Between Brothers 2 (Justin Bieber & Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2018
  • Opdateret: 15 aug. 2018
  • Status: Igang
Molly, Jamie og Justin har delt sig ud over hele Seattle. Molly forsøger at glemme og komme videre, Jamie er tilbage som styrtende rig narkodealer og Justin har fået job som dørmand og klarer sig selv.. Jamie prøver desperat at få Molly tilbage, hvilket hun ikke ved, hvordan hun skal håndtere. Særligt ikke, når hun mest havde håbet at høre fra Justin, som hun ikke har talt med siden den aften, hun forlod dem begge.. Dog får hun chancen for at snakke med Justin, da hun, efter 2 pinefulde måneder i sorg, støder på ham igen. Men tør hun gribe chancen eller er det for sent?. Uanset hvad, så er det ikke sidste gang hun ser hverken Justin eller Jamie, for da en katastrofal og uforudsigelig situation opstår, tvinges de alle 3 atter sammen, hvor gamle følelser, drama og svære valg skal håndteres.. Formår Molly at få ryddet op i det rod der, trods 2 måneders adskillelse, stadig er i hendes liv, eller må hun for alvor indse, hvilket hæsblæsende liv hun har fået ved at have mødt Jamie og Justin?.

73Likes
381Kommentarer
45358Visninger
AA

4. En Mavepuster.

 

Location: På Ben&Jerry’s, Seattle. Dato: Tirsdag d. 1. Januar, 2018. Kl. 14.20.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Tænk, at jeg skulle opleve det her.. At sidde her og stikke i min yndlings is med min ske og slet ikke have den fjerneste lyst til at tage en bid. Uanset, hvilket humør jeg nogensinde havde prøvet at være i, så havde Ben&Jerry altid været min life-saver, men lige nu vendte det sig nærmest i mig, bare ved tanken om at tage en bid af isen, som efterhånden nok mere kunne kaldes softice med stykker af 3 slags chokolade og 3 slags nødder.

Becca havde for lidt siden talt med de andre og aftalt med dem at mødes og pleje vores tømmermænd på, hvad der efterhånden var vores stamsted at hænge ud, og hun havde på intet tidspunkt givet mig noget valg. Jeg skulle med. Selvfølgelig gad jeg godt hænge ud med de andre, men at tage ud havde jeg faktisk slet ikke lyst til. Mit overskud var totalt væk og ærligt, så havde jeg bare lyst til at gemme mig langt nedunder dynen derhjemme.. Bare mig og mine tanker..

Men som sagt, fik jeg ikke rigtig noget valg. Uden overhovedet at spørge mig, hankede Becca op i mig og slæbte mig med herned uden, at vi overhovedet gjorde os i stand med andet end at tage noget tøj på, da hverken Becca eller jeg havde overskud til at gøre noget ud af os selv.

Jeg havde bare taget mine tykke lyserøde joggingbukser med hængerøv, en hvid hættetrøje med lynlås hele vejen ned af maven og et par sneakers på. Helt chill og nok så afslappet som det overhovedet kunne blive. Becca havde iført sig sin sorte jumpsuit med hvid skrift hist og pist, og så også et par sneakers.

Ligesom jeg, så havde Becca heller ikke sat sit hår overhovedet. Hvor jeg havde mit hår hængende løst og slasket, så havde hun det siddende i en høj løs knold på hovedet, som hun havde sovet med hele natten. Dog havde hun lige fjernet det værste makeup rundt om øjnene, bare så hun ikke lignede pandabjørne.. Det havde jeg til gengæld skidt på om jeg gjorde. Jeg havde bare taget et par solbriller i hovedet og trukket min hvide hætte op over mit hår, så jeg i det mindste kunne føle mig gemt væk iblandt de få mennesker der var at finde i gaderne idag. Ja, de fleste plejede nok hellere deres tømmermænd hjemme.. Gid jeg var en af dem..

’’Molly?..’’

