Show me your darkness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2018
  • Opdateret: 2 jun. 2018
  • Status: Igang
Summer Baldwin har hele sit liv boet på The Upper East Side. Hun kommer af en meget succesfuld og rig familie, som alle i New York kender. Hun går på privatskole og er skolens Queen Bee. Summer er en meget tiltrækkende, respekteret, social og populær pige, som andre ser op til. Men hun har også en anden side. En mørk og manipulerende side. Hun er ikke bange for at være ond. Og hun er ikke bange for at ødelægge andres liv lidt en gang imellem. Hun ved lige præcis hvad hun skal gøre og sige, og hun er altid klar med forskellige comebacks, som får folk til at fryse. Summer er glad for det liv hun har og elsker New York. Men da hendes familie pludselig skal flytte, hvordan mon Summers liv så vil blive? Ny by, nyt hus, ny skole, nye mennesker. Vil hun gentage rollen som skolens dronning, eller vil de populære piger have andre planer for hende? Og hvad sker der når Summer møder skolens ‘klassiske’ populære bad boy, som der er en af på alle skoler? Vil ham her være anderledes? Følg med!

7Likes
0Kommentarer
458Visninger
AA

3. Gossip

Onsdag i New York
Jeg vågner ved lyden af min alarm på min mobil. Kl. er 07:15. Jeg rejser mig op i sengen, og tager mig til hovedet. Jeg kan mærke, at det dunker. Og kommer hurtigt i tanke om, hvad der skete i går. Vi skal flytte.. Jeg kan stadig ikke forstå det, og det er som om, at det slet ikke er virkeligt endnu. Det var en forfærdelig dag. Men alligevel besluttede jeg mig for at tage på Butter med pigerne, fordi jeg trængte til at komme lidt væk derhjemme fra. Det var hyggeligt, ligesom det plejer at være. 

Imens jeg sad derinde sammen med dem og kiggede på dem, blev jeg ked af det indeni. At se dem grine og ja bare at se dem tale haha. Jeg kan ikke rigtig beskrive det.. Jeg kommer til at savne dem sindssygt meget, men dog mest Madison. Da hun jo er min bedste veninde, de andre er også mine gode venner.. Men jeg ser dem lidt mere, som nogle der bare er med i gruppen. Det ville jo ik se skide smart ud, hvis det kun var mig og Madison uden nogle bag os.

Jeg rejser mig op, går hen til mit skab og putter min skoleuniform på. Jeg sætter mig hen ved mit makeup bord og kigger mig i spejlet. Jeg drejer lidt hovedet fra side til side og betragter mig selv. Jeg begynder stille at rede mit hår. Jeg kan mærke, at det bliver en hård dag. Jeg har ikke fortalt det til Madison endnu. Vi fortæller hinanden alt, og altid lige når vi får noget af vide. Vi har godt nok haft mange opkald om alt muligt ligegyldigt. Madison har en lillesøster, og engang ringede hun til mig mit i timen, for bare at fortælle mig, at hendes søster havde fået en kanin. En af de mange få ting, der gør vores venskab så fantastisk. Jeg begynder at smile ved tanken.

Jeg putter mascara, noget pudder og bronzer på. Efter det går jeg ud i køkkenet for at tage noget morgenmad, der er som altid dækket meget mad op. Scott sidder allerede derude. Han kom ret sent hjem i går, og jeg kunne høre ham inde fra mit værelse, hvor han skændtes med min far i stuen. Scott smiler til mig. “Godmorgen Mrs. Summer”, siger vores stuepige Nadia, og hælder et glas juice op til mig. Nadia har været hos mig og Scott siden vi var små. Hun er som en moster, og både mig og Scott elsker hende. Det er hende der laver de store måltiderne og praktiske gøremål. Da vi var mindre, var hun hos os hele tiden. Hun fulgte os i skole, gik med os i parken osv. Hun bor hos os, så hvis vi har brug for hende, er hun der altid.

