Between Brothers 2 (Justin Bieber & Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2018
  • Opdateret: 15 aug. 2018
  • Status: Igang
Molly, Jamie og Justin har delt sig ud over hele Seattle. Molly forsøger at glemme og komme videre, Jamie er tilbage som styrtende rig narkodealer og Justin har fået job som dørmand og klarer sig selv.. Jamie prøver desperat at få Molly tilbage, hvilket hun ikke ved, hvordan hun skal håndtere. Særligt ikke, når hun mest havde håbet at høre fra Justin, som hun ikke har talt med siden den aften, hun forlod dem begge.. Dog får hun chancen for at snakke med Justin, da hun, efter 2 pinefulde måneder i sorg, støder på ham igen. Men tør hun gribe chancen eller er det for sent?. Uanset hvad, så er det ikke sidste gang hun ser hverken Justin eller Jamie, for da en katastrofal og uforudsigelig situation opstår, tvinges de alle 3 atter sammen, hvor gamle følelser, drama og svære valg skal håndteres.. Formår Molly at få ryddet op i det rod der, trods 2 måneders adskillelse, stadig er i hendes liv, eller må hun for alvor indse, hvilket hæsblæsende liv hun har fået ved at have mødt Jamie og Justin?.

71Likes
373Kommentarer
44007Visninger
AA

6. Beskeden.

 

Location: Elliots lejlighed, Seattle. Dato: Fredag d. 19. Januar, 2018. Kl. 11.31.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’Ej, det kan du simpelthen ikke mene, Mo!..’’ Nærmest brølede Mason inde fra Elliots stue, hvor han var igang med at ordne en ordentlig bunke af Elliots ledninger, som han endnu engang havde formået at vikle sammen. Ja, det var mig fandme en gåde, hvordan det kunne lade sig gøre. Hver eneste gang vi kom og hjalp Elliot med den helt store hovedrengøring, så var der en bunke med indviklede ledninger bag hans tv, hvor alle ledningerne fra hans tv, playstation, Xbox osv. lå i en stor krøllet bunke.

’’Hvad er der galt i det?’’ Spurgte jeg ham roligt og fortsatte med at tørre panelerne af med en våd klud.

Det var efterhånden rutine og en fast tradition i vores venskab, at vi allesammen kom og hjalp Elliot, når han skulle gøre rent. Var der noget den mand hadede allermest, så var det sku at gøre rent. Han boede bestemt ikke ulækkert, men det var vidst nok mest pga os andre. Hvis ikke vi havde stillet op og hjulpet ham hver gang, så havde han sku nok boet i en svinesti, hvis jeg skulle være helt ærlig. Stakkels Becca, når de på et tidspunkt flytter sammen..

’’Ej, det kommer sku ikke til at ske. Du skal fandme ikke bare sidde derhjemme og glo alene på din fødselsdag. No way man!’’ Svarede Mason meget bestemt, men selvfølgelig ikke fordi, at han var sur. Mere fordi han ville vise, hvor meget han insisterede.

’’Jeg tænkte da også på, at vi allesammen kunne lave et eller andet hyggeligt. Se film og bare slappe af’’ Svarede jeg ham roligt og vred kluden i vandet i baljen.

’’Det kan vi sagtens, men det bliver bare ikke det som vi altid laver, når vi bare hænger ud..’’ Indskød Sam helt køligt imens hun gik forbi mig i gangen efter at have været ude på badeværelset for at gøre rent. Vi alle havde stort set taget et rum hver, så det var hurtigere overstået at gøre hele lejligheden ren, men trods det, at vi var spredt i alle rum, så var det virkelig nemt at høre alt, da lejligheden ikke var en særlig stor 2 værelses.

’’Jeg er sku enig med Sam, Mo. Vi skal lave et eller andet’’ Greb Elliot den inde fra sit soveværelse, som vi nærmest havde tvunget ham til at ordne selv, da han også skulle lave noget og ikke bare skulle snige sig udenom og tage de nemme opgaver hver eneste gang, som han var rigtig god til.

 Jeg sukkede opgivende, da jeg kunne høre, at jeg nok ikke fik min vilje i denne her ’’diskussion’’. Normalt elskede jeg at have fødselsdag, og jeg havde altid en plan for et eller andet der skulle ske. Ikke fordi jeg skulle holde kæmpe fest og sådan, men et eller andet skulle der ske. Det kunne f.eks. være en god middag på en god restaurant, en stille og rolig hyggeaften på en cocktailbar, en tur i biffen eller noget i den stil.. Men lige for tiden var det ærlig talt ikke det jeg var mest opsat på. Hvis det stod til mig, så ville jeg bare have at det blev en helt almindelig dag uden noget særligt.. Men det fik jeg åbenbart ikke lov til..

