Hende

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 maj 2018
  • Opdateret: 11 jun. 2018
  • Status: Igang
To unge pigers intense, usikre kærlighed til verden og hinanden.

5Likes
8Kommentarer
221Visninger
AA

2. Festen

Jeg husker første gang, jeg mødte hende. Det er snart et år siden.

 

Jeg hiver en simpel, sort kjole ud af mit skab. Den er kort, og jeg hader det. For meget synlig hud. Ikke desto mindre er den det tætteste jeg kommer på passende festtøj, så jeg tager den på, mens jeg overvejer, om jeg bør lægge makeup. Selvom jeg virkelig ikke orker, kaster jeg alligevel et blik i spejlet for at vurdere, om det er nødvendigt, og inde i spejlet får jeg øjenkontakt med en ung pige. Hendes mandelformede øjne ser trætte ud, og hendes skæve pandehår er efterhånden ved at være så langt, at det dækker for dem. Hendes ansigt er dækket af fregner; tilfældigt placerede bløde prikker på hendes sarte hud. Jeg forsøger at sende hende et opmuntrende smil, men det bliver ikke andet end en anstrengt grimasse. Åh gud. Jeg finder min mascara og øjenskygge frem.

Da jeg er næsten klar, hiver jeg en flaske vodka ud af mit skab og tager en stor slurk. Jeg blev ikke inviteret til nogens forfest, og jeg har ikke lyst til at dukke op ædru, så jeg tager endnu en slurk, selvom det brænder i min hals. Det er et sørgeligt scenarie; en 18-årig pige sidder alene i sin seng, omgivet af vasketøj og drikker slavevodka direkte af flasken. Jeg tager en sidste slurk og rejser mig, lover mine forældre at passe godt på mig selv, da jeg går gennem stuen og træder til sidst ud i den kølige aftenluft. Solen er endnu ikke forsvundet helt bag de kedelige rækkehuse, og himlen er badet i et varmt, beroligende lys. For en gangs skyld er der næsten stille. I et kort øjeblik står jeg der, lukker øjnene og indånder luften, mens jeg mærker hvordan alkoholen allerede har fået mine fingerspidser til at snurre let. Jeg tager mig selv i at smile uden nogen grund.

 

Cykelturen føles meget hurtigere end den plejer. Jeg svæver afsted, let og frygtløs, gennem min by, som er mørk og mennesketom. Jeg kan ikke vente med at blive færdig med gymnasiet og flytte langt væk herfra, ind til København hvor det rigtige liv venter på mig. Et storbyliv med nye venner og muligheder og larm og farver. Men først mangler jeg at overleve det sidste år her i verdens sørgeligste stationsby, og hver gang jeg tænker på, at jeg ikke kan komme væk endnu, giver det mig en klaustrofobisk fornemmelse i hele kroppen. Jeg får lyst til at svinge til højre, mod stationen, og tage med det næste tog langt væk, men festen kalder på mig, og jeg træder hårdere i pedalerne.

 

Der findes kun et diskotek i byen, og allerede inden jeg når derhen, kan jeg høre en svag lyd af musik og samtaler. I aften er der temafest, og min teori om, at der kommer mange mennesker, bliver bekræftet af den lange kø ved indgangen. Jeg genkender to piger fra min klasse, men da jeg får øjenkontakt med den ene, kigger hun væk uden antydningen af et smil. Jeg stiller mig bagerst i køen, og alkoholen har gjort mig tilpas afslappet til, at jeg hører mig selv sige hej til fyren foran mig, selvom jeg ikke kender ham. Han er flot. Høj, mørkhåret og farvet af sommersolen. Da vi falder i snak, viser hans navn sig at være Jakob, og jeg sender varme tanker til hvem end der opfandt alkohol for at have gjort det muligt for mig at slippe af med min indadvendte personlighed, i hvert fald bare for en enkelt aften. Køen rykker sig fremad, og det bliver hurtigt Jakobs tur til at træde frem og vise id. Han smiler skævt til mig, da han kort efter forsvinder ind til festen, mens jeg venter på, at vagten skal give mig lov til at komme forbi, og han lover at finde mig derinde. Jeg nærer allerede et spinkelt håb for, at min aften kan ende i hans seng. Jeg har brug for nogle kærlige arme, der kan bekræfte mig i, at jeg i virkeligheden ikke er det nul, som jeg har været, siden jeg startede gymnasiet. Bare i nat.

 

Indenfor er musikken det eneste, der kan høres. Dansegulvet er fyldt op af fulde unge, der halvhjertet forsøger at følge rytmen, og jeg forsøger at få øje på Jakob, mens jeg står i baren og venter på den øl, jeg har bestilt. Jeg ved ikke om det er alkoholen eller varmen fra de mange mennesker, men det hele svimler en anelse for mig, da jeg tilfældigt får øjenkontakt med hende. Jeg har set hende før til en anden fest, men jeg har aldrig snakket med hende, og jeg tror ikke, at hun går på gymnasiet. Hun holder fast i mit blik, hendes grå øjne er klare og opmærksomme, og uden at vide hvorfor drages jeg mod hende. Hun danser, hendes bevægelser virker frie og tilfældige, og alligevel formår hun at følge musikken væsentligt bedre end de fleste.

”Hej,” Jeg bliver næsten nødt til at råbe for at overdøve musikken. Jeg rækker hånden frem. ”Julie.” Først da jeg har gjort det, går det op for mig hvor akavet det er. Jeg kommer bare vadende, jeg kender hende ikke engang, og hvilken 18-årig giver lige hånd til en fest? For fanden. Men hun griber bare min hånd, smiler og siger: ”Hej Julie.” Hendes ansigt er mildt og varmt, og det er indrammet af de fineste krøller, som ser så bløde ud, at jeg får lyst til at række hånden ud og røre ved dem. Hun forsøger at sige noget mere, men det viser sig hurtigt at være umuligt at føre en samtale, og vi kommer begge to til at grine af ingenting og hinanden. Jeg har svært ved at fokusere, det hele går så hurtigt, og pludselig er hun et skridt tættere på end man normalt ville have været på en, man lige havde mødt. Da vores læber mødes, glemmer jeg alt om den øl, jeg havde bestilt, om Jakob og dem omkring os. Det bliver alt sammen en del af en fjern baggrund, lige her er der kun hende og jeg, og det er det eneste vigtige, selvom jeg ikke engang kender hendes navn. Kysset smager lidt af røg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...