Jeg vippede hovedet lidt op og så frem for mig istedet for ned i min is, da Beccas rolige kald på mig indikerede, at hun havde kaldt flere gange på mig uden, at jeg havde reageret. Det var nemt at høre eftersom, at hun kaldte mig mit fulde fornavn og ikke bare ’’Mo’’, som hun og de andre ellers altid kaldte mig.

’’Tænk højt..’’ Sagde hun roligt, da hun endelig fik min opmærksomhed. Jeg tog en dyb indånding og slap min plastikske i det lille papbæger, som jeg havde fået min is i, og lænede mig tilbage i stolen og stak hænderne i lommen og drejede hovedet til siden for at se ud af vinduet imens jeg rystede svagt på hovedet og pustede tungt ud.

’’Jeg ved ikke, hvad jeg tænker..’’ Svarede jeg bare og fugtede kort mine læber med min tungespids uden at tage blikket fra vinduet, der viste en næsten tom gade, hvor det kun var de færreste butikker der havde åbent. Primært var det kun take-away’erne der havde åbent eftersom, at det egentlig var en helligdag idag..

’’Så gør jeg..’’

Jeg drejede mit blik bag solbrillerne imod hende og lod hovedet følge med imens hun så helt roligt og sikkert på mig.

’’Du tænker, at du skulle have gået hen til ham i nat, ikke?’’ Spurgte Becca helt roligt og krydsede sine arme og lagde dem på bordet imellem os, så hun automatisk blev lænet frem imod mig istedet for at sidde lænet en smule tilbage op af væggen, hvor bænken hun sad på, hang.

Jeg lukkede øjnene og sukkede tungt og på en måde, med den reaktion, bekræftede jeg hende i, at hun nok havde fat i noget lidt rigtigt.

’’Skulle jeg have gjort det?’’ Spurgte jeg hende imens jeg lænede mig roligt frem til bordet og lod samtalen blive så lav som muligt, og kun imellem hende og jeg, så de få andre i shoppen ikke behøvede at høre, hvad vi talte om.

’’Det ved jeg ikke, Mo.. Havde det ændret noget, at du havde gjort det?’’ Spurgte Becca mig med et svagt suk og så mig lige i øjnene igennem mine solbriller uden et eneste tegn på smil på hendes læber.

’’Det er det jeg ikke ved..’’ Svarede jeg hende lettere opgivende og vendte igen mit blik til siden og så ud igennem ruden.

’’Som jeg ser det, så gjorde du det rigtige.. Uanset hvad, så skal du tale med ham, når du er ædru og ikke når du er fuld.. Den eneste fejl du lavede var bare den, at du tog hjem..’’

Jeg så tilbage på Becca og mærkede, hvordan knuden i min mave vred sig en smule over hendes ord.

’’Er du sur på mig, fordi jeg tog hjem?’’ Spurgte jeg hende stille og roligt, så Becca trak et næsten usynligt smil kort op i mundvigen imens hun rystede på hovedet.

’’Det ved du godt jeg ikke er, skat. Jeg synes bare, at det var et dumt valg at tage.. Jeg kunne godt se på dig, hvor ked af det du blev af at se ham, men istedet for at gå hjem og tænke, så kunne du have taget videre med os andre og holdt fast i den frihed du endelig gav dig selv’’ Svarede Becca roligt og var fuldstændig ærlig overfor mig.

Det var blandt andet dét som jeg værdsatte allermest hos hende. Hendes ærlighed. Den kunne man altid regne med. Selvfølgelig kunne hun godt pakke tingene lidt ind, hvis man sad og var helt nede, som jeg var nu, men ellers fik man altid tingene at vide lige præcis som de var.. Og det var en stor fordel, for så vidste jeg, at alt hvad jeg fik var oprigtigt, for så behøvede jeg aldrig nogensinde at spekulere på om det hun sagde, var noget hun mente eller noget hun sagde fordi hun vidste, at jeg gerne ville høre det..

