Knust

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2018
  • Opdateret: 22 maj 2018
  • Status: Igang
Isabell, er knust over et breakup med sin kæreste.
Hun vil gerne komme videre.
Da hun møder Noah, bliver hun ramt. Af kærlighed.
Spørgsmålet er bare om hun kan klare de nye følelser, og udfordringerne ved kærlighed.

3Likes
0Kommentarer
104Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Sollyset glitrede ud over det brusende hav. Lugten af tang, og salt ramte hendes næsebor. Det hvide havskum slog imod hendes bare fødder. Hun kiggede roligt ud på det vilde hav, selvom at det var sådan hun havde det inden i- så vred at hun kunne skrige ud til hele verden om hendes sorg. Hendes salte tårer løb langsomt ned af kinderne. Hun betragtede dem langsomt, imens de dryppede ned i det brændende sand. Solen lyste rødt. Rødt for kærlighed. De lyse nuancer blandede sig langsomt med den smukke røde farve. Vandet glitrede som små diamanter. Himlen var blodrøde rubiner.

Det lignede et maleri, så smukt som det var. Men hun lagde ikke rigtigt mærke til den smukke udsigt. Vreden havde taget magten over hendes følelser. Hun kunne ikke tænke klart. Hun skreg. Skreg om hendes fejltagelser, og om hendes dumhed. Hun prøvede at bevare kontrol- han var ikke virkelig, bare en drøm.

Men pludselig rejste det mørke hav sig. Som en storm styrtede den imod hende. Blæsten blæste så kraftigt, at hun var ved at blæse omkuld. Vandet gav slip i luften, og rullede imod hende. Hun var ligeglad.

”Tag mig” hviskede hun stille. Havet hørte hendes bøn. Hun så den smukke himmel for sig, da det mørke vand strømmede ind over hende. Mørket lå som en dug om hende, lullede hende langsomt i søvn. En søvn hvor hun ikke kunne få luft. Hun gispede desperat efter vejret- uden held. Det salte vand gled ind i hendes hals, og skar sig igennem. Hjertet bankede hurtigere og hurtigere, det dunkede som en gal, hele hendes krop rystede. Hun strakte de lange arme, og tog nogle tag op ad. Det virkede ikke. Den stærke strøm, stod imod hende. Hun kunne ikke komme op.

Det føltes som om, at havet grinede af hende. Ondskabsfuldt. Mørket var så tæt om hende, at hun ikke kunne se himlen.

Hun prøvede modigt igen- stadig uden held. Hun kunne virkelig ikke komme op. Det var hans skyld. Hvis ikke han havde fyldt hende med løgne, og kærlighed var dette aldrig sket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...