Når jeg ser tilbage

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2018
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Nu stopper jeg snart i grundskolen, og derfor er det blev tid til at kigge lidt tilbage. Hvad har jeg oplevet i min skoletid? Hvad vil jeg tage med mig?
Det hele skrevet i en reportage, hvor jeg udgiver mig selv for at være en journalist, der snakker med mig om mit skoleliv.
Movellas har rykket rundt på opstillinge;)

0Likes
0Kommentarer
30Visninger

1. .

26-05-2018 NÅR JEG SER TILBAGE ”JEG VILLE IKKE VÆK FRA DE OMSTÆNDIGHEDER, OG DET VIL JEG STADIG IKKE”

 

 

 

Da jeg ankom til skolen, fik jeg øje på en pige, som sad i skyggen under et træ. Hun så ud til at være en af de ældste elever, så hun virkede oplagt at gå til. Jeg kiggede mig omkring, for at se om der var andre muligheder. Det virkede næsten for nemt at vælge den første, jeg så. Jeg kiggede mig omkring, men kunne ikke få øje på nogle andre som så ud til at have tid. Jeg bestemte mig derfor for at gå over til pigen på bænken.

Dagen før var jeg blevet ringet op af skolelederen Helle på Middelfart Friskole. Hun skulle bruge en journalist som ville interviewe en af de ældste elever på skolen, og derefter skrive en artikel omkring personens oplevelse af skolen. Hun fortalte mig, at artiklen skulle bruges i den lokale avis, og på skolens hjemmeside.

Middelfart Friskole ligger på Kålsbjergvej 35 i Middelfart. Skolen består af cirka 30 ansatte og omkring de 180 elever. Friskolen er prøvefri, og klasserne er ét sporede. Skolen består af fire fem forskellige bygninger, hvor iblandt nogle er meget gamle. Skolen har et stort ude areal med både græs, træer og fliser. Der er fodboldbaner, shelter-plads, basket-boldbane, og en stor sandkasse. På grunden ligger også en børnehave og en vuggestue. Alle møder hver dag klokken 08:15, og starter dagen ud med fælles morgensang hvor alle eleverne bliver råbt op, og 

 

der bliver sunget et par sange. Derefter er det i gang med dagens program.

 

Pigen på bænken havde mørt krøllet skulderlangt hår. Hun havde løbebukser og en blå T-shirt på. Hun sad med hovedet bøjet ned over hendes mobil, og hun så meget koncentreret ud. Jeg gik 

 

over til hende, og satte mig overfor hende. Det viste sig, at hun sad og lavede puslespil på sin mobil. Hun fortalte, at det hjalp hende med at forholde sig i ro. Jeg spurgte hende, om hun havde tid og lyst til at svare på nogle spørgsmål om hendes skoletid. Jeg fortalte hende også, hvad det skulle bruges til. Pigen slukkede sin mobil, og rettede blikket mod mine øjne. Hun nikkede, og tilføjede at hun hed Laura og gik i niende klasse.

Jeg startede ud med at spørge hende om, hvad det første hun huskede fra sin skoletid var. Der gik et par sekunder, hvor man nærmest kunne se hendes tanker spole tilbage i tiden.

”Jeg husker den dag, hvor vi alle mødtes for første gang. Det var en eftermiddag, før vi rigtigt startede i skole. Jeg husker, at vi blev inddelt i mindre hold, og vi skulle ud på forskellige poster”

Laura stoppede kort, og kiggede bag sig. Hun pegede op på et vindue i en af de gamle gule bygninger.

”En af posterne forgik oppe i billedkunst. Vi fik et stykke papir hver med vores navn på, og så skulle vi dekorere papiret med diverse tegninger og mønstre. Jeg husker det som en rigtige god dag” 

”Hvad har været den bedste oplevelse, du har haft i din skoletid?” fortsatte jeg.

Denne gang tænkte hun sig om i noget længere tid. Hun skiftede ansigtsudtryk hele tiden, og det var tydeligt at se, om hun tænkte på en god eller dårlig oplevelse. Efter nogen tid trak Laura på skuldrene. 

”Det er et svært spørgsmål, for jeg har mange oplevelser, som var gode på hver sin måde. Jeg husker i hvert fald tydeligt vores udlandstur til Krakow. Det var en rigtig spændende tur, og selvom jeg ikke havde det så godt på det tidspunkt, var det rigtig sjovt at være afsted uden sine forældre”

Jeg fik hurtig en fornemmelse af, at pigen godt kunne lide at fortælle om sig selv. Jeg havde forberedt en række spørgsmål hjemme fra, men jeg fandt lige med det samme ud af, at jeg ikke behøvede at presse det store på, for at få nogle gode svar fra hende.

