Stjerner, og død

Her får du et indblik i en piges verden hvor livet spiller en lige så stor rolle i hendes liv som døden. Hvor stoffer, sex, og druk er en del af hendes hverdag, og at det ikke altid hjælper at tale med folk om tingene, nogen gange kan det gøre tingene meget værre.

0Likes
0Kommentarer
200Visninger
AA

3. Den 7 Januar 2019

Kære Dagbog.

Efter at Xafter er død, kan jeg ikke sove. Han var bare sådan et perfekt menneske. Jeg græd og græd. Jeg er helt alene hjemme. Mine forældre er ude på værtshuset Clinton Forrest. Jeg vælger at stå op. Da jeg trak gardinet tilbage blev mit syn mødt af et frygteligt syn. En pige stod ude og ventede på at hendes far skulle komme ned fra en af lejlighederne, men hun havde ikke set at en klam mand stodbag hende. Jeg valte at springe ned af trappen, gå og ud. “Glinna” råbte jeg. Hun kiggede over imod mig. Jeg skubbede hende til siden. Manden forsvandt. Glinna krammede mig, jeg kan bare huske hvor taknemmelig hun lød, og hvordan hendes øjne udstrålede “TAK.” Da hun var gået indenfor blev jeg stående udenfor. Jeg faldt en tårer, det var nu jeg virkelig kunne mærke at døden rammer os alle på et tidspunkt. Jeg gik ind, men blev stående i opgangen. Døren rørte på sig og ind kom en meget mystisk mand. Jeg kiggede meget undersøgende på ham, men kunne ikke genkende ham, han kom ihvertfald ikke fra bygningen. Jeg begyndte at gå væk fra ham, men han tog fat om mit håndled. Han trak mig udenfor, og førte mig om bag en busk. Han tog sin lille taske af. Han skubbede mig op af væggen, og åbnede den skjorte jeg havde på. Han tog sin bluse af. Han var en klam person, men han havde en god sig-pack. Han snavede lidt videre på mig, og bagefter tog han mine bukser af. Det samme gjorde jeg. 

En halv time efter.

Jeg sidder i min seng, og falder en tårer. Falder tårer? Og hvorfor falder de egentlig? Men jeg faldt faktisk i søvn. Jeg var ikke bange over at han ville have sex med mig, og at vi havde det, for det er det der sker når man går udenfor over kl 22:00. Jeg drømte om døden, om mig der lå for døden, at jeg kunne se flammerne for mig, alt det mørke, skyggerne, og ikke mindst forestille mig min familie. Men sammentiddig, kunne jeg se posetive ting, som Xafter, og at kunne se andre der var i samme sted som mig. Men som jeg er i virkeligheden, så var jeg også ubeslutsom, men der var det heldigvis nogle andre der bestemte hvor jeg skulle hen. Jeg stod imellem himmel og helvede. Jeg nåede hen til min skæbne. Men jeg nåede aldrig at få den, for der vågnede jeg. Jeg skal videre på min uddannelse, så jeg kan få folk til at lytte til mig. Og forhåbentlig kan jeg få en stemme i samfundet. Og forhåbentlig inden at jeg går herfra.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...