Min pusher

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2018
  • Opdateret: 1 aug. 2018
  • Status: Igang
Når mor flytter ud af landet og far bor langt væk, må man jo flytte hen til sin mormor for at færdiggøre sin skole. Lyder kedeligt, men det ændre sig hurtigt.
Det skal Patrick nok sørge for....

10Likes
2Kommentarer
748Visninger
AA

7. Blackout

-

Vi snakkede og jeg forklarede Ali alt og med det mener jeg alt. Vi snakkede om alt fra jeg mødte Patrick i Netto, vores møde ved søen, vores tur i skoven og hvordan det åbenbart sluttede brat. Jeg fortalte også om det med ham Ditlev fra Netto. 

-

"Vi er her". Ali smiler til mig og med ét, bliver jeg revet ud af mine tanker. Vi står nu lige foran et eller andet diskotek. "Skal man ikke være 18?". Jeg kigger undrende på hende. "Nej det er 16+, i dag". Hun kigger på mig og så ned på mit plaster. "Du kan da ikke score med et plaster". Hun smågriner og river det af. "Ali". "Hvad laver du, nu kan jeg da slet ikke gøre noget". Jeg kigger ned på mit sår. "Jeg har en idé". Hun griber fat i min arm og hiver mig med hen imod dørmanden. Han kigger på os og lægger sit hovede på skrå. "Øhhm, hvad kan jeg hjælpe jer med?". Han stirrer på mig som står foroverbøjet og er ved at miste balancen. Jeg for dog på magisk-vis rettet mig op og afleverer mit pas. "Hvad har i jeres taske?". Han kigger på vores store taske, som jeg så står med. Jeg leder efter de rette ord. Vi har alkohol i tasken, men man må ikke medbringe det her. "Jeg er her kun på weekend og jeg nåede ikke forbi med mine ting". Ali tager mig i forkøbet. Hun smiler til ham og skal til at gå videre, men han stopper os. Fuck. Han tror ikke på os. "I skal lige have jeres armbånd på". Han smiler og rækker dem frem for sig "Nå ja. Det er nok en god idé". Jeg smiler og rækker min ene arm frem og derefter gør Ali det samme. 

-

Wow, det er et stort sted og alle folk har så flot tøj på. Det ene mærkevarer efter det anden træder forbi mig. Piger oversprøjtet med parfume, drenge i Lacoste og Hugo boss. Det er sådan lidt Patrick-typer og det minder mig ikke om et normalt diskotek. Det er lidt ligesom en privatfest, for alle kender vidst alle her. Udover Ali og mig, selvfølgelig. Her står vi så. Kender ingen og alligevel bliver et ansigt velkendt i det ellers fyldte rum. Patrick? Hvad laver han her? Jeg vender mig rundt mod Ali og håber at han ikke ser mig. "Skal vi tjekke baren ud?". Alis skrøbelige stemme bliver slugt af høj musik, folk der snakker og af en eller anden skrigende pige. "Lige min tanke". Jeg tager hendes arm og går over imod baren. På vej derover møder jeg Patricks øjne. Han ser bestemt ikke glad ud. Er han ikke glad for at se mig? Har han mon fortrudt? "To tequila´er tak". Ali afbryder mine tanker og jeg ryster på hovedet i et forsøg på at ryste Patrick ud. "Ali, hvad gør vi ved såret?". Hun sætter sin Tequila fra sig og kigger ned. "Kom med". Hun rejser sig op og vandrer gennem skoven af mennesker. Jeg følger bare med og forsøger at holde samme tempo som hende. Hun åbner døren ud til toilettet og træder ind. Vi går hen foran de store spejle. Det minder mig lidt om et gymnasietoilet. Der er et toilet i hver deres bås. Ali åbner sin taske og finder en concealer frem. Hun dupper det hurtigt på og man kan faktisk ikke rigtigt se det, jo altså. Hvis du står og stirrer på det, men ellers ikke. "Voila". Siger hun med en halvfransk accent og smiler tilfreds. "Ej hvor godt Ali". Jeg smiler også nu.