Jeg spurgte hende, om hun også havde haft nogle mindre gode oplevelser i sin skoletid. Hun kiggede ned i bordet, og fortalte at hun havde haft mange dårlige oplevelser. Hun sagde at det vel var meget normalt. Det hele kan jo ikke være godt hele tiden. Det var ikke pinlige oplevelser hun havde haft, for dem mente hun ikke, at hun havde haft nogle af. Det var mere oplevelser, som havde gjort hende trist, fortalte hun.

”Hvad er den værste oplevelse, som du har haft i din skoletid?” 

Laura rullede med hendes øjne, og virkede mere aggressiv mens hun fortalte.

”Engang i femte klasse var jeg rigtig gode venner med en pige fra klassen under ved navn Victoria. En dag hentede en lærer ved navn Lotte os begge og fortalte os, at vi ikke måtte snakke sammen længere. Hun ville ikke have at vi var sammen i frikvarterene, og i det hele taget i skoletiden”

Laura grinte en smule inden hun forsatte.

”Da vi havde fået de ad vide, løb vi væk sammen, og sad oppe i et træ og græd resten af dagen. Lotte sagde, at vi tilbragte for meget tid sammen, og at vi skulle være sammen med dem fra vores egne klasser. Det sjove i det er, at dagen før havde hun fortalt til hele mellemtrinnet, at det var vigtigt, at vi ikke kun var sammen med folk fra vores egne klasser. Det gav virkelig ingen mening, og vi var rigtig trætte af det. Vi forstod ikke rigtig Lottes argumenter, og der gør jeg egentlig stadig ikke”

”Hvem er den underligste lærer, som du har haft?”

Det er et svært spørgsmål”Laura trak på skuldrene og bed sig selv i læben.”Man har jo ikke lyst til at hænge nogen ud. Jeg vil ikke sige, at jeg har haft en direkte underlig lærer, men nogle af lærerne har sine sære sider” 

Klokken ringede ind, og døren til lærerværelset åbnede. Det strømmede ud med lærer, der gik i hver sin retning. Laura kiggede sig over skulderen. En høj mand kom hen til bænken, vi sad på. Han sagde at Laura bare kunne blive sidende, til jeg var færdig med hende. Laura smilte til sin lærer.

”Hvordan har du det med lærerne?” Spurgte jeg, og kunne med det samme se Lauras ansigt lyse mere op. Hun kiggede over mod vinduet, ind på læreren der havde været ved os nogle sekunder før. Han var i gang med at få ro på de unge mennesker. Laura kiggede tilbage på mig.

”Jeg har det godt med lærerne, og de betyder meget for mig. Efter jeg har gået på skolen i så mange år, er de blevet en slags ”familie”. Jeg syntes, at jeg kan stole på lærerne, og jeg elsker at fortælle dem om mine oplevelser. Selvfølgelig er der nogle lærer, jeg snakker bedre med end andre, og der er også et par stykker, jeg ikke klinger med, men set fra oven har jeg det godt med lærerne”

”Hvordan har dit skolearbejde så været? Jeg kan forstille mig, at det hjælper på det, når du har det så godt med lærerne”

”JEG HAR ALTID ELSKET AT LAVE SKOLEARBEJDE, OG DET GØR JEG STADIG”

”Jeg har altid elsket at lave skolearbejde, og det jeg stadig. Mange syntes, at jeg er skør, men jeg hygger mig med det. Jeg har det ret nemt i de fleste fag, men ting bliver vel også nemmere, når man interessere sig for det. Jeg har ikke rigtigt noget ynglings-fag, da jeg kan lide alle fag. Jeg har haft nogle nedture i matematik nogle gange, men det er egentlig ikke det faglige eller lysten, der har været problemer med, men troen på mig selv”

”Er der så et fag du rigtig godt kan lide?” 

Laura kiggede sig omkring. Der var ingen at se. Alle var vel inde og have time. Hun tog sit ben op på bænken, og sad med armene omkring det.