“Godmorgen Nadia. Jeg tager ikke hjem til Nate alligevel i dag, så jeg tænkte på, om du ikke kunne sende en bil til skolen alligevel?”, spørger jeg og smiler til hende. Jeg bliver altid hentet og kørt af en bil fra vores lejlighedsbygning. Det gjorde Scott også før i tiden, men nu har han hans egen bil, som han hellere vil køre i. “Jo det skal jeg nok”, svarer hun.“Tak for morgenmad Nadia. Summer, skal du køre med i dag? så er det om 5 minutter.”, Scott rejser sig og går mod hans værelse. Nadia begynder at rydde Scotts tallerken og glas væk. Jeg spiser færdigt og rejser mig.

Jeg går ind på mit værelse og går mod mit badeværelse, jeg børster tænder og går tilbage til værelset. Jeg tager min taske og kigger mig hurtigt i spejlet igen, jeg retter på mit hår og putter lidt lipgloss på mine læber. Scott banker på min dør, hvorefter vi går mod hoveddøren og kører ned med elevatoren.

Vi træder ud af bilen og går igennem skolegården. Der er ret mange der står og kigger efter os, som jeg ikke lige tænker videre om. “Vi ses senere Summer”, siger Scott. Jeg når ikke engang at svare, før han er på vej mod hans venner som står og ryger. Jeg trækker på skuldrene og går videre men bliver stoppet af Katelyn og hendes veninder. “Hey Summer. Jeg har hørt at du skal flytte, hvornår sker det?” siger hun og smiler til hendes veninder. Hvor fanden har hun hørt det fra? 

“Og du kan ligeså godt lade være med at benægte, for jeg ved at det er sandt. Har du snakket med Nate om det?”, tilføjer hun hurtigt. Jeg kigger op på hende og smiler. “Hvor har du hørt det?”, spørger jeg. “Nu er det lige sådan at dine forældre er Christian og Victoria Baldwin. Alt hvad dine forældre gør og siger, bliver bogstavelig talt skrevet om.”, svarer hun og krydser armene.

“Jeg så det på internettet her til morgen”, afslutter hun så. Selvfølgelig mine forældre. Hvem ellers? Det her er jo bare fedt! Det var nok derfor folk kiggede. Jeg kigger rundt og folks øjne er bare boret på mig, imens de står og hvisker. Der er ikke engang gået 24 timer, og allerede nu ved folk det. Min mobil bipper i min hånd, det er en sms fra Nate. “Godmorgen skat, jeg skal lige snakke med dig. Jeg kommer en halv time for sent, da jeg er forsinket. :*” Jeg kigger op på Katelyn, som stadig står med krydsede arme foran mig. Jeg går forbi hende og rammer hende blidt med skulderen. 

Jeg går ind af døren og ned ad gangen. En pige som står sammen med hendes veninder og kigger på mig. Jeg kan se, at de hvisker om mig. “Kig for helvede den anden vej hvis i alligevel ikke tør sige noget til mig, som i tydeligvis hvisker om i stedet for!”, råber jeg irriteret til dem og går forbi dem. Hele den her situation med at skulle flytte begynder at påvirke mig, og jeg kan mærke at en tåre triller ned af min kind. Jeg kan ikke flytte.. Det vil jeg ikke. Jeg har det forfærdeligt. Endnu en tåre triller ned af min kind efterfulgt af den næste. Igen skal se, at jeg er ked af det, så jeg tørrer min kind og går frustreret mod pigetoilettet. Der er heldigvis ikke nogle herinde.

“Summer..”, jeg kan høre en velkendt stemme men fjerner ikke mit blik fra mig selv i spejlet. “Jeg så, at du gik herind..”, siger Madison stille og lægger en hånd på min skulder. Hun kigger på mig ind i spejlet. “Madison..”, jeg vender mig om og hun trækker mig hurtigt ind i et kram. Tårerne presser sig ud af mine øjne, og jeg kan høre at Madison også græder. “Jeg kommer sådan.. til at savne dig..”, siger hun stille og snapper roligt efter vejret. Sådan står vi i noget tid indtil 2 piger stormer ind. De stopper op og kigger på os, hvilket hurtigt for dem til at gå igen.