’’Vi kan tage ud og køre go-cart, og så ud og spise bagefter?’’ Forslog Becca ude fra køkkenet, hvor jeg kunne se, at hun var igang med at vaske køleskabet af.

’’Kan vi ikke se på det på et senere tidspunkt?’’ Spurgte jeg opgivende og fik Becca til at kigge sig over skulderen og ud på mig i gangen, hvor vi fik øjenkontakt.

’’Din fødselsdag er på søndag?. Hvornår havde du tænkt dig, at vi skulle nå at snakke om det, som er et senere tidspunkt?’’ Spurgte hun mig og kiggede dumt på mig med et svagt løftet øjenbryn.

’’Hvad med på mandag?. Så sætter vi os ned og..’’

’’Haha!. Jaja, godt forsøgt..’’ Afbrød Becca mig med et lille sarkastisk grin. Okay, hvorfor troede jeg, at de var så dumme og ikke lige tænkte over at mandag kom efter søndag?.. Måske fordi den indimellem havde virket dengang jeg var teenager og boede hjemme hos mine forældre?. De havde en tendens til at hoppe på den, men på den anden side, så var de også så stressede i hverdagen, så det var jo ikke mærkeligt..

Jeg pustede tungt og klaskede roligt kluden ned i vandet i baljen og tørrede kort min pande, da jeg endelig var færdig med panelerne. Det virkede måske latterligt at være helt udkørt efter kun at have vasket paneler i gangen ned, men jeg havde sovet virkelig dårlig i nat, så min energi var totalt i bund, så bare det at tænke på at gøre rent, gjorde mig helt udmattet.

’’Hva så?’’ Spurgte Becca mig, da jeg drejede mig imod stuen.

’’Jeg holder bare lige 5 minutter’’ Svarede jeg hende udmattet og gik ind i stuen.

’’Du er godt nok ikke til meget hjælp idag, hva?’’ Lød det smågrinende fra Elliot bag mig, så jeg vendte mig om og så ind på ham på hans værelse.

’’Pas på hvad du siger..’’ Advarede Becca ham ude fra køkkenet.

’’..Hun har sovet af helvedes til i nat’’ Fortsatte hun.

’’Årh, hold da kæft, det er jo bare for sjov’’ Svarede Elliot med et skævt smil imod mig, så jeg nikkede forstående og helt roligt. Nej, selvfølgelig blev jeg ikke sur og Becca overdrev selvfølgelig ved at advare ham på den måde. Trods det, at jeg var træt, så kunne jeg stadig godt skelne imellem, hvornår noget var sagt for sjov og hvornår det var alvor, og så kendte jeg bare Elliot godt nok til at vide, at han aldrig kunne finde på at sige sådan noget til nogen af os, og så mene det på en negativ måde. Han var ligesom spøgefuglen iblandt os, så det ville overraske mig, hvis han havde ment det.. Især, når han fik vores hjælp til, hvad han egentlig burde ordne selv, hver eneste gang.

Jeg vendte mig om igen og gik hen og smed mig med et tungt suk i sofaen, hvor alle vores jakker lå hist og pist.

’’Ej, holder du nu også pause?..’’

Jeg tog fat i min jakke og åbnede lommen, hvor jeg fiskede min Iphone op for lige at tjekke om jeg havde fået et eller andet som jeg skulle tage stilling til.. Ligesom alle andre også gjorde 20-30 gange om dagen, ikke?.

’’Jaer. Pas din egen rengøring og så passer jeg min’’

’’Amen, vi bliver jo aldrig færdige så..’’

’’Ti nu bare stille, ikke?..’’

Jeg så kort over imod Becca, som, igennem sin lille ’’diskussion’’ med Elliot, kom ind i stuen og også satte sig i sofaen som jeg også sad i. Hun sendte mig et kort smil, og jeg gengældte det svagt, hvorefter jeg vendte blikket ned på min skærm, som jeg tændte for, så jeg straks kunne se, at jeg havde fået en besked.. Og at den var fra ham, kom slet ikke bag på mig.

’’Hva så, smukke?. Lyst til at ses? :* -J’’

Jeg sukkede tungt og fik en ordentlig knude i maven, da jeg læste beskeden. Det var ikke fordi, at jeg ikke havde lyst, men efter de sidste par gange vi havde mødtes, hvor jeg egentlig ville snakke alvorligt, var det ikke gået så godt, som jeg havde forstillet mig..  

Eller jo.. I Jamies hoved var det sikkert gået helt perfekt. Vi havde mødtes 2 gange indenfor de sidste par uger på en café, hvor vi drak kaffe og hyggesnakkede. Det var dog ikke min hensigt med vores møde. Jeg havde talt med Becca om det, og var nået frem til, at måden jeg passede bedst på mig selv var, hvis jeg fik lidt afstand og plads fra Jamie..