-

Vi sidder i baren med hver vores drink. Ali er faldet i snak med to drenge som sidder ved siden af hende og jeg kigger efter Patrick, men jeg kan ikke få øje på ham nogen steder. Jeg kan mærke noget andet nu. Jeg skal tisse. "Ali, jeg går lige på toilettet". Jeg hvisker hende i øret. Hun vender sig over imod mig. "Skal jeg gå med?". Hun kigger spørgende på mig. "Nej, det gør ikke noget". Jeg smiler til hende og skal til at gå. "Er du sikker?". Hun lægger sit hovede på skrå. "Ja jeg er helt sikker". Jeg smiler og går hen mod toiletterne.

-

Jeg åbner døren ud mod festen, da noget eller nogen hiver fat i min arm og om bagved en væg, som er lidt væk fra festen. "Hvad laver du her?". Et par flotte grønne øjne dukker op, hans. Patricks. Jeg har savnet ham så meget. Alle mine følelser vælter ind over mig. De triste, de glade, de sårede, du sure, men mest af alt dem der har længdes ham så utroligt meget. "Jeg er i byen". Jeg prøver at lyde ligeglad med hans spørgsmål. "Please Tori, tag hjem og tag din veninde med". Han kigger bedende på mig, men jeg er træt af at han tror han bestemmer over mig, hele tiden. "Tori kig på mig". Han tager min hånd og med ét, bliver hele min krop elektrisk. "Du bestemmer ikke over mig". Det røg bare ud. Det var slet ikke det jeg ville have sagt. "Tori, lyt nu til mig". Han stirrer ind i mine øjne. Hans dumme øjne, de forhindrer mig altid at gøre det jeg vil, men det er lidt anderledes denne gang. Som om jeg ser lige igennem dem. "Du er jo ligeglad med mig". Alkoholen snakker. Jeg har nok drukket lidt for meget. "Jeg har ingen følelser". Han kigger ned. "Det har jeg hørt før". Han skal til at gå. Jeg hiver fat i ham, den her gang. "Det var ikke det jeg sagde". Jeg kigger ham i øjnene. Jeg tager hans hænder i mine. "Jeg tror ikke på at du ikke kan føle". Jeg lægger min ene hånd på hans kind. "Kan du mærke det". Jeg smiler til ham. Han bliver forskrækket ved min stemme og fjerner min hånd. Jeg vil fjerne et hår fra hans pande, men han slår min hånd væk den her gang. "Av". Jeg tager min hånd til mig. "Undskyld Tori". Han kigger ned igen. "Er du okay". En stemme, som ikke er Patricks kommer til live. Jeg kigger op. "Ja, jeg har det fint". Svarer jeg og opdager at det er Ditlev.  "Hvad har du gjort". Han kigger nu på Patrick. "Han gjorde ikke noget". Jeg går ind foran Patrick, som Ditlev ellers gik hen imod, men jeg kan ikke lade ham skade Patrick. "Tori, det er okay". Patrick tager min hånd, bagfra. Han gør mig så tryg. "Kom, Tori". Ditlev tager min arm. Min hånd bliver revet fri af Patricks. "Jeg skal lige fortælle dig noget". Forsætter han. "Patrick gjorde mig altså ikke noget". Jeg pressede ham jo selv til at fortælle mere end han ville og til at føle mere end han havde brug for. "Du kan sagtens fortælle mig det". Han lyder overbevisende, men jeg overgiver mig ikke. For Patrick har ikke brug for mere ballade lige nu. "Jeg har sagt hvad der skulle siges". Jeg prøver at løse mig af hans greb, men uden held. "Hvad er der Tori?". Han kigger på mig og slipper min arm. Jeg vender rundt og løber, løber igennem lokalet. Forbi folk, forbi Ali, forbi Patrick og ud på gaden. Mit hovede kører rundt og alt bliver sløret. Mit hjerte banker så hårdt og utroligt hurtigt. "Tori er du okay?". Ali står foran mig, men jeg kan kun se hende i slørede bidder. Før jeg intet kan se.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...