”Altså jeg kan rigtig godt lide engelsk, og det har faktisk ikke altid været sådan. Indtil syvende klasse var det nemlig mit ”hadefag”. Jeg kæmpede med at holde tårerne inde, hver gang vi havde engelsk. Jeg turde ikke sige et ord, og jeg havde næsten givet op. Da vi fik en ny engelsklærer, blev det nemmere for mig. Jeg lærte en masse, og talte engelsk hele tiden der hjemme. I starten turde jeg stadig ikke sige noget i skolen på grund af nogle af klassekammeraterne, men efterhånden er det gået væk. Nu elsker jeg engelsk, og jeg skal på engelsk linje i tiende næste år. Jeg er endda begyndt at tænke og drømme på engelsk. ” Hun tog en dyb indånding, før hun fortsatte. ”Jeg kan godt lide engelsk, da det giver mulighed for at forstå mere af verdens befolkning. Jeg har flere muligheder, når jeg kan tale engelsk”

NU ELSKER JEG ENGELSK, OG JEG SKAL PÅ ENGELSK LINJE I TIENDE NÆSTE ÅR.

Jeg kunne godt lide, hvordan hun bare talte, og åbnede sig op for mig. Det kunne godt lyde som om, at hun havde meget på hjertet. Jeg var sikker på, at det var den rigtige jeg havde allieret mig med. Hun var god til at fortælle om sig selv, og uddybe sine svar. Laura satte sit ben ned under bordet igen, og tog det andet op. Jeg kiggede ned i mine noter.

”Når du tænker på alle de forskellige fag, som har haft, hvilket er så det sjoveste at tænke på? 

”Jeg vil sige det sjoveste ”fag” er overbygningstimerne.”Hun blinkede med øjet, da hun sige ordet fag. ”Det er sjovt at være sammen med hele overbygningen, og vi har om nogle anderlede emner. Det er fedt, når vi skal ud og lave ting på kryds og tværs. Jeg elsker, at vi har så gode muligheder for at være sammen med så mange forskellige”

Jeg kom til at tænke på min egen tid i folkeskole. Der var vi kun sammen med vores egen lille klasse hele tiden, og vi var inde hele dagen”

”Hvordan har det været at gå på en friskole?”

Hun strakte ryggen ud, og knækkede sine håndled. 

”Jeg har jo ikke prøvet andet, men jeg har elsket det. Jeg syntes, at det er dejligt at være så meget udenfor, være kreativ, kende alle og enhver og ikke gå op i tal. Det er vidunderligt, at vi har så godt et fælleskab på skolen, og at vores forældre også er med i det”

”Har du nogensinde overvejet at skifte skole?”

Hendes smil forsvandt igen. Hun sænkede hendes skuldre, og tog det andet ben op, så hun sad med armene omkring begge sine ben.

”Jeg har engang overvejet at skifte skole ja.” Hun tav. ”Jeg har ikke haft det så godt i klassen, og det kunne havde været dejligt for mig at prøve en anden klasse”Hun kiggede sig omkring igen. ”Det der holdte mig fra det, var skolens område og lærerne. Jeg ville ikke væk fra de omstændigheder, og det vil jeg stadig ikke”Hendes smil var fuldstændig forsvundet nu. ”Jeg har bare ikke noget valg nu”

Jeg fik det dårligt af at se på hende der. Hendes ansigt virkede helt tomt. 

”Er der et specielt sted på skolen, som du godt kan lide eller har et specielt forhold til? Spurgte jeg for at lette stemningen. 

Hun pegede bag sig. ”Min vindueskarm” Hun fandt et lille utydeligt smil frem. ”Altså vindueskarmen mellem ottende og niende klasse. Jeg har tilbragt rigtig mange timer der, og jeg har også en god udsigt. Jeg sætter mig ofte i vindueskarmen, når jeg har brug for at være alene eller er trist”Hun holdte en kort kunstpause. ”Stedet er specielt for mig, fordi jeg har tilbragt så meget tid der, da jeg havde det rigtig skidt. Hvis jeg ikke ved, hvor jeg skal gøre af mig selv, kan jeg altid sætte mig i vindueskarmen. Jeg sidder der fx meget i frikvarterene.”

”Kan du huske nogle gode lege, som der var gang i i frikvarterene, da du var mindre?”

Hun grinte lidt. ”jeg kan huske mange lege”sagde hun, og sukkede. ”Den leg jeg husker tydeligst, er en hule som Victorie og Sille fra klassen under og jeg havde omme bag et cykelskur. Vi tilbragte hvert eneste frikvarter der omme, og vi havde vores madpakker med der ud. Det var rigtig hyggelige stunder”Hendes smil var kommet helt tilbage.

