Starten på noget nyt

Mathias har lige slået op med Laura. De har næsten lige haft 3 års dag. Det vil altså sige, at de har været sammen fra begyndelsen af gymnasiet til nu slutningen af gymnasiet. De var kendt for at være kæresteparret på skolen. Men det ændres fuldstændig nu. Laura reagerer ikke på bedste vis og hun ender ud i utallige bommerter og "drunken mistakes". Alt dette sker op til eksamenerne og starten på Roskilde Festival. En tur og oplevelse som Mathias og Laura havde planlagt, at de skulle opleve sammen. Alt har været planlagt til punkt og prikke. Men det ændres nu. Og Laura får en helt ny start.

*Nyt kapitel hver uge*

2Likes
0Kommentarer
90Visninger
AA

1. PROLOG - THE BREAK UP

PROLOG

THE BREAK UP

Jeg havde sådan lyst til at skrige. Hele min krop føltes brandvarm. Jeg blev nødt til at kigge væk. Han skulle ikke se, hvor hårdt han havde ramt mig. Det føltes som om hele min verden brød sammen. Men jeg kunne ikke få ham til at se, hvor meget det gjorde ondt. Stilheden i det lille værelse føltes kold og gåsehuden havde ramt min krop. Jeg kunne ikke sige noget. Hele mit hoved var fyldt med vrede, fortvivlelse og skyld. Men der var ingen grund til at føle skyld. Det ville mine veninder i hvert fald sige. Men jeg følte skyld. Det er nok bare min skyld det hele. Der har været mange gange, hvor jeg ikke har været god nok. Jeg har måske i realiteten bare fortjent det hele.

Vi sidder stadig i sofaen. Eller det gør jeg. Mathias har rejst sig op og stillet sig ved det lille vindue i hjørnet af lejligheden. Hans brune hår bliver ramt af det sidste lys, der er tilbage udenfor. Solen er også ved at gå ned og lyset udenfor er simpelthen så smukt. Men det hjælper ikke på stemningen herinde. Jeg ser ham tænde en af hans sidste cigaretter fra hans pakke Prince dobbelt-click. Han tager lighteren op fra hans baglomme, der ikke længere kan kaldes for en lomme. Hans lyseblåjeans er helt i stykker og lommerne er ved at falde af. Jeg har sagt flere gange til ham, at det er på tide, at de skal smides ud. Men det er endnu et eksempel på, at han sjældent lytter til mig. Roligt sætter han sin tommelfinger på lighteren og ruller fingeren henover den. En lille flamme tændes og han tager smøgen mellem sine læber. Han tager et sug. Flere gange har jeg sagt til ham, at han skal stoppe med at ryge. Men i dette øjeblik ser jeg, hvorfor han finder det beroligende. Hele hans krop falder sammen i en rolig og mindre aggressiv position. Han sukker og tager endnu et sug. Jeg kan se, hvordan han med sine øjne følger menneskene ude på vejen. Han ser helt afslappet ud og det smitter af på mig. Stemningen i lejligheden føltes ikke så kold og skræmmende længere. Han ser hen mod mig og det går op for mig, at jeg har stået og kigget på ham i flere minutter. Jeg kigger hurtigt væk. Hurtigt bemærker jeg, at mine kinder er våde. Stille tager jeg min hånd mod mine kinder og kører den roligt henover dem for at tørre det værste væk. Min hånd er efterladt af små sorte klumper. Selvfølgelig har jeg ikke taget en vandfastmascara på i dag. Mine tanker er fuldstændig optaget af, hvor åndssvag jeg har været over ikke at have taget en vandfastmascara på, at jeg ikke bemærker, at Mathias har sat sig i sofaen ved siden af mig. Han rykker sig tættere på mig og jeg kan mærke, at han skal til at undskylde. Jeg ryster på hovedet og nu er det min tur til at rejse mig op fra den gråsofa, som indeholder mange sjove og nu sørgelige minder.