Det gav mig virkelig en knude i maven at tænke sådan, men det var sådan jeg havde det. Jamie gav mig konstant dårlig samvittighed og det var som om, at der var nogen ting jeg ikke kunne komme videre fra, så længe han var sådan som han var overfor mig. Derfor havde jeg tænkt mig at fortælle ham, at jeg havde brug for, at han ikke skrev til mig, men hver eneste gang vi sad overfor hinanden og jeg havde muligheden for at sige det.. Så turde jeg af en eller anden årsag ikke?.. Eller, jeg turde godt, men jeg kunne bare ikke.. Eller?.. Ej, jeg vidste virkelig ikke, hvad det var, men noget i mig forhindrede mig i hvert fald i at tage lige præcis dén snak med ham!.

I virkeligheden var det jo også helt uskyldigt at ses og hyggesnakke over en kaffe, men omvendt, så kunne det også gå hen og give ham falske forhåbninger, og det kunne sagtens gå hen og blive et stort problem, hvor jeg selv også ville ende med at blive mere ked af det, fordi jeg igen sårede Jamie!.. Hvis jeg bare turde at være mere klar overfor ham, så sad jeg ikke med følelsen af, at han havde et håb om, at det kunne blive ham og mig igen..

’’Er det ham?’’

Hendes stemme gik tydeligt igennem og fik mig til at kigge roligt hen på hende og nikke til hendes afventende ansigtsudtryk.

’’Han spørger om jeg har lyst til at ses..’’ Sukkede jeg opgivende og bed mig lidt i læben.

’’Har du det?’’ Spurgte Becca mig videre imens hun krydsede både arme og ben og så roligt på mig.

’’Jeg ved det ikke.. Jeg vil ikke ende med, at det bliver ligesom de andre gange, hvor jeg har mødtes med ham for at snakke, men hvis ikke jeg gør det, så får jeg det jo aldrig sagt på en ordentlig og klar måde?..’’ Sagde jeg ærligt og helt diskret, så samtalen blev imellem hende og jeg, trods det, at Mason stod ovre ved tv’et og rodede med de ledninger, men eftersom, at musikken var tændt i Elliots højtaler, som passede til en Iphone, og han slet ikke gav udtryk for, at han kunne høre, hvad vi snakkede om, så gik jeg ikke ud fra, at han lyttede efter..

’’Skal jeg bare tage hjem til ham idag?.. Og så snakke med ham?’’ Fortsatte jeg tænksomt og bed mig lidt i underlæben og så hen på Becca.

’’3. gang er lykkens gang..’’ Svarede hun mig roligt og trak lidt på skuldrene, for at sige, at beslutningen var op til mig selv, så jeg tog en dyb indånding og sukkede tungt.

’’..Hvis du er sikker på, at det er sådan det skal være, så synes jeg, at du skulle snakke med ham.. Men du er nødt til at tage dig sammen og sige det, for det der usikkerhed duer ikke’’ Fortsatte Becca roligt og med en støttende tone.

Jeg nikkede mig hurtigt enig med hende og blev lidt glad indeni ved tanken om, at hun var så god til at bakke mig op i det her. Det var næsten ligemeget, hvad jeg sagde, så var hun på min side. Selvfølgelig kunne hun godt være ærlig og sige, at hun syntes, at det valg jeg tog var virkelig dumt, men hun bakkede mig op alligevel, for som hun sagde, så skulle jeg gøre hvad jeg syntes var rigtigt for mig selv, og ikke hvad andre mente var rigtigt.. Og det havde hun jo helt ret i!. Men uanset om hun så en dag stod og forbød mig at gøre et eller andet, så vidste jeg godt, at hun ikke gjorde det for at bestemme.. Hun gjorde det kun for at passe på sin veninde.. Præcis ligesom jeg også passede på hende.. Og selvfølgelig også alle de andre!.

 

~

Location: Beccas lejlighed, Seattle. Dato: Fredag d. 19. Januar, 2018. Kl. 16.00.

 

Jeg smækkede Beccas hoveddør og dobbelttjekkede, at den var forsvarligt låst, før jeg bevægede mig ned af trapperne.

Jeg havde svaret Jamie tidligere og spurgt om jeg kunne komme forbi her senere på dagen, og som jeg havde regnet med, så skrev han selvfølgelig ja. Jeg havde egentlig en aftale med de andre hele dagen, men uden særlige indvendinger lod de mig gå et øjeblik.

Becca var den eneste der vidste, hvad jeg rigtigt skulle. Til de andre havde jeg sagt, at jeg skulle hjem til mine forældre, da de havde noget de skulle snakke med mig om, og det stoppede de mig selvfølgelig ikke i. Dog havde jeg lovet dem at komme tilbage inden alt for sent, da jeg som sagt havde en aftale med dem hele dagen, hvor vi havde snakket om at tage ud og spise her til aften. Og den aftale havde jeg tænkt mig at holde.