Klokken ringer, så vi kigger os hurtigt i spejlet. Det var ikke så slemt, bare en lille smule mascara under øjnene. Jeg tager Madison i hånden, og så går vi ud fra toilettet. Der er ikke rigtig så mange ude på gangen, da de fleste jo er gået ind. Vi kommer ind i klasselokalet og Mr. Brown kigger straks hen på os, men siger ingenting. Det er ellers mærkeligt, han plejer altid at være mega skrap bare hvis man kun kommer sådan 2 minutter for sent. Madison og jeg går hen mod vores pladser. Grace, Kate og Sarah har deres øjne rettet mod mig. De ser ret forskrækket ud, og jeg ved med det samme hvorfor. 

“Summer, er det rigtigt? Alle snakker om det..”, spørger Kate mig forsigtigt. Grace og Sarah retter sig ind mod bordet. “Jeg så det på tv’et i morges..”, fortsætter Grace. Sarah kigger forvirret rundt på os alle sammen. “Ja, jeg flytter til Californien allerede på mandag”, svarer jeg og kigger ned i bordet. “HVAD?!?! men det kan du ikke!”, råber Sarah højlydt, så hun får alle i klassen til at kigge på os. Mr. Brown kigger også, men uden at sige noget.

“Nej, det er noget værre lort. Jeg har prøvet alt for at få lov til at blive, men nej jeg flytter.”, svarer jeg og kigger hen på Sarah igen. Jeg får set at Grace sender Katy et smil, som irriterer mig grænseløst. Jeg ved, at Grace har et problem med mig. Hun er hundrede procent glad for at jeg flytter. Grace er ikke sådan rigtig min ‘rigtige’ veninder. Hun er så jaloux ligesom mange af alle de andre piger, det er så mega tydeligt at se og mærke. Men jeg har hende i gruppen alligevel.. Madison har altid været lidt vild med hendes storebror, men det ikke kun derfor. Jeg har et ret mærkeligt forhold til hende.

Jeg kan egentlig godt lide hende, og jeg ved at hun også godt kan lide mig.. Men alligevel har vi bare nogle issues. Jeg tror, at det er fordi vi minder utroligt meget om hinanden. Vi diskuterer tit og vi konkurrerer mod hinanden hele tiden. Vi har været veninder i 4 år, hvor jeg også startede med at være veninder med Katy og Sarah. 

“Glæder du dig?”, spørger jeg Grace og smiler til hende. Hun kigger først ned i bordet og så op på mig igen. “Nej, jeg kommer til at savne dig”, svarer hun og klør sig i nakken. LØGN, hun har ventet på at overtage den her gruppe i 4 år. Hvilket ikke kommer til at ske så længe Madison er der. “Jeg synes at det er ærgerligt at du flytter..”, fortsætter Katy. Grace kigger på hende igen, hvilket gør at Katy kigger ned i bordet. Jeg siger ingenting og vi fortsætter med vores projekt.
Resten af dagen har jeg ingen timer med nogle af pigerne, så den er egentlig bare kedelig.

Nate var ikke kommet i skole, som han sagde at han ville. Jeg havde prøvet at ringe til ham et par gange, men han har ikke haft taget den. Så jeg har besluttet mig for at tage hjem til ham i stedet for. Der kommer jo en bil og henter mig hver dag efter skole. Jeg træder ind i bilen, og chaufføren smiler til mig fra hans spejl af. “Vi skal lige en lille omvej før vi kører hjem”, siger jeg og kigger på ham i spejlet. Han kigger afventende på mig. “Nate Lockwood Park Avenue 886”, siger jeg igen og kigger ned i min mobil. Han begynder at køre afsted. Jeg prøver at ringe til ham igen, men han svarer stadig ikke. Jeg er 100% sikker på, at han er sur på mig.. Han ved jo godt, at jeg skal flytte. Han har hørt det, set det i nyhederne eller avisen whatever, han ved det i hvert fald.