Jeg ser på ham fra lang afstand. Nu er det mig, der står ovre ved vinduet, men igen er det mig, der har min opmærksomhed på ham og ikke omvendt. Jeg vender min krop, så den ikke længere er vendt mod sofaen og ham. Solen er næsten ikke til at se længere og det er blevet mørkt udenfor. Gadelamperne er blevet tændt og det er nu det eneste, der lyser gaden op. Det eneste lys, der ikke gør, at man farer vildt. Vinduskammen holder askebægret oppe. Smøgen han tidligere røg er stadig tændt og hænger livløst på kanten af askebægret. Pludselig får jeg lyst til at ryge. Noget jeg ikke har gjort i snart to år. Jeg stoppede, da jeg mødte Mathias. Hans kammerater havde fortalt mig, at han hader når piger ryger. Han synes det er ucharmerende. Så jeg ændrede mig for ham. Jeg sukker ved tanken og rækker ud efter smøgen. Et smil dukker frem på mine læber, idet smøgen er blevet placeret mellem mine fingre. Jeg vender mig om og ser direkte på ham. ”Hvordan var hun så”, siger jeg med en hård og ironisk tone. Min provokerende kommentar kommer som en overraskelse og et chok for ham. Han har ikke set mig sådan her før. Jeg stikker til ham igen, ligesom han har stukket til mig, ”Kom nu, fortæl mig det nu bare, du har alligevel ikke noget at miste nu”. Han rejser sig hurtigt fra sofaen og begynder at gå hen mod mig. Hans øjne er store og røde. Det er først nu, hvor han står så tæt på mig, at jeg kan lugte den klamme lugt af alkohol. Han har drukket. Selvfølgelig har han det. Lugten af alkohol nærmer sig, idet han bevæger sig tættere på mig. Han ser ned på min hånd, hvor den tændte cigaret er placeret så fint. Han skubber til min hånd, så cigaretten falder ned på gulvet. Hurtigt træder han på den og slukker den sidste gnist, der eksisterende på den ellers halv-slukkede cigaret. Det beskidte mørke trægulv er nu efterladt med aske og lugten af gamle gnister. Jeg kan næsten ikke lade være med at sammenligne mig selv med den cigaret. Metaforen er ligetil. Han har trukket næsten alt liv ud af mig, så det eneste der tilbage er små gnister. Men dem har han også formået at slukke.

Han står nu helt tæt på mig stadig med store røde øjne og prøver at fange mit blik. Lugten af alkohol er næsten ikke til at bære og idet han åbner munden, får jeg det næsten dårligt. ”Vil du virkelig vide det”, siger han med et smørret smil. Hvad laver jeg egentlig stadig her? Hvorfor tog jeg ikke bare mine ting og smuttede væk i en fart? Jeg kigger på ham og ønsker alligevel, at han skal se, hvor ondt det gør. Men han forstår ikke min hentydning og begynder at grine. Nu får jeg lyst til at skrige og råbe ad ham, hvilket jeg også gør. Mit hjerte pumper løs og min krop er varmere end aldrig før. Blodet i min krop sætter gang i adrenalinen og jeg prøver at skubbe ham væk fra mig. Mine hænder knytter sig sammen og rammer hans bryst, men han rør sig ikke en meter. Han står på præcis sammen sted, som før jeg skubbede til ham. Pludselig griber han fat om mig og trækker mig ind til et kram. Min krop er stadig brandvarm og jeg ryster. Mathias holder stadig fast om mig, men jeg ryster hans hænder væk. Han er den sidste der skal give mig et kram. Jeg prøver at komme ud af hans greb, men idet jeg skubber ham længere væk fra mig, bliver grebet om mig hårdere. Han kan på ingen måde tro, at dette vil hjælpe på situationen. Vreden inden i mig bliver større og jeg har på ingen måde lyst til at være i nærheden af ham længere. Jeg bruger alle mine eksisterende kræfter på at fjerne hans greb om mig, at jeg midt i mine hurtige bevægelser formår at vælte askebægeret i vinduskammen. Askebægeret rammer det askefyldte trægulv og siger en hård og knasende lyd. Aske, klamme smøger og glas er nu spredt ud over hele gulvet. Jeg tager et lille skridt tilbage. Vender mig om og griber hurtigt fat om min taske. Jeg kaster remmen over min skulder og skynder mig ud af lejligheden i en fart. På intet tidspunkt kigger jeg mig tilbage. Mit fokus er fremad nu og mit hjerte banker hurtigt i takt med mine skridt. Jeg formår at være uden af hans lejlighed på under tyve sekunder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...