’’Jeg mistede bare alt lyst til at feste lige dér..’’ Indrømmede jeg opgivende og vendte mit blik ned i bordpladen og satte min hånd op til mit hoved udenpå min hætte, så jeg kunne hvile mit trætte hoved.

’’Er det fordi jeg spurgte dig tidligere om, hvorfor du ikke bare gik hen og talte med ham, at du tænker så meget på det nu?’’ Spurgte Becca mig efter kort tids stilhed imellem os, hvor ingen rigtig sagde noget.

’’Ja, det er det nok.. Det var i hvert fald der, hvor jeg begyndte at tænke det selv istedet for bare at afvise det, for.. Et eller andet sted vil jeg gerne se hans reaktion, når jeg fortæller ham det.. Så jeg kan se, hvad han egentlig har følt omkring det’’ Svarede jeg hende roligt og så op på hende og sank en klump i halsen.

’’Lad os nu sige, at du var gået over til ham igår for at sige det, og han så ikke kom med den reaktion, som du håbe..’’

’’Jeg håber ikke på nogen speciel reaktion’’ Afbrød jeg hende hurtigt, men stadig helt rolig i stemmen.

’’Hold op, Mo. Selvfølgelig gør du det. Det kan jeg både se og høre på dig.. Inderst inde håber du på, at han ville blive ligeså ked af det valg, som du var, da du tog det.. Har jeg ikke ret?’’

Jeg havde allermest lyst til bare at benægte med det samme, men med det blik hun sendte mig, var det som om, at min hals snørede sig fuldstændig sammen og min krop tvang mig til at bøje hovedet og bare ryste opgivende på det og trække ligegyldigt på skuldrene, og på den måde give hende et svar.

’’Hvis du nu havde sagt det til ham igår, og han bare havde sagt, at det var helt cool og at du gjorde det rigtige.. Hvad så?’’ Spurgte Becca og færdiggjorde det spørgsmål hun egentlig ville stille imens et stort ubehag skyllede indover mig bare ved tanken om, at det var det han ville sige, hvis jeg sagde det til ham.

Jeg var slet ikke i tvivl om, at det valg jeg havde truffet var det rigtige. Jeg kunne ikke stå alene med en baby uden hverken penge eller lejlighed.. Men bare forestillingen om, at Justin ville stå og være lettet eller fuldstændig ligeglad.. Det gjorde sku ondt på mig, for hvis jeg havde valgt at være super egoistisk, så havde jeg slet ikke taget det valg jeg gjorde. Tværtimod!.

Men sådan var jeg bare ikke som menneske. Hellere tage et valg, som kun ramte mig, end at tage det egoistiske valg og gøre en anden person sur og vred, fordi han ikke havde bedt om at få et barn, og samtidig lade et barn vokse op uden en far, som det sådan set havde krav på.. Som person gik jeg hellere igennem så stor en smerte og sorg alene, end at gøre andre menneskers liv surt..

’’Hvad hvis Justin så føler det samme som dig?..’’

Ja, den tanke havde pint mig meget, for hvis det var tilfældet, så ville jeg nok gå og fortryde mit valg i resten af mit liv, da jeg så var endt med ikke kun at såre mig selv, men også såre en anden pga det valg jeg traf alene.. Men som jeg havde forsøgt at overbevise mig selv om, så var jeg ret sikker på, at Justin ville mene, at jeg havde taget det rigtige valg omkring den baby.. For, hvis han havde følt andet, så havde han vel kontaktet mig?!.. Han vidste det jo godt.. Han vidste, at jeg var gravid!.

’’Det er præcis derfor, at jeg ikke gik over til ham, Becca. Det er sådan han føler..’’ Svarede jeg hende på hendes spørgsmål efter mine tanker, som igen havde overbevist mig.

’’Det kan du jo ikke vide, Mo’’ Sukkede Becca lidt og rettede sig op ved bordet.

