Mary

"Maya spiser det hvide i vandmelon og kan bedst lide bunden af en flødebolle..."
Små beskrivelser fra livet og små øjeblikke, der tæller og så alligevel ikke gør.

0Likes
0Kommentarer
24Visninger

1. Maya

Maya spiser det hvide i vandmelon og kan bedst lide bunden af en flødebolle.

Hun blinker altid langsomt, som om den øverste øjenvippe ikke vil slippe den nederste. Som om de er et kærlighedspar, der er dømt til at forblive adskilt. Romeo og Julie. Hendes blink er deres eneste trøst, for her kan de se hinanden, røre hinanden og flette fingrene sammen. Når hun så slår øjnene op, trækkes de fra hinanden og deres fingerspidser strejfer inden de glider og skilles på ny.

Når det regner, så lukker hun øjnene og lader dråberne glide ned over ansigtet, indtil det ligner, hun græder.

Maya sidder altid i stuen om aftenen. I den røde stol. Den, der kradser, men den eneste stol, hvor man kan folde benene under sig, og dermed også den bedste stol til læsning. 

Hun lader altid fjernsynet køre i baggrunden, når hun læser, fordi hun forestiller sig, at stemmerne derfra er stemmerne fra bogen. Når hun læser, hopper hendes øjne fra højre til venstre i en dans, der bliver hurtigere og hurtigere. 

Maya har fem armbånd om det ene håndled og et gammeldags armbåndsur om det andet - fordi hun ved, hun er den eneste i klassen, der kan klokken.

Maya kan godt lide at spise pasta, der ikke er kogt endnu men kun spaghetti, og kun hvis hun skal have pasta til aftensmad. Hun kan godt lide mælkebøtter, også selvom det er ukrudt. I sensommeren puster hun de sidste rester af planten ud over haven med lukkede øjne. Et farvel.

Maya er ikke god til farvel, derfor er mælkebøtterne mere et på gensyn, fordi hun ved, de kommer igen næste år.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...