Jeg banker på døren, og efter noget tid kommer Nate og lukker op for mig. Jeg kan se, at han bliver lidt overrasket. Jeg kigger afventende på ham, og venter på at han siger noget. Jeg kigger ned i hans hånd og ser ham med mobilen, så han har i hvert fald ikke mistet den. Nate træder lidt til side, og gør tegn til at jeg skal komme ind. Vi går sammen op på hans værelse i stilhed. Jeg sætter mig på hans seng, og der går lidt tid før han sætter sig ved siden af. Jeg kigger mærkeligt på ham, han har ikke engang sagt hej til mig, og han har nærmest heller ikke kigget på mig. Der går et par sekunder inden han endelig åbner munden. 

“Hej Summer..”, siger han stille uden at bevæge ansigtet.“Nate hvad sker der? Hvorfor har du ikke svaret på mine opkald?”, jeg kigger over på ham. Han vender sig om og tager forsigtigt min hånd. “Jeg har rigtig svært ved at forholde mig til at du skal flytte.. “, begynder han og kigger ned på vores hænder. “Det er ret surrealistisk på en eller anden måde”, siger han, på en måde som gør at jeg får det lidt skidt. “Jeg kommer til at savne dig så ufatteligt meget”, afslutter han og giver min hånd et klem. Jeg har aldrig nogensinde været den type, der bliver ked af det eller græder foran andre end sådan Madison, men de ord får mine øjne til at blive lidt fugtige. 

“Nate…”, mere når jeg ikke at sige før han trækker mig ind i et kram.“Jeg elsker dig, Summer”, siger han stille og begynder at ae mig på ryggen. Jeg smiler ved hans ord, trækker mig ud af krammet, tager mine hænder om hans nakke og giver ham et forsigtigt kys på munden. Efter det klemmer jeg mig ind i krammet igen. Han er så dejlig, og jeg har allermest bare lyst til at blive hos ham for evigt. Han får mig ned at ligge på hans seng, og han ligger sig ved siden af mig. Jeg lægger mit hoved på hans bryst og han har hans ene arm under mig, og hans anden hånd ligger på hans mave flettet sammen med mine fingre. Sådan bliver vi liggende i nogle minutter uden at sige noget. Jeg nyder hvert et sekund lige nu og jeg kan mærke at vi begge slapper helt af.

“Der kommer til at være så lang afstand imellem os..”, siger jeg og kigger op på ham.“Vi skal nok få det til at fungere skat”, svarer han stille og tager hans pegefinger under min hage, hvor han løfter mit hoved op mod hans. Jeg strækker mig lidt og giver ham et kys. Jeg lægger mig ovenpå ham og roder min hånd igennem hans hår. Han tager hans ene hånd om bag min nakke, og den anden placerer han på min hofte. Jeg åbner min mund lidt, og han finder hurtigt min tunge med hans tunge og begynder at lege lidt med den. Jeg begynder at smile, hvilket også får ham til at smile.

Vi kysser i noget tid, indtil vi bliver afbrudt af min telefon der ringer. Jeg ruller mig ned fra Nate, og tager telefonen som ligger på hans natbord. “Hej mor, hvad så?”, siger jeg i det jeg tager telefonen op til mit øre. “Hej skat. Jeg fik at vide af Nadia, at du var henne hos Nate. Hvornår er du hjemme igen?”, spørger hun mig. Der er ret meget larm omkring hende, så hun må vel være på vej hjem. “Det ved jeg ikke lige helt. Hvorfor?”, svarer jeg og kigger hen på Nate. “Jeg vil egentlig bare vise dig det hus, som mig og far har købt i Californien. Det ligger lige ud til vandet.“, siger hun glad. Jeg trækker på skuldrene. “Okay, hvor fedt..”, siger jeg og virker totalt ligeglad. HVILKET JEG OGSÅ ER. Jeg vil ikke flytte. 