’’Jo, jeg kan. Hvis han virkelig mente, at vi skulle beholde det.. Så havde han kontaktet mig..’’ Svarede jeg hende og fik en klump i halsen, så jeg måtte stoppe mig selv, da jeg mærkede, at nogen få tårer begyndte at løbe op imod mine øjne i mine tårekanaler.

’’Becs, kan vi ikke tale om noget andet?’’ Spurgte jeg med en lettere knækket stemme og holdt vejret for ikke at bryde ud i gråd.

’’Jo, de andre kommer også nu’’ Svarede Becca hurtigt og så lidt henover hovedet på mig, så jeg fulgte hendes blik og så Elliot, Mason og Sam komme ind af døren og kigge lidt omkring indtil de fik øje på os, hvor jeg vendte blikket hen imod vinduet igen og tog en dyb indånding for at få tårerne i tårekanalerne til at fortage sig helt..

 

~

Location: På Ben&Jerry’s, Seattle. Dato: Tirsdag d. 1. Januar, 2018. Kl. 15.30.

 

’’Så er der anden omgang..’’ Lød det fra Mason, som satte bakken med alle bægerne med is, der var dækket af nærmest alt fra krymmel og flødeboller, til flødeskum og syltetøj. Han satte sig ned imens de alle tog hver deres is og han selv også tog et bæger og stillede foran ham selv.

’’Mo?..’’ Spurgte Mason kort, så jeg kiggede op på ham.

’’..Jeg ved godt, at du sagde nej tak, men jeg købte alligevel en til dig, hvis du nu skulle ombestemme dig’’ Fortsatte Mason med hans rolige og behagelig blik og et venligt og varmt smil, så jeg måtte sende ham et meget svagt smil.

’’Tak, Mase, men jeg har ikke lyst til noget’’ Svarede jeg ham pænt og fik det en smule dårligt over, at han havde købt is til mig selvom jeg beslutsomt havde takket pænt nej.. På den anden side, så var det jo hans egen skyld, hvis den bare endte med at blive smidt ud, for jeg havde jo sagt nej i første omgang.. Men det var sødt af ham at tænke sådan. Det måtte jeg indrømme.

’’Elliot?..’’

’’Det er i orden’’ Smilede Mason sødt og rart, så jeg fik en lille glæde indeni. Ja, følelsen af at have gode venner som tænkte på en, var jo guld værd!. Det kom jeg ikke udenom trods mit virkelig triste humør, som..

’’Hvad glor du på hende for?..’’

Becca stemme, som jeg før godt havde hørt kalde diskret og spørgende på Elliot, fik straks min og de andres fulde opmærksomhed væk fra emnet om is, og istedet hen på dem, som sad ved siden af hinanden på bænken. Sig mig?. Sad Elliot og gloede på en anden pige?.

Becca så på Elliot med et lettere utilfredst blik imens Elliot sad og kiggede kort og helt afslappet på hende, før han så væk fra hende og hen i retningen af kasseområdet.

’’Det er Justins nye dame, hende der står sammen med brunetten oppe ved kassen..’’ Sagde Elliot helt køligt og diskret imens han nikkede kort hen imod kassen.

Hans ord sendte straks et stød igennem hele min krop og uden at tøve, så jeg mig over skulderen og hen imod kassen, hvor der ganske rigtigt stod 2 piger. Den ene blond og den anden brunette.

’’Gud ja..’’ Indskød Mason, som jeg straks så hen på ligesom både Sam og Becca også gjorde med lettere undrende blikke.

’’Hvad snakker i om?. Hvor fanden ved i fra, at det er Justins dame?’’ Spurgte Sam meget undrende og så skiftevis på Mason og Elliot.

’’I nat, da vi stod og snakkede med ham, kom hende der på et tidspunkt op fra klubben. Hun aede ham op og ned af ryggen og spurgte om han ikke snart havde pause, så han kunne komme ned og sidde sammen med dem’’ Forklarede Elliot køligt med hans krydsede arme hvilende på bordet og et seriøst blik i øjnene, som dog ikke skjulte, hvor skidt han faktisk havde det pga alle de tømmermænd han også led af idag..

