikke hvorfor, men hendes stemme mindede ham om hans hund, Karla. Han fik Karla som femårig og havde elsket hende lige indtil hun, på hans seksten års fødselsdag brækkede benet og desværre måtte sove stille ind. Han rømmede sig endnu en gang, dog ikke fordi hans stemme stadig var hæs.

”Christian du bliver nødt til at stoppe med at ringe til mig.” Billedet af Karla blev revet ud af hans sind. Hendes stemme var ikke længere varm, men kølig og stikkende. Hun var træt af ham. Han nikkede, som om han godt var klar over dette faktum.

”Jeg gider ikke hele tiden at skulle slukke for min mobil. Det er pinligt for mig, at du ringer hele tiden. Folk tror, at jeg har en stalker!” Oprevet. Hun var oprevet nu. Christian lod mobilen svæve lidt længere væk fra øret, som for at skubbe Isabellas fjendtlighed væk.

”Der var en grund til, at jeg skred okay? Så vil du ikke nok respektere mit valg og komme videre?” Hendes stemme var endnu en gang varm, og Christian lod mobilen hvile mod øret igen. Han havde lyst til at sige ja. Sige at han også bare var et fjols, og at han nok skulle tage sig sammen nu. Men han kunne ikke. Der var en form for passiv vrede som væltede frem i ham, hver gang han så meget som tænkte på Isabella. Han ringede ikke fordi han ønskede hendes opmærksomhed. Han ringede fordi det var det eneste belastende han kunne gøre imod hende. I hvert fald uden at få en eller anden straf for det. Det sidste han magtede var at rende rundt med en dom hængende over hovedet.

”Det er præcis den her grund til at jeg droppede dig! Jeg fører samtalen og du bidrager aldrig med en skid!” Hun var vred igen. Et smil brød frem på hans læber.

”Okay.” Hviskede han. Et irriteret brøl kom fra telefonen inden linjen blev afbrudt. Han lagde telefonen tilbage på stuebordet og kiggede rundt omkring i stuen.

Måske skulle han anskaffe sig en ny hund. En ny Karla.

 

Kapitel 3

Klokken var kvart over ni. Aftensolen stod lavt. Svalerne fløj lavt henover markerne for at fange de forskellige insekter, som var ude og flyve. Christian tømte sine lunger for røg og nød freden. Hans blik vendte sig mod hans arm. Hans anden hånd begyndte at følge stregerne og linjerne. Alle de penge han havde givet for så meget smerte. Hans fødselsdato dukkede op lige under albuen. Helt ned til håndleddet havde han fået én stor tatovering. En nøgen dame, der sad med et dæk kort i hænderne, mens hun smilede frækt til hvem der nu end kiggede på hende. Hendes lange ben spredte sig henover en stol, hvilket fik hende til at se endnu mere indbydende ud. Christians ben var også godt dækket efterhånden og dem som virkelig kendte Christian ville vide, at han havde Kære mor skrevet sirligt på sin højre balle. Dog den tatovering som gjorde mest ondt var nok den smiley han havde fået under storetåen. Den havde allerhøjest taget to minutter at lave men hold kæft det gjorde ondt.

Christian sammenlignede det med den smerte han følte, da Isabella fortalte ham, at det var forbi. I det første stykke tid ville han ikke indse det. Lod som om at hun bare var ude og rejse, så derfor svarede hun ikke på hans beskeder, snapchats eller opkald. Dog efter et stykke tid fandt Christian på en anden teori. Han bildte sig selv ind, at han faktisk havde ønsket, at hun ville slå op med ham i lang tid. Dog havde han bare aldrig selv haft bollerne til at gøre det forbi, og derfor begyndte at blive glad, når han tænkte over det forfærdelige skænderi, de havde haft. Han blev endda en smule tændt af det. Hans hånd gled over hans skridt – bare ved tanken om skænderiet kunne han blive en smule opstemt.

Nogle gange undrede han sig over, om der virkelig var noget dybt galt med ham. Om han virkelig var helt forskruet, som Isabella pænt havde sagt. Karla kom frem for ham igen. Den måde hun haltede det sidste stykke af hendes tid. Hun havde pebet som en stukken mus og Christian var faktisk blevet træt af hende. Måske var det hans skyldfølelse, der gjorde at han blev så vred på Karla over at pibe så meget. Det var svært for hans forældre at tilgive ham, da de kom hjem dagen efter han havde holdt hans seksten års fødselsdag, og fandt ud af at Karla var begravet i baghaven.

Christian strakte sine lange arme og ben og fløj henover hegnet, der skilte hans have fra kirkegården. Han havde brugt kirkegården som et sted at tage gåture temmelig meget på det seneste. For et år siden havde han aldrig forestillet sig, at han ville bo klods op ad en kirkegård, men da Isabella forlod ham, forandrede alt sig.

Han gik mellem gravstenene og læste de forskellige inskriptioner, der var på dem. Nogle havde flotte dekorationer, andre havde farverige og ironisk livlige blomster stående. Han overvejede, om han mon ville få en eller anden form for særlig inskription, når han selv døde.

 

 

Kapitel 4

Øjnene blev ved med at lukke sig smertefuldt i. En hulken kunne høres hele vejen gennem entréen og videre gennem huset. Isabella stod med favnen om en kasse, hvor hendes sidste ejendele var i. Hun hulkede lidt mere, og Christian fik en voksende trang til at skubbe hende baglæns ned ad fronttrappen sammen med alle hendes ting.

”Jeg er ked af det.” Hulkede hun. Christian kiggede følelsesløst på hende. ”Men det kan ikke være på anden måde.” Forklarede hun. Endnu et hulk kom fra hende, hvorefter Christian indvendigt rullede med øjnene. Skrid nu havde han allermest lyst til at sige.

Hun nikkede som om de havde indgået en forretningsaftale, hvorefter hun vendte sig om og med vaklende ben bevægede sig ned ad trappen. Christian smækkede døren i og åndede lettet ud.

Han gik ud mod baghaven, hvor han vidste, han kunne få lidt fred fra tankerne. En smøg eller to nåede at blive røget inden han vendte sig om, og kiggede om mod kirkegården. Et suk gik gennem ham.

Hvis bare han kunne have det ligeså fredeligt, som de mennesker der lå under stenene, havde det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...