“Summer, jeg ved at det er rigtig svært lige nu. Men du skal nok komme til at få det godt, det gør vi alle sammen.”, siger hun stille. Jeg kører min hånd igennem mit hår og kigger igen hen på Nate, som stadig ligger i sengen. Åh gud han er så forbandet dejlig. Jeg tænker på Madison og ser hende for mig. Hende og mig som ligger ude ved poolen i hendes forældres sommerhus i The Hamptons, som er en by der ligger ikke så langt fra New York. Mine forældre har også et hus derude, så vi har altid været der hver eneste sommer, og jeg elsker at være der. Det er en meget populær ‘sommerby’ for newyorkere, som har lidt flere penge. Det er rigtige dyre og store huse der er derude over det hele. Nate og hans far har også et hus, men de bruger det ikke så tit mere efter Nates mor Marissa døde. Jeg kommer sådan til at savne Nate og Madison.

“Summer, er du der?”, spørger min mor. Jeg havde helt glemt, at jeg stadig snakkede i telefon med hende. “Jaja undskyld, vi ses bare derhjemme”, svarer jeg hurtigt og lægger på, inden hun overhovedet når at sige mere. Nate skal til at sætte sig op, men jeg puffer ham ned og lægger mig ved siden af ham. “Hvad så smukke?”, spørger han og kysser mig i håret. “Hun ville bare vide, hvornår jeg var hjemme, fordi hun ville vise mig vores nye hus”, svarer jeg ligegyldigt og kigger hen mod hans vindue. “Er du okay?”, spørger han og kigger ned på mig. “Ja, det er jeg. Det er bare nederen”, svarer jeg og fastholder mit blik på hans vindue.

“Men ja lige nu vil jeg bare nyde tiden med min kæreste, og selvfølgelig også med Madison de næste 5 dage”, siger jeg og kigger op på ham. Han smiler og kigger ned på hans ur. “Kom skat”, siger han hurtigt og tager mig i hånden, hvor han derefter nærmest skubber mig ud af sengen. “Hvad skal vi?”, siger jeg og giver et lille grin. Han svarer ikke med det samme, og er på vej hen mod døren. Han stopper op og kigger på mig. “Kl er ca. 18.00, så lad os tage ud og spise et sted. Du vælger.”, siger han og kysser mig på panden. “Men lad mig gætte, på Butter?”, tilføjer han hurtigt og smiler. Han kender mig så godt. Butter har og vil altid være min yndlings restaurant. Den er ikke ligefrem billig, men det betyder ikke så meget for mig. “Du ved hvor meget jeg elsker Butter, men jeg har mere lyst til noget andet.”, svarer jeg og smiler. 

“Wow okay, men hvis du ikke har lyst til at tage på Butter, så kan det kun være Empires Stardust. Og du har lyst til en burger med pomfritter og en chokolade milkshake.”, siger han og blinker til mig. Jeg smiler og skubber let til ham med armen. Der er ikke så langt derhen fra Nate, så vi går bare. Empires Stardust er en amerikansk diner, det er ligefør det ikke bliver mere amerikansk. Man kan få alt muligt lækkert og sjovt derinde, som man ikke lige spiser til hverdag. Man kan blandt andet få bagels, hvor brødet er regnbuefarvet og man kan få en masse forskellige kager, hvor de også bare er sådan blå og lyserøde. Da jeg var mindre tog min far mig tit med herhen, når han havde tid. Og til dessert fik jeg altid en bjørn der var formet af is, og far fik en kop kaffe.

Det er et fedt sted, med en masse godt humør og en fantastisk stemning. Jeg elskede at komme herhen med min far uden Scott og mor, det var ligesom ‘vores sted’. Og derfor har stedet også en stor betydning for mig, men det holder jeg nu for mig selv.

“Tak for mad skat”, siger jeg og kigger hen på ham. “Det var så lidt smukke”, smiler han. Vi begge rejser os og går ud fra restauranten hånd i hånd. “Det var hyggeligt, lige det jeg havde brug for”, smiler jeg og trækker ham ind i et kram. “Det var det i hvert fald”, siger han og tager hans hænder rundt om livet på mig. Jeg fører mine hænder om bag hans nakke og tager mine læber mod hans. “Vi ses imorgen skat”, siger han og kysser mig farvel et par gange. “Vi ses”, siger jeg, og går hen ved vejen for at praje en taxa hen til mig. Det kan godt være der kun er 15 minutter hen til hvor jeg bor, men til mit latterlige forsvar går det altså hurtigere i bil!!