’’Det betyder da ikke, at det er hans kæreste..’’ Lød det skeptisk fra Becca, som jeg straks så hen på, og fik øjenkontakt med, så jeg blev klar over, at hun udelukkende var så skeptisk for min skyld, og spurgte for at berolige mig, så jeg ikke malede fanden på væggen, når intet var sikkert..

’’Hun kaldte ham skat og kyssede ham på kinden, da hun gik ned igen?..’’ Svarede  Elliot og så lettere køligt på hende.

Ja, hvis ikke jeg havde det skidt før, så fik jeg det i hvert fald nu!. Lige præcis det her drengene sad og sagde nu, var nok det sidste jeg havde tænkt på at høre. Ja, ærligt, så havde jeg slet ikke skænket det en tanke overhovedet, at Justin kunne have fundet en kæreste!..

Jeg sank en klump i halsen og forholdte mig helt tavs imens jeg diskret så mig over skulderen igen og tilbage på pigen oppe ved kassen. Uden tvivl. Hun var da slet ikke grim overhovedet.. Og jeg tror ærlig talt, at det var det der gjorde, at jeg fik det endnu værre.. Ikke nok med, at finde ud af, at Justin var så meget videre, at han faktisk havde fundet en kæreste.. Hun så også virkelig godt ud!.

’’Jaloux?’’

Bare det at høre ordet i mit hoved, pinte mig helt vanvittigt og gav mig et ubehageligt sug i kroppen.. Men det var jo det jeg var, og den overvejelse jeg havde haft omkring dét at få talt med Justin, den forsvandt fuldstændig. No way om jeg skulle brase ind i deres liv og fortælle Justin noget, som han var komplet ligeglad med nu hvor han tydeligvis var kommet 110% videre!..

Jeg kunne slet ikke forklare følelsen jeg fik ved at tænke på, at Justin sikkert havde glemt mig, og den følelse, og tanken om, at han allerede havde fundet en ny, fik mig til at tænke på, hvor meget af det han havde sagt til mig dengang, som egentlig var sandt?.

Han havde givet udtryk overfor mig, at det var mig han ville have, men idet jeg gik, havde han ikke engang forsøgt at kontakte mig.. Men det her var måske grunden?. I bund og grund var han måske pisse ligeglad med mig?. Det handlede bare om at finde den næste, som han kunne få til at føle sig så speciel, som han havde fået mig til at føle!..

Jeg vendte blikket væk fra pigen og bed mig hårdt i underlæben imens jeg så ned i bordet og begyndte at pille ved mine negle for ikke at få øjenkontakt med nogen af de andre, som sikkert allesammen ventede på en reaktion fra mig. Okay, de kendte mig godt nok til at kunne se, at det her, jeg lavede nu, var en virkelig tydelig reaktion, men fuck det. Lige nu var jeg mildest talt pisse ligeglad!. Den mavepuster jeg lige havde fået var det eneste der havde mit fokus lige nu..

Imellem alle mine fortvivlede og frustrerede følelser, kunne jeg samtidig også mærke en form for dårlig samvittighed.. Godt nok var der ingen, der havde hørt mine inderste tanker om det her, men alligevel fik jeg det sku lidt dårligt..

At sidde her og få det dårligt over, at han tydeligvis havde det helt fint, var totalt ovre mig og bare levede livet, var faktisk ikke så rart. Uanset, hvor meget mit gode hjerte ønskede det bedste for ham, så var der noget i mig, der på en måde blev sur over det, og bare tanken gjorde mig dårlig og gav mig den vildeste knude i maven!.. Og det brød jeg mig virkelig ikke om. Det var jo en forfærdelig følelse at mærke, at jeg blev så sur og frustreret over, at han havde det godt!. Men det var sandt.. Inderst inde havde jeg nok mest håbet, at han savnede mig og var knust, fordi vi ikke havde kontakt længere..

-Præcis ligesom jeg var, inderst inde..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...