”Har du mange venner fra andre klasser?” spurgte jeg nysgerrigt, eftersom hun havde nævnt et par stykker.

”Ja det har jeg”Hun uddybede. ”Helt tilbage til de små klasser har jeg været meget sammen med dem fra de andre klasser. Albert K fra klassen under har jeg kendt, siden vi gik i dagpleje. Vi har altid haft det sjovt sammen. Udover ham har jeg været sammen med en masse andre også. Jeg har ikke altid haft det lige nemt med dem fra klassen, så derfor har jeg søgt ud i de andre klasser”

Jeg skuede igen ned på min liste, for at se hvad jeg manglede at høre om. Samtalen flød af sig selv, men jeg havde jo noget jeg skulle nå at få svar på. Vi havde næsten været igennem det hele, men jeg improviserede nogle flere spørgsmål, da det gik så godt.

”Hvordan har dit sociale skoleliv været?” Jeg stillede spørgsmålet, selvom jeg egentlig godt kunne regne svaret ud. Det var et af de sidste spørgsmål, jeg havde med hjemme fra, så jeg kunne ligeså godt får det fyret af. 

”Det har svinget meget gennem årene”Hun stoppede pludseligt op, og nyste en storm af små nys. Hun forklarede at hun havde pollenallergi. Hun blinkede lidt med øjnene og fortsatte derefter. ”Jeg har aldrig fundet min ”plads” i klassen, men jeg har været god til at underholde mig selv. Jeg har haft mange dage, hvor jeg er kommet grædende hjem fra skole på grund af det sociale, men jeg har også haft nogle gode venner. Altså hvis jeg skal sige det kort, har det ikke været nemt”

Ud fra Lauras fortællinger lød det som om, at hun ikke gav op så nemt. Det lød dog stadig som om, at hun havde haft det lidt hårdt. 

”Hvilken type vil du egentlig beskrive dig selv som?” Det ville være fint at høre, hvordan hun selv ville sige hun var. Det var jo ikke sikkert, at jeg havde fået den samme opfattelse.

”Årh.. Det er jo svært at sige sådan noget om sig selv. Altså jeg vil sige, at jeg er en frisk og kreativ pige, som tænker meget over tingene, og lægger mærke til alt, men jeg ved det ikke lige helt”

”Er der nogle bestemte ting, som du har sagt meget i din skoletid?”

Laura fnøs, og kiggede med et mærkeligt blik på mig. 

”Det ved jeg godt nok ikke. Jeg har nok sagt meget ”hvad skal vi lave nu?” men ellers ved jeg det virkelig ikke”

Klokken ringede ud, og Laura så også ud til at have mistet koncentrationen. Hun skiftede position hele tiden, og hun uddybede ikke sine svar så meget mere.

”Jeg har lige et sidste spørgsmål” sagde jeg, og kiggede kort i mine noter. ”Hvad vil du tage med dig fra din skoletid?”

Laura var hurtig til at svare, men hun lød som om, at hun mente hvad hun sagde.

JEG VIL KUNNE BRUGE ALT DEN ØVELSE I AT STÅ FREM OG FREMLÆGGE.

”Jeg vil tænke ud af boksen. Løse opgaver på alternativer måder, og være kreativ omkring mit skolearbejde. Det behøver ikke altid være den samme måde, man laver tingene på.”Hun stoppede kort op, og trak vejret.”Jeg vil også kunne bruge alt den øvelse i at stå frem og fremlægge, og så vil jeg selvfølgelig tage en masse gode minder med.”

Jeg rejste mig fra bænken, og tog mine noter under armen. Jeg gav Laura hånden og sagde mange tak. Mit blik fulgte hende, da hun rejste sig og gik ind og satte sig i den vindueskarm, hun havde fortalt om tidligere. Jeg kiggede mig kort omkring. Det grønne område var igen fyldt med børn, som var ude og brænde noget krudt af. Jeg gik med langsomme skridt ud mod min bil. Jeg havde en god mavefornemmelse omkring artiklen, og var endnu engang blevet mindet om, hvorfor 

jeg havde valgt at arbejde som journalist. Jeg startede min bil, og kørte fra skolen med et smil på læben. Det havde været en god oplevelse at høre om Lauras tid på Middelfart Friskole, og jeg tror også, at hun har fået noget ud af det.

Af Laura B. Schmidt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...