“Hej skat. Har du haft en god dag?”, spørger min mor da jeg kommer ind af døren. “Ja, den har været fin”, svarer jeg og sætter mig hen til hende i sofaen. Der er ret mørkt i vores stue lige nu, men min mor har tændt for en masse stearinlys. “Det var godt. Vil du se huset?”, spørger hun meget hurtigt og aer mig på armen. Jeg er lidt nysgerrig efter at se det, men jeg vil ikke virke sådan spændt agtigt over for hende. ”Jaja, når du så gerne vil have, at jeg skal se det, så lad mig da se det”, svarer jeg og ruller øjne. Hun smiler stort og skynder sig op af sofaen for at hente hendes computer. Okay hun må vist være ret glad for det.

Mor viser mig nogle billeder af huset og snakker om det samtidigt. “Det her skal så være dit værelse”, siger hun og viser et billede af et stort lyst rum med egen balkon. Jeg når næsten ikke at se det, inden hun er gået videre til det næste billede. “Vi skal bo i en by, der hedder Newport Beach, som ligger 40 minutter i bil fra Los Angeles. Og ja huset ligger lige ned til stranden, som du kan se”, siger hun og peger på et billede med en stor pool og udsigt udover vandet. “Både far og jeg skal arbejde i Los Angeles, men vi tænkte at vi ville prøve at komme lidt væk fra storbyen”, siger hun og kigger på mig.

Jeg fanger mig selv i at følge lidt mere med i billederne, end jeg egentlig burde. Men hvis jeg absolut skal indrømme det, så er det et utroligt lækkert hus. Der er også et par billeder af stranden og byen.
“Hvad synes du om det?”, spørger hun. “Je…”, når jeg kun at sige inden hun afbryder og viser mig et billede af en skole, “åh dig og Scott skal gå på en skole der hedder Sunset High School, som ligger 10 minutter fra huset, og.. “, mere når hun ikke at sige, før jeg så afbryder hende. “Vent hvad? skal vi ikke gå på privat skole?”, spørger jeg og kigger undrende på hende. Jeg har ikke prøvet at gå på en almindelig skole før.

“Nej desværre skat. Det her er en helt almindelig skole, hvor man ikke skal gå i skoleuniformer”, svarer hun og smiler. Hvad? en skole uden skoleuniform? Ikke fordi jeg har noget problem med ikke at skulle have den på. Jeg kan da allerbedst lide at have mit eget tøj på, men altså det skal jeg jo også vænne mig til nu. “Men hvad synes du om det hele?”, spørger min mor og kigger nervøst på mig.

Ja, hvad synes jeg egentlig om det? Jeg er ikke vild med det med at skulle flytte.. TVÆRTIMOD. Men altså når det nu er, at det er sådan det kommer til at være, så ser det hele vel fint nok ud. “Det ser okay ud mor. Men jeg er altså rigtig træt nu, så jeg går i seng. Godnat”, siger jeg og rejser mig op. Hun rejser sig hurtigt op, hvilket for mig til at standse og kigge bag mig. Jeg når lige at vende mig, før hun trækker mig ind i et kram. “Det hele skal nok gå, Summer. Det lover jeg dig”, siger hun og giver mig et ekstra klem, inden hun vender om og går tilbage i sofaen.

Jeg går ind på mit værelse, og tager noget nattøj på som egentlig bare består af en sort blondetop og nogle sorte silkeshorts. Jeg går videre ud på mit badeværelse og fjerner min makeup. Der er en masse tanker der flyver igennem mit hoved, og det har været en rigtig lang dag. Jeg børster tænder, og sætter mit hår op i en knold. Efter det går jeg ud fra mit badeværelse og nærmest kaster mig ned i min seng. Årh det er så rart.. Jeg plejer normalt at tjekke min telefon, men jeg er så træt, så jeg lader den bare ligge på mit natbord. Jeg slukker min natlampe, og vender mig om på siden. Kort tid efter falder jeg i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...