Nebula

Før Thanos overtager en planet, stjæler han et barn. Som bevis. Som trofæ.
Nebula er et af de børn.
Da hun var lille, blev hun fjernet fra sin mor og kastet ind i en verden, der gjorde hende voksen i en tidlig alder. Og farlig i en tidlig alder...

Nu, år senere, træner hun til at blive det, Thanos vil have hende til at blive: Morder, kriger, loyal... Og BEDRE.


Hun skal være den bedste.

0Likes
0Kommentarer
89Visninger
AA

5. Kapitel

Jeg får en uge. Gamora vandt. Selvfølgelig. Nu skal jeg straffes. Om en uge.

”En uge, Nebula. Hvis jeg gjorde det nu, ville du dø. Om en uge kan du overleve endnu en operation.”

Thanos store hånd griber mig om struben, og jeg mærker mine fødder slippe jorden. Min mund åbner sig og hiver efter luft. Hver gang jeg gisper efter vejret, føles det, som om jeg ånder ud i stedet for ind.

Smerten river i halsen, og mit synsfelt indrammes i mørke. Og pludselig er jeg tilbage på det kolde metalbord med lænkede håndled og en uendelig smerte i hele kroppen. Tilbage i minderne.

 

Så løsnes hans greb en smule, og jeg fylder igen lungerne med luft. Mine fødder når jorden, og jeg synker sammen på gulvet.

 

”Det er barmhjertighed, Nebula. Barmhjertighed!”

 

Jeg falder ned på alle fire og gisper.

 

Barmhjertighed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...