De andre var stadig hjemme hos Elliot og havde sagt, at de blev der til jeg kom tilbage. De var for længst færdige med at gøre rent, og det vidste jeg, fordi jeg tråds alt ikke bare tog den nemme udvej og skred fra rengøringen, som jeg havde sagt ja til at hjælpe med, bare fordi jeg skulle mødes med Jamie, eller i deres øjne, skulle hjem til mine forældre. Det var blandt andet derfor jeg havde spurgt Jamie om jeg kunne komme forbi senere, da jeg gerne ville færdiggøre rengøring og ikke bare lade de andre klare den, selvom de nok ikke var døde af at ordne det sidste uden mig..

Det var ikke fordi, at jeg bevidst ville gøre mig decideret ’’lækker’’, når jeg skulle mødes med Jamie, men jeg havde alligevel været hjemme i bad og taget noget andet tøj på og sådan. Uanset, hvem jeg så skulle mødes med, så var det aldrig fedt at møde op og føle sig beskidt og klam, hvilket jeg havde en tendens til at føle, når jeg havde gjort rent.. Egentlig lidt mærkeligt, når man gjorde rent, at man kunne føle sig beskidt, men det gjorde jeg altså. Jeg følte på en måde at alt det skidt jeg fjernede satte sig på mig istedet og det var ikke særlig behageligt..

Trods det, at jeg havde gjort mig i stand, så havde jeg alligevel holdt det helt afslappet for netop at bekræfte, at jeg ikke skulle se ’’lækker’’ ud. Jeg havde taget helt simpelt og hverdagsagtigt tøj på og min makeup var også bare helt naturlig og hverdagsagtig. Makeuppen var egentlig mest for at skjule, hvor træt jeg i virkeligheden var og hvor bleg jeg efterhånden var blevet..

Jeg åbnede opgangsdøren, da jeg kom helt ned i stueetagen og trådte ud i det kolde vejr, som gav mig kuldegysninger hele vejen igennem min krop. God, hvor kom man til at savne sommeren!..

Jeg gik med hurtige skridt ned imod gågaden, som Becca boede på en sidegade til, og håbede på, at jeg kunne nå bussen, der skulle køre mig hen til Jamie. Jeg var kommet lidt sent ud af døren, så tanken om, at jeg ikke nåede bussen og måtte stå og fryse ved busstoppestedet i 10-15 minutter før næste bus kom, fik mig til at sætte det lange ben foran. Ja okay, det var 10-15 minutter jeg kun skulle vente, hvis det var, men ærlig talt.. I denne her kulde var 10-15 minutter sku meget alligevel!.

Jeg trak min mobil op af min jakkelomme for at tjekke klokken imens jeg håbede, at jeg havde god tid til at nå igennem gågaden og ned til stoppestedet. Jeg tændte min skærm og fornemmede ud af øjenkrogen, at det var tid til at dreje om hjørnet, da jeg gik forbi bodegaen, som netop var placeret på hjørnet. Jeg drejede mig til siden og mængede mig med de andre få mennesker, der gik på gågaden, uden at tage farten af mine skridt, men nåede dårligt nok at gå 2 skridt, før jeg under min mobil, som jeg kiggede ned i, så et par fødder komme helt tæt på mig, så jeg straks måtte stoppe for ikke at banke direkte ind i personen, som tydeligvis også stoppede brat op for heller ikke at vade direkte ind i mig.

’’Oh, unds..’’ Sagde jeg hurtigt, da jeg stoppede, men blev straks helt stille, da jeg kiggede op og fik øjenkontakt med et par kølige, og også lidt overraskede, brune øjne..

______________________________________________

Heey Skønlinger!.

Her har i lige et kapitel, som i kan hygge jer med :) 

Næste kapitel skal i nok først regne med i weekenden, eller måske i næste uge først. 
Jeg har en matematikeksamen på fredag, og jeg sidder netop nu og er i fuld gang med at skrive noter på så meget som muligt, så jeg får slet ikke tid til at være herinde i hvert fald indtil weekenden, hvor jeg MÅSKE lige smider et kapitel op.

Ja - det er kun måske, da jeg har en mundtlig dansk og en mundtlig engelsk eksamen tirsdag og fredag i næste uge, som jeg også skal øve og læse godt på inden da.

 

Jeg håber i kan klare jer så længe :) <3

Jeg lover, at hvis jeg får tid til at sidde og have et pusterum og lave ''ingenting'' foran computeren, så skal i nok få et kapitel :) 

Tak for jeres skønne opbakning!.

Tak for at læse med, dele og like historien!. 

I er fantastiske!. 

 

Massere af krammere herfra! <3 

Love <3

-NetteC :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...